Seminar
Matthæus 7:1-5


Matthæus 7:1-5

Frelseren lærte sine disciple om at bedømme retfærdigt

Billede
Jesus Kristus sidder på en klippe tæt på Gallilæa Sø. Talrige mennesker er samlet omkring ham. Folk hører Kristus prædike. (Markus 4:1) (Lukas 5:1)

Under sin bjergprædiken underviste Jesus Kristus sine disciple om at bedømme retfærdigt. I denne lektion får I mulighed for at lære om at dømme retfærdigt.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at overveje, hvad de ved om de bedømmelser, de skal foretage, og dem, de skal være omhyggelige med ikke at træffe. Bed dem om at tænke over, hvilke spørgsmål de har om det at dømme.

Mulige læringsaktiviteter

Vi bør dømme retfærdigt

Læs følgende scenarier igennem som klasse, og bed eleverne om at tænke over, hvilke bedømmelser man kan foretage i hver enkelt situation. Overvej at ændre scenarierne for at gøre dem mere relevante for eleverne.

  • Nogen inviterer jer til en fest, hvor mange teenagere vil bruge stoffer, hvilket er i modstrid med visdomsordet.

  • En person, der lever efter andre standarder end jer, ønsker at være jeres nære ven.

  • Et medlem af jeres menighed udfører andre aktiviteter på sabbatten, end jeres familie gør.

  • I opdager, at en ven har en vane med at se på pornografi.

I løbet af denne lektion vil I lære om at dømme retfærdigt. I får mulighed for at gennemgå jeres tanker om disse scenarier på et senere tidspunkt og anvende det, du har lært.

  • Hvilke spørgsmål har I om at dømme og bedømme?

Mens I læser dagens lektion, så tænk over, hvad I føler omkring det at bedømme, og lyt til Helligåndens tilskyndelser. Skriv de indtryk ned, der øger jeres forståelse af Frelserens lære om at dømme. Læs Matthæus 7:1. Dette vers misforstås ofte i retning af, at Frelseren sagde, at vi aldrig må dømme. Læs nu Joseph Smiths oversættelse af dette vers (i Matthæus 7:1).

  • Hvordan øger Joseph Smiths oversættelse jeres forståelse af, hvad Frelseren sagde om det at bedømme?

  • Hvad tror I, det vil sige at dømme retfærdigt?

Læs følgende udtalelse:

Overvej at vise følgende udsagn, så eleverne kan følge med, når det bliver læst højt.

At foretage en bedømmelse er en vigtig brug af vores handlefrihed og kræver stor omhyggelighed, især når vi foretager bedømmelse af andre mennesker. Alle vores bedømmelser må vejledes af retfærdige standarder. Kun Gud, som kender den enkeltes hjerte, kan foretage den endelige dom over den enkelte.

Af og til føler nogle mennesker, at det er forkert at dømme andre. Selv om det er rigtigt, at vi ikke bør fordømme andre eller dømme dem uretfærdigt, så er det nødvendigt, at vi tager stilling til idéer, situationer og mennesker igennem hele livet …

Vi bør så vidt, vi kan, bedømme folks situation snarere end mennesket selv. Vi bør, hvor det er muligt, afstå fra at fælde en dom, før vi har tilstrækkelig viden om kendsgerningerne. Og vi bør altid være opmærksomme på Helligånden, som kan vejlede vores beslutninger.

(Se Tro mod Sandheden: Et evangelisk opslagsværk, »Dømme andre, at«, ChurchofJesusChrist.org/study/manual/true-to-the-faith/judging-others?lang=dan)

  • Hvilke ord eller sætninger i denne udtalelse hjælper jer med at forstå, hvad en retfærdig dom er?

Vi bør ikke fokusere på andres fejl

Billede
Hånd, der holder et sennepsfrø.
Billede
En gammel hugget egebjælke eller -stolpe fotograferet mod en hvid baggrund. (vert)

Læs Matthæus 7:2-5, og se efter andre lærdomme om det at dømme. I vers 3 benævnte Frelseren et lillebitte stykke træ - en splint og et stort stykke træ - en bjælke ( ).

Overvej at vise eleverne de medfølgende billeder af en splint og en bjælke.

Alternativt kan du medbringe et lillebitte stykke træ (eller en anden lille genstand) og et stort stykke træ (eller et andet stort objekt). Bed to elever om at illustrere denne lignelse ved, at de hver især omhyggeligt holder en af disse genstande op foran deres øjne.

  • Hvorfor ville det være vanskeligt for en person med en bjælke i øjet at fjerne en splint fra en andens øje?

  • Hvad tror I, at Frelseren lærer os ved hjælp af analogien om bjælken og splinten?

Eleverne identificerer måske nogle af de følgende principper:

Den måde, hvorpå vi bedømmer andre, påvirker , hvordan vi vil blive bedømt af Frelseren.

Hvis vi fokuserer på at se og omvende os fra vores egne synder og svagheder, er vi mindre tilbøjelige til at dømme andre uretfærdigt.

Når vi omvender os fra vores egne synder, kan vi bedre hjælpe andre.

Når eleverne nævner disse eller andre principper, så skriv dem på tavlen med elevernes egne ord.

  • Hvorfor er disse lærdomme vigtige for os at huske?

  • Hvad kan I lære om Jesus Kristus af disse lærdomme?

Se: »Se gennem vinduer« (2:19), der er tilgængelig via dk.ChurchofJesusChrist.org for at se en anden illustration af de sandheder, som Frelseren underviste om.

  • Hvorfor kan det nogle gange være svært at leve i overensstemmelse med Kristi lære om det at dømme og bedømme?

  • Hvordan kan I gennem Jesus Kristus trække på vor himmelske Faders hjælp til at anvende disse principper i jeres liv?

Øv jer i at anvende principperne om retfærdig dom

Vælg et af scenarierne fra begyndelsen af lektionen, eller tænk på et lignende scenarie.

Overvej at opdele eleverne i par eller i små grupper til denne aktivitet. Besøg hver gruppe kort og deltag efter behov i deres drøftelser.

  • Hvilket scenarie valgte I?

  • Hvilke retfærdige bedømmelser bør I træffe i denne situation?

  • Hvilke domme bør I være omhyggelige med ikke at fælde?

  • Hvordan kan I ud fra Frelserens lærdomme da være både retfærdig og barmhjertig i jeres domme og bedømmelser?

  • Hvordan hjælper det at huske på sine egne synder og svagheder i denne slags situation?

Bed frivillige om at dele deres kommentarer. Lyt omhyggeligt til elevernes svar for at evaluere, hvor meget de har lært.

Nogle gange antager folk, at Frelserens lærdomme i Matthæus 7:1-5 betyder, at vi aldrig skal fælde domme. Præsident Dallin H. Oaks fra Det Første Præsidentskab har præciseret, at der er nogle former for domme, som vi opfordres til at fælde:

Billede
Officielt portræt af præsident Dallin H. Oaks taget i marts 2018.

Der er to slags domme: Endelige domme, som vi er blevet forbudt at fælde, og midlertidige domme, som vi har blevet pålagt, men på grundlag af retfærdige principper …

.Lad os overveje nogle principper eller elementer, der fører til en »retfærdig dom«.

For det første må en retfærdig dom per definition være midlertidig. Den vil ikke erklære, at et menneske er sikker på ophøjelse eller fordømme et menneske som værende uigenkaldelig fordømt til helvedets ild …

For det andet, vil en retfærdig dom være styret af Herrens Ånd, ikke af vrede, hævn, jalousi eller selviskhed …

For det tredje må en midlertidig bedømmelse ligge inden for vores forvaltning. Vi bør ikke antage, at vi har til opgave at udøve og handle ud fra bedømmelser, der ligger uden for vores personlige ansvar …

For det fjerde, bør vi om muligt undlade at bedømme, indtil vi har tilstrækkelig viden om fakta …

Et femte princip om en retfærdig midlertidig dom er, at vi, såfremt det er muligt, afstår fra at bedømme mennesker og kun bedømmer situationer.

(Dallin H. Oaks, »›Judge Not‹ and Judging«, Ensign, aug. 1999, s. 7, 9-11)

Bed eleverne om at tænke over deres svar på det første spørgsmål. De andre spørgsmål, der følger, kan drøftes som klasse, ellers kan eleverne svare på disse spørgsmål i deres studiebog.

  • Hvilke domme bør jeg fælde, og hvilke bør jeg være omhyggelig med ikke at fælde?

  • Hvad lærte I i denne lektion om retfærdige domme og bedømmelser? Hvordan kan det, I lærte, hjælpe jer med at se andre og jer selv mere, som Frelseren gør?

  • Hvordan er jeres spørgsmål om bedømmelse blevet besvaret? Hvis I har ubesvarede spørgsmål, så fortsæt med at studere og søge svar hos Helligånden.

  • Hvad kan hjælpe jer med at være mindre fordømmende over for andre i jeres liv?

Overvej at bære vidnesbyrd om at bedømme retfærdigt.

Kommentar og baggrundsinformation

Hvordan ser Gud sine børn?

Præsident Russell M. Nelson har sagt, at vi alle er lige i vor himmelske Faders øjne:

Billede
Officielt portræt af præsident Russell M. Nelson taget i januar 2018

Vi har hver især et guddommeligt potentiale, da vi alle er Guds barn. Alle er lige for ham. Virkningerne af denne sandhed er store. Brødre og søstre, lyt opmærksomt til det, jeg nu siger. Gud elsker ikke en race mere end en anden. Hans lære om denne sag er tydelig. Han indbyder alle til at komme til sig: »Sort og hvid, træl og fri, mand og kvinde« [Nefis Anden Bog 26:33].

(Russell M. Nelson, »Lad Gud råde«, Liahona, nov. 2020, s. 94)

Hvordan kan udviklingen af kristuslignende egenskaber påvirke den måde du dømmer på?

Ældste Dale G. Renlund fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt følgende om at være kristuslignende, hvilket kan hjælpe os med at dømme retfærdigt.

Billede
Officielt portræt af ældste Dale G. Renlund fra De Tolv Apostles Kvorum, januar 2016.

For at være kristuslignende må en person elske nåde. Mennesker, der elsker nåde, er ikke fordømmende; de viser barmhjertighed over for andre, særligt dem, der er mindre heldige; de er elskværdige, venlige og hæderlige. Disse mennesker behandler alle med kærlighed og forståelse, uagtet forskelle i karaktertræk som race, køn, religiøs tilknytning, seksuel orientering, socioøkonomisk status og stamme, klan eller nationalitet. Disse bliver overgået af kristuslignende kærlighed.

(Dale G. Renlund, »Du skal handle retfærdigt, vise trofast kærlighed og vandre med din Gud«, Liahona, nov. 2020, s. 111)

Supplerende læringsaktiviteter

Kirkevideoer om at fælde dom

Følgende videoer giver variation i undervisningen omkring retfærdige domme. Begge videoer er tilgængelige via ChurchofJesusChrist.org.

»At dømme andre? Stop det!« (3:18) – Præsident Dieter F. Uchtdorf, sagde mens han var medlem af Det Første Præsidentskab: »Når det drejer sig om at hade, sladre, ignorere, latterliggøre, bære nag eller ønske at forvolde skade, så gør følgende: Stop det!«

»Er jeg god nok?« (3:28) – Ældste J. Devn Cornish fra De Halvfjerds har sagt: »Vi baserer fejlagtigt vores selvværd på de ting vi gør eller ikke har og på andres meninger.«