Generalkonference
Jeres guddommelige egenskaber og evige skæbne
Aprilkonferencen 2022


Jeres guddommelige egenskaber og evige skæbne

Jeg opfordrer jer til at centrere jeres liv om Jesus Kristus og huske de grundlæggende sandheder i Unge Kvinders tema.

Kære søstre, tak for, at I er her. Jeg er beæret over at deltage i dette kvindernes møde ved generalkonferencen. Til tider har jeg også haft privilegiet af at deltage i klasser i Unge Kvinder. Men lad mig påpege det åbenlyse – jeg er ikke ung, og jeg er ikke en kvinde! Jeg opdagede dog, at jeg føler mig mindre malplaceret, når jeg kan citere Unge Kvinders tema sammen med de unge kvinder. Den dybsindige lære, der undervises om i Unge Kvinders tema,1 er vigtig for de unge kvinder, men den er relevant for alle, også de af os, der ikke er unge kvinder.

Unge Kvinders tema begynder med: »Jeg er mine himmelske forældres elskede datter med guddommelige egenskaber og en evig skæbne.«2 Denne udtalelse indeholder fire vigtige sandheder. For det første er I en elsket datter. Intet af det, I gør – eller ikke gør – kan ændre på det. Gud elsker jer, for I er hans åndelige døtre. Sommetider føler vi måske ikke hans kærlighed, men den er der altid. Guds kærlighed er fuldkommen.3 Vores evne til at fornemme den kærlighed er ikke.

Ånden spiller en afgørende rolle i kommunikation af Guds kærlighed til os.4 Alligevel kan Helligåndens indflydelse blive »tilsløret af stærke følelser såsom vrede, had … [eller] frygt, … det [er] som at smage på en vindrue samtidig med, at man spiser en jalapeño … [En smag] overdøver fuldstændigt den anden.«5 På samme vis gør adfærd, der distancerer os fra Helligånden, herunder synd,6 det svært for os at fornemme Guds kærlighed til os.

Ligeledes kan vores fornemmelse af Guds kærlighed blandt andet blive sløvet af udfordrende omstændigheder og fysisk eller mental sygdom. I alle disse tilfælde kan betroede lederes eller professionelles råd ofte være gavnlige. Vi kan også prøve at forbedre vores modtagelighed over for Guds kærlighed ved at spørge os selv: »Er min kærlighed til Gud konstant, eller elsker jeg ham, når jeg har gode dage, men ikke lige så meget, når jeg har dårlige dage?«

Den anden sandhed er, at vi har himmelske forældre: En far og en mor.7 Læren om en himmelsk Moder kommer gennem åbenbaring og er en karakteristisk overbevisning blandt sidste dages hellige. Præsident Dallin H. Oaks forklarede vigtigheden af denne sandhed: »Vores teologi begynder med himmelske forældre. Vores højeste mål er at blive som dem.«8

Der er ikke åbenbaret meget om vor himmelske Moder, men det, vi ved, er sammenfattet i det evangeliske emneessay, der findes i vores app Evangelisk Bibliotek.9 Når I har læst, hvad står er der, vil I vide alt, hvad jeg ved om emnet. Jeg ville ønske, at jeg vidste mere. I har måske også stadig spørgsmål og ønsker at finde flere svar. At søge større forståelse er en vigtig del af vores åndelige udvikling, men vær forsigtig. Fornuft kan ikke erstatte åbenbaring.

Spekulation vil ikke føre til større åndelig kundskab, men det kan føre os til bedrag eller aflede vores fokus fra det, der er blevet åbenbaret.10 For eksempel sagde Frelseren til nefitterne: »Derfor skal I altid bede til Faderen i mit navn.«11 Vi følger dette mønster og retter vores tilbedelse til vor himmelske Fader i Jesu Kristi navn og beder ikke til vor himmelske Moder.12

Lige siden Gud udpegede profeter, har de været bemyndiget til at tale på hans vegne. Men de underviser ikke i læresætninger, der er opdigtet og »kommer fra [dem] selv«,13 ej heller underviser de i det, der ikke er blevet åbenbaret. Tænk over ordene fra profeten Bileam fra Det Gamle Testamente, der blev tilbudt bestikkelse for at forbande israelitterne til gavn for Moab. Bileam sagde: »Selv om [kongen af Moab] giver mig alt det sølv og guld, der kan være i hans hus, kan jeg ikke gøre noget som helst, der går imod Herren min Guds befaling.«14 Sidste dages profeter er ligeledes begrænsede. At kræve åbenbaring fra Gud er både arrogant og uproduktivt. I stedet sætter vi vores håb til Herren og hans tidsplan for åbenbaring af sine sandheder gennem de kanaler, han har etableret.15

Den tredje sandhed i det første afsnit i Unge Kvinders tema er, at vi har »guddommelige egenskaber«. Det er uløseligt forbundet med, hvem vi er. Det er åndeligt »genetisk«, arvet fra vores himmelske forældre,16 og kræver ingen indsats fra vores side. Det er vores vigtigste identitet, uanset hvordan vi ellers vælger at identificere os selv. En forståelse af denne dybsindige sandhed er vigtig for alle, men især for personer, der tilhører grupper, der historisk set er blevet marginaliseret, undertrykt eller undertvunget. Husk, at jeres vigtigste identitet vedrører jeres guddommelig egenskaber som Guds barn.

Den fjerde sandhed er, at vi har en »evig skæbne«. En sådan skæbne bliver ikke påtvunget os. Efter døden vil vi modtage det, vi har gjort os værdige til og kun »nyde det, som [vi] er villige til at modtage.«17 Det, at indse vores evige skæbne, afhænger af vores valg. Det kræver, at vi indgår og holder hellige pagter. Denne pagtssti er den måde, hvorpå vi kommer til Kristus og er baseret på absolut sandhed og evig, uforanderlig lov. Vi kan ikke skabe vores egen sti og forvente Guds lovede resultater. Hvis man forventer hans velsignelser, når man ikke følger de evige love, som de er baseret på,18 er man på vildspor. Det er som at tro, at vi kan røre ved et varmt komfur og »beslutte« os for ikke at blive brændt.

I ved måske, at jeg plejede at behandle patienter med hjertesvigt. De bedste resultater for dem blev opnået ved at følge etablerede, bevisbaserede behandlingsplaner. Til trods for denne viden forsøgte nogle patienter at forhandle sig til en anden behandlingsplan. De sagde: »Jeg har ikke lyst til at tage så meget medicin« eller »jeg vil ikke gennemgå så mange opfølgende prøver.« Selvfølgelig måtte patienterne frit træffe deres egne beslutninger, men hvis de afveg fra de optimale behandlingsplaner, forringedes deres resultater. Patienter med hjertesvigt kan ikke vælge en ringere behandling og derefter bebrejde deres kardiolog for ringere resultater.

Det samme gælder os. Vor himmelske Faders foreskrevne sti fører til de bedste evige resultater. Vi kan frit vælge, men vi kan ikke vælge konsekvenserne ved ikke at følge den åbenbarede sti.19 Herren har sagt: »Det, som bryder en lov og ikke overholder loven, men forsøger at blive en lov i sig selv … kan ikke blive helliggjort ved lov, ej heller ved barmhjertighed, retfærdighed eller dom.«20 Vi kan ikke afvige fra vor himmelske Faders kurs og så bebrejde ham for underlegne resultater.

Andet afsnit i Unge Kvinders tema lyder: »Som Jesu Kristi discipel stræber jeg efter at blive som ham. Jeg søger og følger personlig åbenbaring og yder omsorg for andre i hans hellige navn.« Vi kan udvikle et vidnesbyrd om Jesus Kristus ved at handle i tro.21 Vi kan gøre krav på den åndelige gave »at vide, at Jesus Kristus er Guds Søn, og at han blev korsfæstet for verdens synder.« Eller vi kan modtage gaven at tro på ordene fra dem, der ved det,22 indtil vi selv ved det. Vi kan følge Frelserens lærdomme og hjælpe andre til at komme til ham. På den måde slutter vi os til ham i hans værk.23

Unge Kvinders tema fortsætter med: »Jeg vil stå som Guds vidne til alle tider og i alle ting og på alle steder.« Alle medlemmer af Kirken behøves som Guds vidner,24 dog har apostle og halvfjerdsere til opgave at være særlige vidner om Kristi navn.25 Forestil jer en fodboldkamp, hvor det kun er målmanden, der beskytter målet. Uden hjælp fra de andre holdspillere vil målmanden ikke være i stand til at forsvare målet tilstrækkeligt, og holdet vil altid tabe. På samme måde er der også brug for alle på Herrens hold.26

Det sidste afsnit i Unge Kvinders tema begynder med: »Mens jeg stræber efter at blive værdig til ophøjelse, påskønner jeg omvendelsens gave og forsøger at forbedre mig hver dag.« På grund af Frelserens sonoffer kan vi omvende os, lære af vores fejltagelser og ikke blive fordømt på grund af dem. Præsident Russell M. Nelson har sagt: »Alt for mange betragter omvendelse som straf … Men denne følelse af at blive straffet kommer fra Satan. Han forsøger at forhindre os i at se til Jesus Kristus, som står med åbne arme i håb om og villig til at helbrede, tilgive, rense, styrke, lutre og hellige os.«27

Når vi oprigtigt omvender os, efterlades der ingen åndelige ar, uanset hvad vi har gjort, hvor alvorligt det var, eller hvor mange gange vi gentog det.28 Vi kan blive tilgivet så ofte, som vi omvender os og stræber efter tilgivelse med oprigtig hensigt.29 Sikke en bemærkelsesværdig gave fra vor Frelser, Jesus Kristus!30 Helligånden kan forsikre os om, at vi er blevet tilgivet. Når vi fornemmer glæde og fred,31 bliver skyld fejet bort32 og vores synd piner os ikke længere.33

Dog kan vi, selv efter oprigtig omvendelse, komme til at snuble. At »snuble« betyder ikke, at omvendelsen var utilstrækkelig, men kan ganske enkelt afspejle menneskelig svaghed. Det er en trøst at vide, at »Herren skelner mellem svaghed og oprør.« Vi bør ikke tvivle på Frelserens evne til at hjælpe os med vores svagheder, for »der [er] altid tale om nåde, når Herren taler om svaghed.«34

Unge Kvinders tema slutter med: »Jeg vil med tro styrke mit hjem og min familie, indgå og holde hellige pagter samt modtage det hellige tempels ordinancer og velsignelser.« At styrke hjem og familie kan betyde at smede det første led i en kæde af trofasthed, at videregive en arv af tro eller at genoprette den.35 Uanset hvad kommer styrke gennem tro på Jesus Kristus og ved at indgå hellige pagter.

I templet lærer vi, hvem vi er, og hvor vi har været. Den romerske filosof Cicero sagde: »At være uvidende om, hvad der skete, før man blev født, svarer til altid at forblive som et barn.«36 Han henviste selvfølgelig til den verdslige historie, men hans kloge observation kan udvides. Vi vil leve som børn for evigt, hvis vi er uvidende om det evige perspektiv, vi får i templet. Der vokser vi op i Herren, »modtage[r] en fylde af Helligånden«37 og bliver mere helhjertet engagerede som Frelserens disciple.38 Idet vi holder vores pagter, modtager vi Guds kraft i vores liv.39

Jeg opfordrer jer til at centrere jeres liv om Jesus Kristus og huske de grundlæggende sandheder i Unge Kvinders tema. Hvis I er villige, vil Helligånden vejlede jer. Vor himmelske Fader ønsker, at I bliver hans arvinger og modtager alt, hvad han har.40 Han kan ikke tilbyde jer mere. Han kan ikke love jer mere. Han elsker jer mere, end I ved, og ønsker, at I skal være lykkelige i dette liv og i det tilkommende. I Jesu Kristi navn. Amen.

Noter

  1. Se Bonnie H. Cordon, »Elskede døtre«, Liahona, nov. 2019, s. 67.; »Unge Kvinders tema«, JesuKristiKirke.org.

  2. Se også »Familien: En proklamation til verden«, JesuKristiKirke.org.

  3. Se Rom 8:35, 38-39.

  4. Se Gal 5:22.

  5. Richard G. Scott, »At opnå åndelig vejledning«, Liahona, nov. 2009, s. 8. Jalapeño er en chilipeber i mellemstørrelse af arten Capsikum annuum.

  6. Se Mosi 2:36.

  7. Se Gospel Topics, »Heavenly Parents«, topics.ChurchofJesusChrist.org.

  8. Dallin H. Oaks, »Frafald og genoprettelse«, Stjernen, maj 1995, s. 88; se også L&P 131:1-4; 132:19. Kvinder og mænd kan ikke ophøjes uden hinanden.

  9. Se Gospel Topics, »Heavenly Parents«. En anden kilde til information om dette emne er det evangeliske emneessay »Moder i himlen« (topics.ChurchofJesusChrist.org).

  10. Selv oprigtige spørgsmål om delvist åbenbarede eller slet ikke åbenbarede sandheder kan lede os til at se »forbi målet« (Jakob 4:14). Vi må nødvendigvis »helt forlade [os] på hans fortjenester, han der er mægtig til at frelse« (2 Ne 31:19), Jesus Kristus. At foreslå, at der er et behov for noget mere end det, som Jesus Kristus tilbyder, mindsker faktisk omfanget og kraften af hans uendelige forsoning. Dermed afleder vi vores opmærksomhed fra den ultimative »kilde [som vi bør] se hen [til] for at få forladelse for [vores] synder« (2 Ne 25:26).

  11. 3 Ne 18:19.

  12. Se fx Russell M. Nelson, »Lektier fra Fadervor«, Liahona, maj 2009, s. 47.

  13. 4 Mos 16:28.

  14. 4 Mos 22:18.

  15. Se L&P 28:2-7.

  16. Se Gospel Topics, »Heavenly Parents«.

  17. L&P 88:32.

  18. Se L&P 130:20-21.

  19. Se 2 Ne 2:5, 16, 26-27.

  20. L&P 88:35.

  21. Se Russell M. Nelson, »Kristus er opstanden; tro på ham vil flytte bjerge«, Liahona, maj 2021, s. 101-104.

  22. Se L&P 46:13-14.

  23. Se Kirkens Håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 4.1, JesuKristiKirke.org.

  24. Se Mosi 18:9.

  25. Se L&P 27:12; 107:23, 25; 124:138-39.

  26. Ingen behøver at gøre alt, men alle, der er villige, kan gøre noget. Gud kan desuden gøre den, der er villig, i stand til at handle, men han kan eller vil ikke gøre den, der er i stand til at handle, villig til det.

  27. Russell M. Nelson, »Vi kan gøre det bedre og være bedre«, Liahona, maj 2019, s. 67.

  28. Joseph Smith sagde: »Der kommer aldrig en tid, hvor ånden bliver for gammel til at nærme sig Gud. Alle […] er inden for den tilgivende nådes rækkevidde … Denne lære synes herlig, eftersom den påviser storheden ved guddommelig nåde og velvilje i planen for menneskets frelse. Denne herlige sandhed er på bedste vis beregnet til at udvide forståelsen og til at støtte og hjælpe sjælen under besværligheder, vanskeligheder og lidelser« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 466). Se også Boyd K. Packer, »Den store plan for lykke«, Liahona, maj 2015, s. 28.

  29. Se Mosi 26:29-30; Moro 6:8; L&P 58:42-43.

  30. Se Moro 7:27-28. Helt bemærkelsesværdigt er vor Dommer også vor Talsmand.

  31. Se Mosi 4:3.

  32. Se En 1:6.

  33. Se Alma 36:19.

  34. Richard G. Scott, »Personlig styrke gennem Jesu Kristi forsoning«, Liahona, nov. 2013, s. 83. Bevidst planlægning af en synd med den hårdhjertede plan om bagefter at omvende sig – eller med andre ord forud planlagt omvendelse – er frastødende for Herren. De, der gør det, »korsfæster selv Guds søn igen« (se Hebr 6:4-6). Denne advarsel bør overvejes: »For synder vi med vilje, efter at vi har lært sandheden at kende, findes der ikke længere noget offer for synder, tilbage er kun en frygtelig forventning om dom og en brændende nidkærhed« (Hebr 10:26-27).

  35. Se Es 58:12-14.

  36. Marcus Tullius Cicero, Orator, oversat af H.M. Hubbell, kapitel 34, afsnit 120; i Cicero, 1971, 5:395.

  37. Se L&P 109:15.

  38. Se L&P 109:22.

  39. Se L&P 84:19-20.

  40. Se L&P 84:36-38.