»Så vil jeg gøre det svage stærkt«

Det er godt at være autentisk, men vi bør være autentiske over for vores virkelige, sande jeg, som Guds sønner og døtre med guddommelige egenskaber og muligheder for at blive som ham.² Hvis vores mål er at være autentiske i forhold til denne guddommelige identitet og skæbne, er vi alle nødt til at ændre os. Skriftens ord for forandring er omvendelse. Præsident Russell M. Nelson har sagt, at »alt for mange betragter omvendelse som straf – noget man bør undgå undtagen i de mest alvorlige situationer … Når Jesus derfor beder jer og mig om at ›omvende sig‹, opfordrer han os til at ændre [os]«.³

Softwareudviklere bruger betingelser til at fortælle computere, hvad de skal gøre. Disse omtales nogle gange som hvis-så-udsagn. Som i, hvis x er sandt, så gør y.

Herren handler også gennem betingelser: Betingelser for tro, betingelser for retfærdighed, betingelser for omvendelse. Der er mange eksempler på betingede udtalelser fra Gud, såsom:

»Hvis du holder mine befalinger og holder ud til enden, [så] skal du få evigt liv, hvilken gave er den største af alle Guds gaver.«⁴

Eller »hvis I spørger af et oprigtigt hjerte, med oprigtig hensigt, idet I har tro på Kristus, så vil han tilkendegive sandheden af det for jer ved Helligåndens kraft.«⁵

Selv Guds kærlighed, skønt den er uendelig og fuldkommen, er også underlagt betingelser.⁶ For eksempel:

»Hvis I holder mine bud, [så] vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed.«⁷

Ældste D. Todd Christofferson uddybede denne evangeliske sandhed, da han sagde: »Nogle har for vane at sige: ›Frelseren elsker mig, præcis som jeg er‹, og det er helt bestemt sandt. Men han kan ikke føre nogle af os ind i sit rige, præcist som vi er, ›for intet urent kan bo der eller bo i hans nærhed‹ (Moses 6:57) … Vi må først få afklaret vores synder.«⁸

Den velsignelse at modtage Guds kraft som hjælp til at ændre os er også betinget. Frelseren sagde gennem profeten Moroni i Mormons Bog: »Hvis menneskene kommer til mig, vil jeg vise dem deres svaghed. Jeg giver menneskene svaghed, så de kan være ydmyge; og min nåde er tilstrækkelig for alle mennesker, som ydmyger sig for mig; for hvis de ydmyger sig for mig og har tro på mig, så vil jeg gøre det svage stærkt for dem.«⁹

Når man ser nærmere på, hvad Herren lærer os her, ser vi, at han først siger, at han giver mænd og kvinder svaghed – ental – hvilket er en del af vores jordiske oplevelse som faldne eller kødelige væsener. Vi er blevet naturlige mænd og kvinder på grund af Adams fald. Men gennem Jesu Kristi forsoning kan vi overvinde vores svaghed eller vores faldne natur.

Han siger så, at hans nåde er tilstrækkelig, og hvis vi ydmyger os og har tro på ham, så vil han »gøre det svage [flertal] stærkt for [os]«. Med andre ord, når vi først ændrer vores faldne natur, vores svagheder, så vil vi være i stand til at ændre vores adfærd, vores svagheder.

Lad os gennemgå kravene til at ændre sig efter Herrens mønster:

For det første må vi ydmyge os. Herrens betingelse for forandring er ydmyghed. »Hvis de ydmyger sig for mig,«¹⁰ sagde han. Det modsatte af ydmyghed er stolthed og hovmod. Der er tale om stolthed og hovmod, når vi tror, at vi ved bedre. Når det, vi synes eller føler, prioriteres højere end det, Gud synes eller føler.

Kong Benjamin sagde, at »det naturlige menneske er en fjende af Gud … og vil være det for evigt og altid, medmindre han … aflægger det naturlige menneske og bliver en hellig ved Herren Kristi forsoning og bliver som et barn, underdanig, sagtmodig [og] ydmyg.«¹¹

For at ændre os er vi nødt til at aflægge det naturlige menneske og blive ydmyge og underdanige. Vi må være ydmyge nok til at følge en levende profet. Ydmyge nok til at indgå og holde hellige tempelpagter. Ydmyge nok til at omvende os dagligt. Vi må være ydmyge nok til at ønske at ændre os, til at »[give vores] hjerte hen til Gud«.¹²

For det andet må vi have tro på Jesus Kristus. Endnu en gang med Frelserens ord: »Hvis de ydmyger sig for mig og har tro på mig,«¹³ så vil han give os kraft til at overvinde vores svagheder. Ydmyghed koblet sammen med tro på Jesus Kristus giver os adgang til hans nådes styrkende kraft og fylden af de velsignelser, der er tilgængelige på grund af hans forsoning.

Præsident Nelson har sagt, at »sand omvendelse begynder med tro på, at Jesus Kristus har magten til at rense, hele og styrke … Det er vores tro, der låser op for Guds kraft i vores liv.«¹⁴

For det tredje kan han gennem sin nåde gøre det svage stærkt. Hvis vi ydmyger os og har tro på Jesus Kristus, så vil hans nåde gøre os i stand til at ændre os. Med andre ord vil han give os kraft til at ændre os. Det er muligt, fordi, som han siger: »Min nåde er tilstrækkelig for alle mennesker.«¹⁵ Hans styrkende og muliggørende nåde giver os kraft til at overvinde alle hindringer, alle udfordringer og alle svagheder, når vi søger at ændre os.

Vores største svagheder kan blive vores største styrker. Vi kan blive forandret og »blive … nye skabninger«.¹⁶ Det svage kan bogstaveligt talt blive »stærkt for [os]«.¹⁷

Frelseren udvirkede sin uendelige og evige forsoning, så vi rent faktisk kunne ændre os, omvende os og blive bedre. Vi kan virkelig blive født på ny. Vi kan overvinde vaner, afhængighed og tilmed »tilbøjelighed[en] til at gøre ondt«.¹⁸ Som sønner og døtre af en kærlig Fader i himlen har vi kraften i os til at ændre os.

Skrifterne er fulde af eksempler på mænd og kvinder, der har forandret sig.

Saulus, der var farisæer og en aktiv forfølger af den tidlige kristne kirke,¹⁹ blev til Paulus, Herren Jesu Kristi apostel.

Alma var præst ved den ugudelige kong Noas hof. Han hørte Abinadis ord, omvendte sig fuldstændigt og blev en af de store missionærer i Mormons Bog.

Hans søn Alma tilbragte sin ungdom med at forsøge at tilintetgøre kirken. Han var blandt »de allerværste syndere«,²⁰ indtil han oplevede en forandring i hjertet og gennem sin egen indsats blev en kraftfuld missionær.

Moses blev adopteret ind i faraos familie og nød en luksuriøs opvækst som egyptisk prins. Men da han lærte, hvem han virkelig var og lærte om sin guddommelige skæbne, ændrede han sig og blev den store lovgivende profet i Det Gamle Testamente.²¹

Min hustrus bedstefar, James B. Keysor, har altid imponeret mig med sin egen mægtige forandring i hjertet.²² Han blev født af trofaste sidste dages hellige pionerforfædre i Salt Lake-dalen i 1906, men han mistede sin mor i en ung alder og havde det svært i løbet af sin ungdom. Hans teenageår og år som ung voksen blev tilbragt væk fra Kirken, og i den tid tilegnede han sig en række dårlige vaner. Ikke desto mindre mødte og giftede han sig med en trofast kvinde, og sammen opdrog de fem børn.

I 1943 efter den svære tid med den store depression og under anden verdenskrig, forlod Bud, som han blev kaldt af venner og familie, Utah og flyttede til Los Angeles i Californien for at søge arbejde. I løbet af denne tid, hvor han var væk hjemmefra, boede han sammen med sin søster og hendes mand, der tjente som biskop i deres menighed.

Med sin søsters og svogers kærlighed og indflydelse begyndte han at genoplive sin interesse for Kirken og at læse i Mormons Bog hver aften, inden han lagde sig til at sove.

En aften, mens han læste i Alma kapitel 34, blev hans hjerte rørt, da han læste følgende ord:

»Ja, jeg ønsker, at I vil gøre dette og ikke forhærde hjertet længere …

For se, dette liv er tiden for menneskene at berede sig til at møde Gud, ja, se dette livs dag er dagen for menneskene at udføre deres arbejde.«²³

Mens han læste disse vers, kom der en stærk følelse over ham, og han vidste, at han måtte ændre sig, omvende sig, og han vidste, hvad han skulle gøre. Han rejste sig fra sin seng, knælede ned og begyndte at bede. Han bønfaldt Herren om tilgivelse og om at give ham den styrke, han havde brug for til at foretage ændringer i sit liv. Hans bøn blev besvaret, og fra da af så han sig aldrig tilbage. Bud tjente senere i Kirken og forblev en trofast, forpligtet sidste dages hellig resten af sit liv. Han blev forandret på alle måder. Hans sind, hans hjerte, hans handlinger og selve hans væsen blev forandret.

Brødre og søstre, vores guddommelige skæbne og formål er i sidste ende at blive som vor himmelske Fader og Frelser Jesus Kristus. Vi gør dette, når vi ændrer eller omvender os. Vi »antager [Frelserens] billede i [vores] ansigtsudtryk«.²⁴ Vi bliver nye, rene, anderledes, og vi fortsætter ganske enkelt med at arbejde på det hver dag. Sommetider kan det føles som om, det går to skridt frem og et tilbage, men vi fortsætter ydmygt med at gå fremad i tro.

Og når vi ydmyger os og udøver tro på Jesus Kristus, gør Kristi nåde og hans uendelige sonoffer det muligt for os at ændre os.

Jeg bærer vidnesbyrd og vidner om, at Jesus Kristus virkelig er vor Frelser og Forløser. Hans nåde er i sandhed tilstrækkelig. Jeg erklærer, at han er »vejen og sandheden og livet«.²⁵ I Jesu Kristi navn. Amen.