»Jeg er vejen«

»Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste … Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid« (Joh 6:35, 51).

Påskemåltidet minder om israelitternes udfrielse fra Egypten og omfatter indtagelsen af usyret brød. Da denne højtid nærmede sig, udførte Jesus miraklet med bespisningen af de 5000. Mange, som overværede dette mirakel, fulgte ham, fordi han havde givet dem mad, så han lærte dem at søge mad, »som består til evigt liv« (Joh 6:27). Han fortalte dem om manna og mindede dem om, at den kom fra himlen for at bespise israelitterne i ørkenen. Han sagde: »Jeg er livets brød«, og dermed forkyndte han den åndelige næring, som vor himmelske Fader sendte dem gennem ham samt løftet om evigt liv, som han bragte dem.

Ved et senere påskemåltid anvendte Jesus brødet som symbol på hans legeme, da han indstiftede nadveren. Når vi modtager brødet hver uge under nadveren, mindes vi om Jesus Kristus – hans offer, hans opstandelse og løftet om konstant åndelig næring ved hans Ånds ledsagelse.

»Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys« (Joh 8:12).

Jesus kaldte sig verdens lys under løvhyttefesten. Hver eneste aften under denne fest tændtes templets lys som symbol på Guds Lys, som sendes til verden. Johannes erklærede, at Jesus var »det sande lys, som oplyser ethvert menneske« (Joh 1:9). Og gennem profeten Joseph Smith åbenbarede Herren, at Kristi Lys, »det lys, som skinner, og som giver jer lys, er til i kraft af ham, som oplyser jeres øjne, hvilket er det samme lys, som levendegør jeres forstand … og som giver liv til alting, og som er den lov, hvorved alting bliver styret« (L&P 88:11, 13).

Vores sind og ånd oplyses af Jesus Kristus. Hans lys leder os på vej, hjælper os med at skelne mellem godt og ondt og viser os vej til evigt liv.

»Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre« (Joh 15:5).

Jesus sammenlignede sig med stammen på et vintræ. Ikke alene holder stammen vintræet rodfæstet, men den giver også næring til alle de mindre grene, som skyder fra den og bærer frugt. Jesus Kristus er vores håbs anker og vores kilde til åndelig næring og vækst. Gennem ham kan vi opnå den styrke, som vi har brug for til at leve retskaffent og udføre gode gerninger. Han er også Kirkens grundvold og kilden til dens myndighed til at forkynde evangeliet og sprede sig i hele verden.

»Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig« (Joh 10:14).

Hyrdens vigtigste ansvar er at lede fårene ud til føde og vand og føre dem tilbage til den trygge fold. En hyrde beskytter også fårene mod farer, såsom vilde dyr og tyve. Fordi han kender sin hjord, kan han se, når der mangler et får, og så går han ud og leder efter det. Hans får underkaster sig ham og stoler fuldt ud på ham.

Jesus, den gode hyrde, kalder på os, når vi farer vild, og hvis vi lytter til hans stemme, fører han os til frelsens og det evige livs trygge græsgange og beskytter os mod dødens og syndens farer.

»Jesus sagde til dem: ›Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er, før Abraham blev født‹« (Joh 8:58).

På en måde har Jesus sagt alt, hvad der skal siges, bare ved at sige »Jeg er«. Med disse ord har han erklæret, at han er verdens Skaber og Jahve, Det Gamle Testamentes Gud, hvis navn bogstaveligt betyder »Jeg er« (se 2 Mos 3:14).

Jesus er Guds Søn, Messias og Frelseren, som frelser os fra synd og død. Takket være det, han er, og det, han gør for os, kan vi opnå evigt liv og blive den person, det er meningen, at vi skal blive.