Vi tror

Ja. Vi tror, at Jesus blev født af Maria, forkyndte i det hellige land i løbet af sit cirka treårige virke, døde på korset og opstod fra de døde, sådan som profeterne har forudsagt det i århundreder før hans komme (se for eksempel 1 Mos 49:10; Sl 2:6-7; 22:16-18; 118:22; Es 7:14; Mik 5:2). Vi tror, at han led og sonede for alle menneskers synder, hvorved han gjorde omvendelse og tilgivelse mulig (se Es 53:4-6). Vi tror, at han overvandt døden, og at alle mennesker ved hans kraft kan opstå med fysiske legemer (se Rom 6:5; 8:11). Vi tror, at enhver søn eller datter af Gud på jorden ved lydighed mod evangeliets principper kan opnå frelse og vende tilbage for at leve sammen med vor Fader og hans Søn i deres rige i himlen (se 1 Pet 3:18; TA 1:3).

Ja. Som Jesu Kristi apostle bar vidnesbyrd om i Bibelen, blev han set i sit opstandne legeme af flere hundrede vidner (se Luk 24:39; Joh 20:20; 1 Kor 15:3-8). Som opstandent væsen virkede han blandt tusinder af sine »andre får« (Joh 10:16) på det amerikanske fastland, hvor han fremviste sårene i sine hænder, fødder og side og underviste dem i mange dage (se 3 Ne 11-28).

Sammen med sin Fader viste han sig i 1820 for Joseph Smith jun. Herren ledte denne unge profet til at genoprette hans kirke og evangelium, fordi de, efter apostlenes død, var blevet ændret, så de nu omfattede menneskers filosofi. Joseph Smith og en af hans hjælpere bar dette vidnesbyrd om Jesus Kristus i 1832: »Han lever! For vi så ham, ja, ved Guds højre hånd; og vi hørte røsten aflægge vidnesbyrd om, at han er Faderens Enbårne« (L&P 76:22-23).

Ja. Som den hellige skrift siger: »Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen« (ApG 1:11). »Dog ved jeg, at min løser lever, til sidst skal han stå frem på jorden« (Job 19:25). »Han kommer i himlens skyer for at regere på jorden over sit folk« (L&P 76:63).

Desuden tror vi, at vi, takket være hans opstandelse, får vores fysiske legeme igen: »Når min hud er skrællet af, når mit kød er tæret bort, skal jeg skue Gud« (Job 19:26). »For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus« (1 Kor 15:22). »Se, der er en død, som kaldes en timelig død; og Kristi død skal løse denne timelige døds bånd, så alle bliver oprejst fra denne timelige død. Ånden og legemet skal atter blive genforenet i deres fuldkomne form« (Alma 11:42-43).

Bestemt. Uden Jesu Kristi nåde kunne ingen blive frelst eller modtage evige velsignelser (se Rom 3:23-24). Takket være hans nåde skal vi alle opstå og alle, der tror og følger ham, kan opnå evigt liv (se Joh 3:15). Desuden kan vores hellige forhold til ægtefælle og familie takket være hans nåde fortsætte i evigheden (se Matt 16:19; 1 Kor 11:11; L&P 132:19). Disse evige velsignelser er hans gaver til os – der er intet, som vi selv kunne gøre for at opnå eller gøre os fortjent til dem.

Ikke desto mindre gør skrifterne det klart, at vi opnår hans nådes fulde velsignelser gennem vores tro og lydighed mod hans lærdomme. Apostlen Paulus sagde, at vi ikke kan frelse os selv, vi har brug for Herrens nåde: »For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af. For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i« (Ef 2:8-10).

Jakob forklarer: »Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død … I ser altså, at mennesket bliver gjort retfærdigt af gerninger, og ikke af tro alene« (Jak 2:17, 24). Derfor kunne Frelseren fortælle den rige, unge mand, som havde været lydig og ønskede evigt liv, at der var mere at gøre (se Matt 19:16-22; Luk 18:18-23). Sidste dages hellige tror, at Kristi nåde i sin overflod omfatter dem, som tror på Kristus og gør det, som han har sagt. »Vi ved, at det er ved nåde, at vi bliver frelst, efter alt hvad vi kan gøre« (2 Ne 25:23; fremhævelse tilføjet).

Skønt vore gode gerninger ikke kan rense os fra synd, viser de dog vores tros oprigtighed og vores trofasthed i at følge den vej, han har vandret.

Nej. Joseph Smith var en profet, som har stor betydning for menneskehedens historie. Det arbejde, han udførte under guddommelig vejledning, har bragt velsignelser og kundskab til jorden, som var blevet givet til Guds profeter og deres tilhængere i Det Gamle og Det Nye Testamente, men som var gået tabt. Joseph Smith var, som oldtidens profeter, en af Herren Jesu Kristi tjenere, som forkyndte, at frelse og alle evighedens velsignelser kun kunne opnås gennem vor Frelser. »De grundlæggende principper og grundsætninger i vores religion er apostlenes og profeternes vidnesbyrd om Jesus Kristus, at han døde, blev begravet og igen opstod den tredje dag og fór til himlen; og alt andet, som falder ind under vores religion, er kun tillæg dertil.«¹ Ved en anden lejlighed forkyndte profeten: »Når vi tænker på vor store Mesters hellighed og fuldkommenhed – han som banede en vej, hvorved vi kan komme til ham, idet han ofrede sig selv – så smelter vores hjerte ved hans store nåde.«²