Nær og bær jeres vidnesbyrd

Afgørende øjeblikke i livet kommer ofte og uventet, selv mens man stadig er ung. Lad mig fortælle en historie om en high school-elev, Kevin, der blev udvalgt til at rejse ud af staten til en lederskabsbegivenhed for elever, som denne elev med sine egne ord omtalte således.

»Min tur i køen kom, og registreringssekretæren, der så meget officiel ud, bad om mit navn. Hun så på sin liste og sagde: ›Så du er den unge mand fra Utah.‹

›Betyder det, at jeg er den eneste?‹ spurgte jeg.

›Ja, den eneste.‹ Hun gav mig mit navneskilt, hvor der stod »Utah« under mit navn. Da jeg tog det på, følte jeg, at jeg blev stemplet.

I hotelelevatoren stimlede jeg sammen med fem andre high school-elever med navneskilte som mit. ›Hej, du er fra Utah. Er du mormon?‹ spurgte den ene elev.

Jeg følte mig malplaceret med alle disse elevledere fra hele landet. ›Ja,‹ indrømmede jeg tøvende.

›Det er jer, der tror på Joseph Smith, der siger, at han så engle. Det tror du vel ikke rigtigt på, gør du?‹

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Eleverne i elevatoren stirrede alle på mig. Jeg var lige kommet, og alle troede allerede, at jeg var anderledes. Jeg blev lidt defensiv, men sagde så: ›Jeg ved, at Joseph Smith var Guds profet.‹

Hvor kom det dog fra? tænkte jeg. Jeg vidste ikke, at jeg havde det i mig. Men ordene føltes sande.

›Ja, jeg har fået at vide, at I alle bare er religiøse tosser,‹ sagde han.

Med det blev der en ubehagelig pause, da elevatordøren blev åbnet. Da vi samlede vores bagage, gik han ned ad gangen og grinede.

Så spurgte en stemme bag mig: ›Hej, har mormonerne ikke en anden bibel?‹

Åh nej. Ikke igen. Jeg vendte mig om for at se en anden elev, der havde været i elevatoren sammen med mig, Christopher.

›Den hedder Mormons Bog,‹ sagde jeg og ønskede at droppe emnet. Jeg tog min taske og begyndte at gå hen ad gangen.

›Er det den bog, Joseph Smith oversatte?‹ spurgte han.

›Ja, det er,‹ svarede jeg. Jeg blev ved med at gå og håbede på at undgå forlegenhed.

›Nå, ved du, hvordan jeg kan få en?‹

Et skriftsted, jeg lærte i seminar, kom pludseligt til mig. ›For jeg skammer mig ikke ved evangeliet.‹¹ Da det kom til mit sind, skammede jeg mig over, at jeg havde været så flov.

Resten af ugen blev det skriftsted hos mig. Jeg besvarede så mange spørgsmål om Kirken, jeg kunne, og jeg fik mange venner.

Jeg opdagede, at jeg var stolt af min religion.

Jeg gav Christopher en Mormons Bog. Han skrev senere til mig og fortalte, at han havde inviteret missionærerne hjem til sig.

Jeg lærte ikke at være flov over at bære mit vidnesbyrd.«²

Jeg er inspireret af Kevins mod til at bære sit vidnesbyrd. Det er et mod, der gentages hver dag, af trofaste medlemmer af Kirken i hele verden. Mens jeg deler mine tanker, opfordrer jeg jer til at tænke over disse fire spørgsmål:

1. Ved og forstår jeg, hvad et vidnesbyrd er?

2. Ved jeg, hvordan man bærer vidnesbyrd?

3. Hvad er det, der forhindrer mig i at dele mit vidnesbyrd?

4. Hvordan bevarer jeg mit vidnesbyrd?

Jeres vidnesbyrd er en yderst dyrebar ejendel, der ofte er forbundet med varme åndelige følelser. Disse følelser kommunikeres normalt stille og beskrives som en stille, sagte røst.³ Det er jeres tro på eller kundskab om sandhed, der gives som et åndeligt vidne gennem Helligåndens indflydelse. At opnå dette vidnesbyrd vil ændre det, I siger, og hvordan I handler. Nøgleelementer i jeres vidnesbyrd, som er bekræftet af Helligånden, omfatter:

• Gud er jeres himmelske Fader; I er hans barn. Han elsker jer.

• Jesus Kristus lever. Han er den levende Guds Søn og jeres Frelser og Forløser.

• Joseph Smith er en Guds profet, kaldet til at genoprette Jesu Kristi Kirke.

• Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er Guds gengivne rige på jorden.

• Jesu Kristi genoprettede kirke ledes af en levende profet i dag.

I bærer jeres vidnesbyrd, når I deler åndelige følelser med andre. Som medlem af Kirken får I muligheder for at bære jeres vidnesbyrd mundtligt ved formelle kirkemøder eller ved mindre formelle, en-til-en samtaler med familie, venner og andre.

En anden måde at dele jeres vidnesbyrd på er gennem retfærdig adfærd. Jeres vidnesbyrd om Jesus Kristus er ikke blot det, I siger – det er den, I er.

Hver gang I bærer vidnesbyrd eller viser jeres forpligtelse til at følge Jesus Kristus gennem jeres handlinger, indbyder I andre til at »komme til Kristus«.⁴

Medlemmer af Kirken står som Guds vidner til alle tider, i alle ting og på alle steder.⁵ Der er endeløse muligheder for at gøre dette i det digitale univers ved at bruge vores eget inspirerende indhold eller dele opløftende indhold, som andre har udarbejdet. Vi vidner, når vi elsker, deler og indbyder, selv på nettet. Jeres tweets, direkte beskeder og posts vil nå et højere, helligere niveau, når I også bruger de sociale medier til at vise, hvordan Jesu Kristi evangelium former jeres liv.

Forhindringer for at bære jeres vidnesbyrd kan omfatte usikkerhed omkring, hvad man skal sige. Matthew Cowley, en tidligere apostel, fortalte om denne oplevelse, da han som 17-årig drog ud på en femårig mission til New Zealand:

»Jeg vil aldrig glemme min fars bønner den dag, jeg tog afsted … Jeg har aldrig hørt en smukkere velsignelse hele mit liv. Derpå var hans sidste ord til mig på jernbanestationen: ›Min dreng, du vil tage ud på den mission, du vil studere, du vil prøve at forberede dine taler, og nogle gange, når du bliver kaldt frem, vil du synes, at du er vidunderligt forberedt, men når du rejser dig, vil dine tanker blive helt tomme‹ … Det har jeg oplevet mere end en gang.

Jeg sagde: ›Hvad gør man, når ens tanker er helt tomme?«

Han sagde: ›Du rejser dig og af hele dit sjæls inderlighed bærer du vidnesbyrd om, at Joseph Smith var den levende Guds profet, og tanker vil strømme ind i dit sind og ord til din mund … til hjertet hos alle, der lytter.‹ Og mit sind, der for det meste var tomt under min … mission … gav mig mulighed for at bære vidnesbyrd om den største begivenhed i verdenshistorien siden Mesterens korsfæstelse. Prøv det engang, drenge og piger. Hvis I ikke har andet at sige, så bær vidnesbyrd om, at Joseph Smith var Guds profet, og hele Kirkens historie vil strømme ind i jeres sind.«⁶

Præsident Dallin H. Oaks har på samme vis sagt: »Nogle vidnesbyrd opnås bedre ved at stå op og bære dem end ved at bede om dem på knæ.«⁷ Ånden vidner både for taleren og lytteren.

En anden forhindring, som Kevins historie fremhævede, er frygt. Som Paulus skrev til Timotheus:

»For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed …

Skam dig derfor ikke ved vidnesbyrdet om vor Herre.«⁸

Følelsen af frygt kommer ikke fra Herren, men for det meste fra modstanderen. At have tro, som Kevin havde, giver jer mulighed for at overvinde disse følelser og frit fortælle, hvad der er i jeres hjerte.

Jeg tror, at et vidnesbyrd er medfødt i os, men for at bevare det og udvikle det mere fuldt ud belærte Alma os om, at vi må passe vores vidnesbyrd med stor omsorg.⁹ Når vi gør det, »slår det rod og vokser op og frembringer frugt.«¹⁰ Uden dette »visner det bort«.¹¹

Hvert elsket medlem af Det Første Præsidentskab har givet os vejledning om, hvordan man bevarer et vidnesbyrd.

Præsident Henry B. Eyring har kærligt lært os, at »mætte sig med Guds ord, inderlig bøn og lydighed over for Herrens befalinger skal anvendes jævnligt og til stadighed, for at jeres vidnesbyrd kan vokse og have fremgang.«¹²

Præsident Dallin H. Oaks har mindet os om, at for at bevare vores vidnesbyrd, »skal vi også nyde nadveren hver uge (se L&P 59:9) for at være berettiget til det dyrebare løfte, at vi ›altid må have hans Ånd hos [os]‹ (L&P 20:77).«¹³

Og præsident Russell M. Nelson gav venligt dette råd for nylig:

»Nær [jeres vidnesbyrd] med sandhed …

Nær jer med fordums og nutidige profeters ord. Bed Herren om at lære jer, hvordan I hører ham bedre. Brug mere tid i templet og med slægtsforskning.

Gør jeres vidnesbyrd til jeres højeste prioritet.«¹⁴

Mine elskede brødre og søstre, jeg lover jer, at når I bedre forstår, hvad et vidnesbyrd er, og når I deler det, vil I overvinde forhindringer af usikkerhed og frygt, hvilket gør jer i stand til at nære og bevare denne dyrebare ejendel, jeres vidnesbyrd.

Vi er velsignede ved at have utallige eksempler på fordums og nutidige profeter, der frimodigt har båret deres vidnesbyrd.

Efter Kristi død stod Peter og vidnede:

»Så skal I alle … vide, at det er i Jesu Kristi, nazaræerens, navn, ham som I korsfæstede, men som Gud oprejste fra de døde, at denne mand står … foran jer …

Der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved.«¹⁵

Amulek udtalte med kraft, efter Almas prædiken om tro: »Jeg vil selv vidne for jer om, at dette er sandt. Se, jeg siger jer, at jeg ved, at Kristus skal komme blandt menneskenes børn for at påtage sig sit folks overtrædelser, og at han skal sone for verdens synder, for Gud Herren har talt det.«¹⁶

Joseph Smith og Sidney Rigdon sagde, efter de så et herligt syn om den opstandne Frelser:

»Og se, efter de mange vidnesbyrd, som er blevet givet om ham, er dette det vidnesbyrd, det seneste af dem alle, som vi giver om ham: At han lever!

For vi så ham, ja, ved Guds højre hånd; og vi hørte røsten aflægge vidnesbyrd om, at han er Faderens Enbårne.«¹⁷

Brødre og søstre, jeg opfordrer jer til at søge muligheder for at bære jeres vidnesbyrd i ord og gerning. En sådan mulighed fik jeg for nylig ved slutningen af et møde med borgmesteren i en hovedstad i Sydamerika på hans kontor med en række af hans embedsmænd. Da vi afsluttede på meget hjertelig vis, tænkte jeg tøvende, at jeg skulle bære mit vidnesbyrd. Som følge af tilskyndelsen bar jeg vidnesbyrd om, at Kristus er den levende Guds Søn og verdens Frelser. Alt ændrede sig i det øjeblik. Ånden i lokalet var ubestridelig. Det virkede som om, at alle blev rørt. Talsmanden … vidner om Faderen og Sønnen.«¹⁸ Jeg er så taknemmelig for, at jeg fandt modet til at bære mit vidnesbyrd.

Når et øjeblik som dette kommer, så grib det og omfavn det. I vil føle Talsmandens varme indeni jer, når I gør det.

Jeg vidner for jer, at Gud er vor himmelske Fader, Jesus Kristus lever, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er Guds kirke på jorden i dag, og den ledes af vores kære profet, præsident Russell M. Nelson. I Jesu Kristi navn. Amen.