At være Kristi tilhænger

I mit personlige studium af skrifterne er jeg blevet imponeret over omvendelsen af Saulus fra Tarsus, der senere blev kendt som Paulus, som beskrevet i Bibelen.

Paulus var en aktiv mand i forfølgelsen af kirken og de kristne. Men på grund af himlens kraft og Jesu Kristi forsoning blev han fuldstændig forandret, og han blev en af Guds store tjenere. Hans forbillede på livet var Frelseren Jesus Kristus.

I en af Paulus’ belæringer til korintherne opfordrede han dem til at følge ham, som han selv fulgte Kristus (se 1 Kor 11:1). Det er en oprigtig og gyldig invitation fra Paulus’ tid til i dag: At være Kristi tilhænger.

Jeg begyndte at tænke over, hvad det betyder at blive en Kristi tilhænger. Og hvad vigtigere er, så begyndte jeg at spørge: »Hvordan bør jeg efterligne ham?«

At følge Kristus er at stræbe efter at tilpasse vores handlinger, adfærd og liv til Frelserens. Det er at tilegne sig dyder. Det er at være en sand Jesu Kristi discipel.

Jeg har studeret nogle aspekter af Frelserens liv, og som en del af mit budskab i dag har jeg fokuseret på fire af hans egenskaber, som jeg prøver at efterligne, og som jeg deler med jer.

Den første af Frelserens egenskaber er ydmyghed. Jesus Kristus var meget ydmyg, lige fra den førjordiske tilværelse. Ved rådet i himlen anerkendte og tillod han Guds vilje at sejre i frelsesplanen for menneskeheden. Han sagde: »Fader, din vilje ske, og æren være din for evigt« (Moses 4:2).

Vi ved, at Jesus Kristus underviste i ydmyghed og ydmygede sig for at herliggøre sin Fader.

Lad os leve i ydmyghed, fordi det bringer fred (se L&P 19:23). Ydmyghed går forud for herlighed, og den bringer Guds gunst over os: »I skal alle være klædt i ydmyghed over for hinanden, for Gud står de hovmodige imod, de ydmyge viser han nåde« (1 Pet 5:5). Ydmyghed bringer milde svar. Det er kilden til en retskaffen karakter.

Ældste Dale G. Renlund har sagt:

»Personer, der vandrer ydmygt med Gud, husker på det, som vor himmelske Fader og Jesus Kristus har gjort for dem.

Vi handler ærefuldt mod Gud ved ydmygt at vandre med ham« (»Handle retfærdigt, vise trofast kærlighed og vandre med din Gud«, Liahona, nov. 2020, s. 111, 109).

Den anden af Frelserens egenskaber er mod. Når jeg tænker på Jesus Kristus som 12-årig, der sidder i Guds tempel blandt de lærde og underviser dem i guddommelige ting, bemærker jeg, at han allerede meget tidligt i sit liv havde en god sans for mod, et særligt mod. Mens de fleste ville forvente at se den unge dreng blive undervist af de lærde i loven, underviste han dem, »da de hørte ham og stillede ham spørgsmål« (Joseph Smith Oversættelse, Luk 2:46).

Vi tjente som fuldtidsmissionærer i Mbuji-Mayi-missionen i Den Demokratiske Republik Congo fra 2016 til 2019. Måden at rejse på i missionen fra den ene zone til den anden var at følge en landevej. Der var opstået et fænomen i det område med banditter bevæbnet med klingevåben, der bryder ind på vejen og forstyrrer rejsendes færden.

Fem missionærer, der rejste fra den ene zone til den anden som en del af forflyttelsen, var ofre for disse uroligheder. Da vi selv havde været ofre for dette fænomen nogle gange før, begyndte vi at frygte for alles liv og sikkerhed, ja, vi tøvede endda med at rejse ad disse veje for at besøge missionærerne og afholde zonekonferencer. Vi vidste ikke, hvor længe det ville vare. Jeg udfærdigede en rapport, som jeg sendte til områdepræsidentskabet, og jeg udtrykte min frygt for at fortsætte med at rejse, når vejen var den eneste måde at nå vores missionærer på.

I sit svar skrev ældste Kevin Hamilton, der var vores præsident for det sydøstlige område i Afrika, til mig: »Mit råd er at gøre jeres bedste. Vær vise og bønsom. Sæt ikke bevidst jer selv eller jeres missionærer i fare, men gå på samme tid fremad i tro. ›For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed‹ (2 Tim 1:7).«

Denne formaning styrkede os meget og gav os mulighed for at fortsætte med at rejse og tjene med mod indtil slutningen af vores mission, fordi vi hørte vejledning fra vor Fader i himlen gennem det skriftsted.

I nutidig hellig skrift læser vi profeten Joseph Smiths inspirerede ord, der afspejler Herrens opmuntring til os: »Brødre, skal vi ikke gå videre, hvad angår så stor en sag? Gå fremad og ikke tilbage. Fat mod, brødre, og videre, videre frem til sejr!« (L&P 128:22).

Lad os have modet til at gøre det rette, selv når det er upopulært, modet til at forsvare vores tro og handle ved tro. Lad os have modet til at omvende os dagligt, modet til at acceptere Guds vilje og adlyde hans befalinger. Lad os have modet til at leve retskaffent og gøre det, der forventes af os i vores forskellige ansvar og stillinger.

Den tredje af Frelserens egenskaber er tilgivelse. Frelseren forhindrede under sin jordiske tjenestegerning en kvinde, der var blevet grebet i ægteskabsbrud, i at blive stenet. Han bød hende at »gå, og synd fra nu af ikke mere« (Joh 8:11). Dette fik hende til at omvende sig og til sidst tilgive, for som der står i skrifterne, »herliggjorde [kvinden] fra da af Gud og troede på hans navn« (Joseph Smith Oversættelse, Joh 8:11).

Under et julebudskab i december 2018 talte vores kære præsident Russell M. Nelson om fire gaver, vi har fået af Frelseren. Han sagde, at en gave, som Frelseren tilbyder, er evnen til at tilgive:

»I kan gennem hans uendelige forsoning tilgive dem, der har såret jer, og som måske aldrig accepterer ansvaret for deres grusomhed over for jer

Det er normalt let at tilgive en, som oprigtigt og ydmygt søger jeres tilgivelse. Men Frelseren vil skænke jer evnen til at tilgive enhver, som på nogen måde har behandlet jer dårligt« (»Fire gaver, som Jesus Kristus tilbyder jer«, Det Første Præsidentskabs julebudskab, 2. dec. 2018, broadcasts.ChurchofJesusChrist.org).

Lad os oprigtigt tilgive hinanden for at få Faderens tilgivelse. Tilgivelse frigør os og gør os værdige til at deltage i nadveren hver søndag. Tilgivelse kræves af os for virkelig at være Jesu Kristi disciple.

Den fjerde af Frelserens egenskaber er offer. Det er en del af Jesu Kristi evangelium. Frelseren gav sit livs største offer for os, så vi kunne blive forløst. Da han følte smerten ved at ofre, bad han sin Fader om at tage bægeret væk, men han afsluttede det evige offer. Dette er Jesu Kristi forsoning.

Præsident M. Russell Ballard har sagt dette: »Offer er demonstrationen af ren kærlighed. Graden af vores kærlighed til Herren, evangeliet og vores medmennesker kan måles ved, hvor villige vi er til at ofre for dem« (»Offerets velsignelser«, Stjernen, juli 1992, s. 96).

Vi kan ofre vores tid til at udføre omsorg, tjene andre, gøre godt, udføre slægtsforskning og højne vores kirkekaldelse.

Vi kan give af vores økonomiske midler ved at betale tiende, fasteoffer og andre bidrag for at opbygge Guds rige på jorden. Vi er nødt til at ofre for at holde de pagter, vi har indgået med Frelseren.

Det er min bøn, at vi ved at følge Jesus Kristus og trække på velsignelserne ved hans forsoning bliver mere og mere ydmyge, vi bliver mere modige, vi tilgiver mere og mere, og vi ofrer mere for hans rige.

Jeg vidner om, at vor himmelske Fader lever, og at han kender os hver især individuelt, at Jesus er Kristus, at præsident Russell M. Nelson er Guds profet i dag. Jeg vidner om, at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er Guds rige på jorden, og at Mormons Bog er sand. I Jesu Kristi, vor Forløsers, navn. Amen.