Troen til at bede og dernæst at handle

Mine kære brødre og søstre, jeg er taknemmelig for muligheden for at tale med jer ved dette møde lørdag aften ved generalkonferencen. I sin introduktion til konferencen denne morgen sagde præsident Russell M. Nelson, at »ren åbenbaring om de spørgsmål, I har i hjertet, [vil] gøre denne konference belønnende og uforglemmelig. Hvis I endnu ikke har bedt om hjælp fra Helligånden til at hjælpe jer med at høre, hvad Herren vil have jer til at høre i disse to dage, vil jeg opfordre jer til at gøre det nu.«¹ Jeg har søgt den velsignelse, mens jeg har forberedt mig på at modtage åbenbaring til dette møde med jer. Det er min inderlige bøn, at I vil modtage åbenbaring fra Gud.

Måden, man modtager åbenbaring fra Gud på, er ikke ændret siden Adam og Evas dage. Den har været den samme for alle Herrens kaldede tjenere helt fra begyndelsen til vore dage. Den samme gør sig gældende for jer og mig. Det sker altid ved at udøve tro.²

Teenageren Joseph Smith havde tro nok til at stille Gud et spørgsmål, i tillid til at Gud ville besvare det spørgsmål, der brændte i hans hjerte. Svaret, der kom, ændrede verden. Han ønskede at vide, hvilken kirke han skulle slutte sig til for at blive renset fra synd. Svaret han modtog, opmuntrede ham til at blive ved med at stille endnu bedre spørgsmål og til at handle på den stadige strøm af åbenbaring, der kun lige var begyndt.³

Jeres oplevelse kan muligvis blive tilsvarende under denne konference. I har spørgsmål, I søger svar på. I har mindst tro nok til at håbe på, at I vil modtage svar fra Herren gennem hans tjenere.⁴ I vil ikke få mulighed for højlydt at bede talerne om svar, men I kan spørge en kærlig himmelsk Fader i bøn.

Jeg ved af erfaring, at svarene vil komme tilpasset jeres behov og åndelige forberedelse. Hvis I har brug for svar, der er vigtige for jeres eller andres evige velfærd, så er der større sandsynlig for et svar. Men selv da, kan I måske – ligesom Joseph Smith gjorde – modtage det svar at være tålmodige.⁵

Hvis jeres tro på Jesus Kristus har ført til et hjerte, der er blødgjort af virkningen af hans forsoning, vil I være mere i stand til at føle Åndens hvisken i svar på jeres bønner. Min personlige erfaring er, at den stille, sagte røst – der er virkelig – er klar og umiskendelig i mit sind, når jeg føler en indre ro og accept af Herrens vilje. Den følelse af ydmyghed kan bedst beskrives som »dog, ske ikke min vilje, men din.«⁶

Denne åbenbaringsproces er årsagen til, at I under denne konference vil høre talere undervise om det, der kaldes Kristi lære.⁷ Åbenbaring kommer til os proportionalt med den intensitet, vi har forsøgt at tage Kristi lære til vores hjerte på og anvendt den i vores liv.

I husker fra Mormons Bog, at Nefi underviste os om, at tro på Jesus Kristus er nøglen til at modtage åbenbaringer om sandheden og nøglen til at have tillid til, at vi følger Frelserens vejledning. Nefi skrev følgende ord flere århundreder før Jesu Kristi fødsel på jorden.

»Engle taler ved Helligåndens kraft; derfor taler de Kristi ord. Derfor sagde jeg til jer: Tag for jer af Kristi ord, for se, Kristi ord vil fortælle jer alt det, som I skal gøre.

For hvis I, efter at jeg har talt disse ord, ikke kan forstå dem, så er det, fordi I ikke beder, ej heller banker på; derfor føres I ikke ind i lyset, men må fortabes i mørket.

For se, jeg siger jer igen, at hvis I vil træde ind på vejen og modtage Helligånden, vil den vise jer alt det, som I skal gøre.

Se, dette er Kristi lære, og der vil ikke blive givet nogen yderligere lære, førend efter at han har givet sig til kende for jer i kødet. Og det, som han vil sige til jer, når han giver sig til kende for jer i kødet, skal I bestræbe jer på at gøre.«⁸

Herren vil sige ting igennem sine tjenere til jer og til mig i dag og de dage, der venter forude. Han vil fortælle os, hvad vi bør gøre.⁹ Frelseren råber ikke kommanderende til os. Han lærte profeten Elias dette:

»Da lød det: ›Gå ud og stil dig på bjerget for Herrens ansigt, så vil Herren gå forbi.‹ Forud for Herren kom en voldsom og kraftig storm, der splintrede bjerge og knuste klipper, men Herren var ikke i stormen. Efter stormen kom et jordskælv, men Herren var ikke i jordskælvet.

Efter jordskælvet kom en ild, men Herren var ikke i ilden. Efter ilden lød der en sagte susen.«¹⁰

At høre den røst vil komme af vores tro på ham. Med tilstrækkelig tro, vil vi bede om vejledning i den hensigt at gå og gøre, hvad som helst han beder os om.¹¹ Vi vil have udviklet troen til at vide, at hvad end han beder os om, vil det være til velsignelse for andre, og at vi kan blive renset i den proces på grund af hans kærlighed til os.

Efterhånden som vores tro på Jesus Kristus vil føre os til at bede Faderen om svar, vil den tro også have påvirket os nok med Frelserens blide præg til, at vi hører hans vejledning og er opsatte på og begejstrede for at adlyde. Så vil vi synge salmens ord med glæde, selv når vejen er hård: »Det er så skønt, min Gud, min Drot.«¹²

Jo mere vi har Kristi lære i vores liv og hjerte, jo større kærlighed og sympati vil vi føle for dem, der aldrig har nydt velsignelserne ved at tro på Jesus Kristus, eller som kæmper med at holde fast i den. Det er svært at holde Herrens bud uden tro på og tillid til ham. Når nogle mister deres tro på Frelseren, kan de ligefrem gå imod hans råd og kalde godt for ondt og ondt for godt.¹³ For at undgå denne tragiske fejl, er det afgørende, at enhver personlig åbenbaring, vi modtager, stemmer overens med Herrens og hans profeters lærdomme.

Brødre og søstre, det kræver tro at være lydige mod Herrens bud. Det kræver tro på Jesus Kristus at tjene andre for ham. Det kræver tro at tage ud og forkynde hans evangelium og tilbyde det til folk, som måske ikke føler Ånden, eller måske endda fornægter sandheden i budskabet. Men når vi udøver vores tro på Kristus – og følger hans levende profet – vil tro øges over hele verden. Måske vil flere af Guds børn på grund af teknologi høre og genkende Guds ord denne weekend end på nogle andre to dage i historien.

Med øget tro på, at dette er Herrens kirke og rige på jorden, betaler flere medlemmer tiende og donerer for at bistå de nødlidende, selvom disse medlemmer kæmper med deres egne problemer. Med tro på, at de er kaldede af Jesus Kristus, har missionærer verden over fundet nye veje til at rejse sig over udfordringer som følge af en pandemi – og de gør det med mod og godt humør. Og i deres indsats er deres tro blevet stærkere.

Modgang og prøver har længe været grobund for voksende tro. Det har alle dage været sandt, især med begyndelsen af genoprettelsen og grundlæggelsen af Herrens kirke.¹⁴

Det, som præsident George Q. Cannon sagde for længe siden, er sandt i dag og vil være det til Frelseren kommer tilbage i egen høje person for at lede sin kirke og sit folk: »Lydighed mod evangeliet fører folk tæt på og ind i et personligt forhold til Herren. Det skaber en tæt forbindelse mellem mennesker på jorden og vor store Skaber i himlen. Det giver det menneskelige sind en følelse af fuldstændig tillid til den Almægtige og hans villighed til at lytte og besvare bønfaldelser fra dem, der stoler på ham. I tider med prøvelse og modgang kan denne tillid være uvurderlig. Problemer kan ramme den enkelte eller et helt folk, katastrofer kan true, og alt menneskeligt håb kan synes ude, og dog hvor folk har benyttet sig af de privilegier, som lydighed mod evangeliet bringer, har de et fast ståsted, deres fødder står på en klippe, der ikke kan rokkes.«¹⁵

Jeg bærer mit vidnesbyrd om, at klippen, vi står på, er vores vidnesbyrd om, at Jesus er Kristus, at dette er hans kirke, og han leder den personligt, og præsident Russell M. Nelson er hans levende profet på jorden.

Præsident Nelson søger og modtager vejledning fra Herren. Han er for mig et eksempel på at søge vejledning i hensigt om at følge den. Den samme beslutsomhed om at være lydig mod Herrens vejledning ligger i hjertet på alle dem, der har eller vil tale, bede eller synge ved denne generalkonference i hans kirke.

Jeg beder om, at dem, der ser eller lytter til denne konference, verden over, vil have følelsen af Herrens kærlighed til dem. Vor himmelske Fader har besvaret min bøn om, at jeg måtte føle bare en lille bitte del af Frelserens kærlighed til jer og hans kærlighed til sin Fader i himlen, som er vor himmelske Fader.

Jeg vidner om, at Jesus Kristus lever. Han er vor Frelser og Forløser. Dette er hans kirke. Han er dens overhoved. Han viste sig, tillige med sin himmelske Fader, personligt for Joseph Smith i en lille skov i Palmyra i New York. Jesu Kristi evangelium og hans præstedømme blev gengivet gennem himmelske sendebud.¹⁶ Ved Helligåndens kraft ved jeg, at dette er sandt.

Jeg beder om, at I vil få samme vidnesbyrd. Jeg beder til, at I vil bede vor himmelske Fader om den tro på Jesus Kristus, som I har brug for til at indgå og holde de pagter, der vil tillade Helligånden at være jeres konstante ledsager. Jeg efterlader jer med min kærlighed og mit sikre vidnesbyrd, i Jesu Kristi hellige navn. Amen.