Undervis i læren

Det synes klart, at Frelseren lærte af skrifterne i sin ungdom, da han gik »frem i visdom … og yndest hos Gud« (Luk 2:52). Hans dybe forståelse af Faderens lære blev tydelig, da hans forældre fandt ham undervise jødiske lærere og besvare deres spørgsmål i templet i en ung alder (se Joseph Smith Oversættelse, Luk 2:46 i Guide til skrifterne). Da Satan senere præsenterede ham for ekstrem fristelse i ørkenen, hjalp Jesu kundskab om læren i skrifterne ham til at modstå fristelsen (se Luk 4:3-12).

Du kan også søge at lære den sande lære dybere, før du underviser i den. Når du forbereder dig på at undervise og lære sammen med andre, så se nøje efter, hvad Herren har sagt om de sandheder, du underviser i. Søg i skrifterne og de levende profeters ord efter forklaring og råd. Efterlevelse og anvendelse af de sandheder, du studerer, vil indbyde Ånden til at undervise dig i læresætningen på endnu dybere måder og bekræfte lærens sandfærdighed i hjertet på dem, du underviser.

Spørgsmål til overvejelse: Hvorfor er det vigtigt selv at forstå evangeliske sandheder? Hvordan har du fået en større forståelse af evangeliets sandheder? Hvad føler du dig inspireret til at gøre for at forbedre dit studium af skrifterne og de levende profeters ord?

Fra skrifterne: Ordsprogenes Bog 7:1-3; 2 Nefi 4:15-16; Lære og Pagter 11:21; 88:118

Efter Frelserens død gik to af hans disciple og talte med en blanding af sorg og forbavselse i deres hjerte. Hvordan kunne de få mening ud af det, der lige var sket? Jesus fra Nazaret, den mand, som de stolede på var deres Forløser, havde været død i tre dage nu. Og så var der beretningerne om, at hans grav var tom, hvor engle erklærede, at han var i live! På dette afgørende punkt i disse disciples tro sluttede en fremmed sig til deres rejse. Han trøstede dem ved at »[udlægge] for dem, hvad der stod om [Frelseren] i alle Skrifterne«. Til sidst indså de rejsende, at deres lærer var Jesus Kristus selv, og at han virkelig var opstået. Hvordan genkendte de ham? »Brændte vore hjerter ikke i os,« tænkte de senere, »mens han talte til os på veje og åbnede Skrifterne for os?« (Luk 24:27, 32).

Ældste D. Todd Christofferson har sagt: »Hovedformålet med al hellig skrift [er] at fylde vores sjæl med tro på Gud Faderen og på hans Søn Jesus Kristus« (»Velsignelsen ved skriften«, Liahona, maj 2010, s. 34). Jesus brugte skrifterne i løbet af sin tjenestegerning til at undervise, rette og inspirere andre. Sørg for, at din undervisning ikke glider væk fra skrifterne og profeternes ord. Når du trofast stoler på Guds ord i din undervisning, kan du gøre det for andre, som Frelseren gjorde. Du kan hjælpe dem til at kende ham, for vi har alle brug for, at vores tro på Frelseren styrkes regelmæssigt. Din kærlighed til skrifterne vil være tydelig for dem, du underviser, og din undervisning vil indbyde Ånden til at få deres hjerte til at brænde med et vidnesbyrd om Faderen og Sønnen.

Spørgsmål til overvejelse: Hvordan er du blevet påvirket af en lærer, der brugte skrifterne til at hjælpe dig til at lære Frelseren bedre at kende? Hvad kan du gøre for at stole mere på skrifterne og profeternes ord, når du underviser? Hvordan kan du hjælpe dem, du underviser, til at kende og elske Guds ord?

Fra skrifterne: Lukas 4:14-21; Alma 31:5; Helaman 3:29-30; 3 Nefi 23

En lovkyndig spurgte engang Jesus: »Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« Som svar ledte Frelseren spørgeren til skrifterne: »Hvad står der i loven? Hvad læser du dér?« Dette førte ikke alene manden til sit svar: »Du skal elske Herren din Gud … og din næste« – men også til et opfølgende spørgsmål: »Hvem er så min næste?« Frelseren besvarede dette spørgsmål med en lignelse om tre mænd, der så en medrejsende i nød. Kun en af de tre, en samaritaner, der var hadet af jøderne kun på grund af, hvor han kom fra, stoppede op for at hjælpe. Jesus bad derpå den lovkyndige om at svare på sit eget spørgsmål: »Hvem af disse tre synes du var en næste for ham?« (se Luk 10:25-37).

Hvorfor tror du, at Frelseren underviste på denne måde – at svare på spørgsmål med opfordringer til at søge, overveje og opdage? En del af svaret er, at Herren værdsætter bestræbelsen på at søge sandhed. »Søg, så skal I finde«, har han opfordret igen og igen (se for eksempel Matt 7:7; Luk 11:9; L&P 4:7). Han belønner den søgendes handlinger i tro og tålmodighed.

Ligesom Frelseren kan du hjælpe dem, du underviser, til at genkende og forstå sandhed. Skrifterne er for eksempel fyldt med evangeliske sandheder, men sommetider kræver det en bevidst indsats at finde dem. Når I lærer sammen fra skrifterne, så stop op og spørg dem, du underviser, hvilke evangeliske sandheder de lægger mærke til. Hjælp dem til at se, hvordan disse sandheder relaterer til vor himmelske Faders frelsesplan. Nogle gange bliver evige sandheder udtrykt i skrifterne, og nogle gange illustreres de i historierne og tilværelsen hos de mennesker, vi læser om. Det kan også være nyttigt sammen at udforske den historiske baggrund for de vers, I læser, såvel som betydningen af versene, og hvordan de gælder for os i dag.

Spørgsmål til overvejelse: Hvordan finder du evige sandheder i skrifterne eller profeternes ord? Hvordan velsigner disse sandheder din tilværelse? Hvordan kan du hjælpe eleverne til at genkende og forstå sandheder, der vil være betydningsfulde for dem og bringe dem tættere på Gud?

Fra skrifterne: Johannes 5:39; 1 Nefi 15:14; Lære og Pagter 42:12

Billede

studerende, der studerer

En sabbatsdag gik Frelseren og hans disciple, sultne, forbi en mark og begyndte at spise kornet. Farisæerne, der altid var ivrige efter at fremhæve de finere punkter i moseloven, påpegede, at indsamling af korn teknisk set var en form for arbejde, som det blev forbudt på sabbatten (se Mark 2:23-24). For at bruge profeten Jakobs vending i Mormons Bog så farisæerne »forbi målet« (Jakob 4:14). Med andre ord var de så fokuserede på traditionelle fortolkninger af befalingerne, at de gik glip af det guddommelige formål med disse befalinger – at drage os tættere på Gud. Rent faktisk indså farisæerne ikke engang, at den, der gav befalingen om at ære sabbatten, stod foran dem.

Frelseren benyttede denne mulighed for at vidne om sin guddommelige identitet og undervise om, hvorfor sabbatten er vigtig. Den blev skabt for os som en dag til at tilbede sabbattens Herre, Jesus Kristus selv (se Mark 2:27-28). Sådanne sandheder hjælper os til at forstå, at Guds befalinger handler om mere end blot vores ydre adfærd. Det er meningen, at de skal hjælpe os til at ændre vores hjerte og blive mere fuldt ud omvendt.

Overvej omhyggeligt de læresætninger og principper, du beslutter dig for at fokusere på. Selvom der er mange sandheder i skrifterne, der kan drøftes, er det bedst at fokusere på evangeliets sandheder, der fører til omvendelse og opbygger tro på Jesus Kristus. De enkle, grundlæggende sandheder, som Frelseren underviste i og var et eksempel på, har den største kraft til at ændre vores liv – sandheder om hans forsoning, frelsesplanen, buddene om at elske Gud og elske vores næste og så videre. Bed Ånden om at bære vidnesbyrd om disse sandheder og hjælpe dem til at gå dybt ind i hjertet hos dem, du underviser.

Spørgsmål til overvejelse: Hvilke af evangeliets sandheder har hjulpet dig til at blive mere omvendt til Jesus Kristus og have større tro på ham? Hvordan har en lærer hjulpet dig til at fokusere på evangeliets mest afgørende sandheder? Hvad kan du undervise i, der vil hjælpe andre til at blive mere fuldt ud omvendt til Jesus Kristus?

Fra skrifterne: 2 Nefi 25:26; 3 Nefi 11:34-41; Lære og Pagter 19:31-32; 68:25-28; 133:57; Moses 6:57-62

»Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem,« beklagede farisæerne sig over Jesus – idet de antydede, at dette ikke var passende for en åndelig lærer (Luk 15:2). Jesus så, at det var en mulighed for at lære dem nogle dybsindige åndelige sandheder. Hvordan ville han gøre det? Hvordan ville han hjælpe farisæerne til at se, at det var deres hjerte – ikke hans – der var urent og havde brug for helbredelse? Hvordan ville han bruge sin lære til at vise dem, at deres tankegang og adfærd måtte ændres?

Det gjorde han ved at tale til dem om et får, der vandrede væk fra flokken, og om en mønt, der forsvandt. Han talte om en oprørsk søn, der søgte tilgivelse, og om en ældre bror, der nægtede at tage imod ham eller spise sammen med ham. Hver af disse lignelser indeholdt sandheder, der var relevante for, hvordan farisæerne så på andre, og lærte dem, at hver sjæl har stor værdi (se Luk 15). Frelseren fortalte ikke farisæerne – eller nogen af os – hvem de skulle identificere sig med i sine lignelser. Sommetider er vi den ivrige far. Sommetider er vi den misundelige bror. Ofte er vi det vildfarne får eller den tåbelige søn. Men uanset vores omstændigheder opfordrer Frelseren os gennem sine lignelser til at finde relevans i sine lærdomme – til at opdage, hvad han ønsker, at vi lærer, og hvad vi måske har brug for at ændre i vores egen tankegang og adfærd.

Du vil måske bemærke, at nogle elever ikke kan se, hvorfor nogle sandheder betyder noget for dem. Når du overvejer behovene hos dem, du underviser, så tænk over, hvordan sandhederne i skrifterne kan være meningsfulde og nyttige i deres situation. En måde, hvorpå du kan hjælpe eleverne til at se relevansen af de sandheder, de finder, er ved at stille spørgsmål som: »Hvordan kan det hjælpe jer med noget, I oplever nu?« »Hvorfor er det vigtigt for jer at vide dette?« »Hvilken forskel kan dette gøre i jeres liv?« Lyt til dem, du underviser. Giv dem mulighed for at stille spørgsmål. Tilskynd dem til at skabe forbindelser mellem Frelserens lærdomme og deres eget liv. Du kan også fortælle, hvordan du har fundet det, du underviser i, relevant i dit eget liv. Når du gør det, kan det indbyde Ånden til personligt at undervise eleverne om, hvordan læresætningen kan gøre en forskel i deres liv.

Spørgsmål til overvejelse: Hvad er det, der gør evangeliets sandheder meningsfulde og nyttige for dig? Hvad hjælper dig til at finde personlig relevans, når du studerer evangeliet? Hvad gør du for at fokusere på sandheder, der er relevante for dem, du underviser?

Fra skrifterne: 1 Nefi 19:23; 2 Nefi 32:3; Lære og Pagter 43:7-9