2008
Fortæl andre om evangeliet via af internettet
Juni 2008


Fortæl andre om evangeliet via af internettet

Tilpasset fra en tale, der blev holdt den 15. december 2007 på Brigham Young University–Hawaii.

Billede
Elder M. Russell Ballard

Jeg er nu i mit 80. år. I nogens øjne gør det mig ret gammel. Faktisk tænker nogle mennesker, at nogle af Brødrene er for gamle til at vide, hvad der foregår i jeres verden. Lad mig forsikre jer, at vi er meget opmærksomme.

En verden i forandring

Jeg har set mange forandringer i et tidsrum af næsten 80 år. Da jeg begyndte min mission i England i 1948, var den mest almindelige måde at få nyheder på gennem aviser og radio.

Hvor er verden dog anderledes i dag. Hvis I læser aviser, er der stor sandsynlighed for, at mange af jer læser dem på internettet. Vi lever i en verden med cyberspace, mobiltelefoner med videoopkald, download af video og musik, sociale netværk, sms’er og blogs, håndholdte og podcasts.

Dette er fremtidens verden med opfindelser, som vi aldrig drømte om, der vil komme i jeres levetid på samme måde, som de har i min. Hvordan vil I bruge disse vidunderlige opfindelser? Hvordan vil I bruge dem til at fremme Herrens værk?

I har en stor mulighed for at virke for det godes sag i Kirken og i verden. Det gamle ordsprog er sandt, at »pennen er mægtigere end sværdet.«1 I mange tilfælde er det med ord, at I vil opnå de store ting, som I sætter jer for at gøre. Og det er hovedsageligt om de måder, hvorpå I deler disse ord med andre, at jeg ønsker at tale med jer.

Siden begyndelsen har Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige brugt det tryktes ords kraft til at sprede det gengivne evangeliums budskab over alt i verden. I tidens løb har Herren haft en hånd med i at inspirere mennesker til at opfinde redskaber, som gør det lettere at sprede evangeliet. Kirken har grebet fat i og anvendt disse redskaber, deriblandt trykning, radio og tv og internettet.

Der er måske få opfindelser, som har haft større indvirkning på verden end trykpressen opfundet af den inspirerede Johann Gutenberg omkring 1450. Trykpressen muliggjorde, at kundskab, deriblandt den som findes i Biblen, blev spredt mere vidt omkring end nogen sinde tidligere.

Internettet: En moderne trykpresse

I dag har vi i internettet, en moderne ækvivalent til trykpressen. Internettet giver alle mulighed for at udgive, at få sin stemme hørt, og det er ved at revolutionere samfundet. Før internettet var der store hindringer i forbindelse med at udgive noget. Det krævede penge, magt, indflydelse og megen tid at trykke. Men i dag, på grund af fremkomsten af det, som nogen kalder det nye medie, som internettet har muliggjort, er mange af disse hindringer fjernet. Det nye medie består af redskaber på internettet, som gør det muligt for næsten alle at udgive eller udsende til enten et stort eller et lille publikum. Jeg har allerede nævnt nogle af disse redskaber. Fremkomsten af det nye medie gør det lettere at føre en verdensomspændende samtale om næsten et hvilken som helst emne, deriblandt religion, og næsten alle kan deltage. Denne moderne ækvivalent til trykpressen er ikke kun forbeholdt eliten.

Nogle af disse værktøjer – et hvilket som helst værktøj i en uøvet eller udisciplineret hånd – kan være farlige. Internettet kan bruges til at forkynde Jesu Kristi evangelium og kan lige så nemt bruges til at markedsføre pornografiens snavs og umoralskhed. Computerprogrammer som iTunes kan bruges til at downloade opløftende og bevægende musik eller den værste slags antisociale sangtekster fyldt med blasfemi. Sociale netværk på nettet kan bruges til at udbrede sunde venskaber, lige så let som de kan bruges af forbrydere, som forsøger at fange de uforsigtige. Det er ikke anderledes fra, hvordan mennesker vælger at bruge fjernsynet eller film eller endda et bibliotek. Satan er altid hurtig til at udnytte den negative kraft fra nye opfindelser, at ødelægge og nedbryde og uskadeliggøre ethvert godt resultat. Vær sikre på, at de valg I træffer ved brugen af nye medier, er valg, som udvider jeres sind, øger jeres muligheder og nærer jeres sjæl.

Som I ved, har det nye medie allerede haft en dyb indvirkning på den gamle verdens aviser og andre traditionelle medier. Engang kunne jeg som kirkeleder give et avisinterview og så vente en dag eller to, før det dukker op et eller andet sted dybt inde i avisen. Så bliver den avis smidt væk, og den indvirkning, som det kunne have haft, er forsvundet ret hurtigt.

Nu, idet jeg går fra en aftale til en anden, begynder rapporten om mit besøg eller interview næsten med det samme at ses på avisens hjemmeside eller på blogs, hvor det kan kopieres og spredes overalt på nettet. I kan se, hvor vigtige de rigtige ord er i dag. Ord på internettet forsvinder ikke. Enhver søgning på Google eller Yahoo vil finde ens ord, og sikkert i meget lang tid.

Et eksempel på dette: I 2007 kom NBC television til Salt Lake for at interviewe mig som del af et program, de lavede om Kirken. Journalist Ron Allen og jeg tilbragte en time sammen i kirkesalen i Joseph Smith-bygningen. Vi drøftede Kirken længe. Nogle få dage senere kom indslaget, og i det 4 minutter lange indslag de viste, var der et kort citat på ca. 6 sekunder fra det timelange interview. Det var lige nok tid for mig til at bære vidnesbyrd om vores tro på Jesus Kristus som det centrale i alt, hvad vi tror. Jeg gentager, blot 6 sekunder blev brugt fra et interview på 60 minutter. Disse 6 sekunder er faktisk ret typisk for det traditionelle tv-medie, som tænker og sender klip. Den store forskel fra gamle dage til i dag er, at journalisten også anvendte 15 minutter af vores interview på NBC Nightly News’ hjemmeside. Og de 15 minutter er der stadigvæk. Det, vi siger, er ikke længere på og væk fra skærmen i et glimt, men forbliver en del af et permanent arkiv og kan vises på andre hjemmesider, som genbruger indholdet. Mennesker, som bruger søgemaskiner på internettet for at søge efter Kirken, vil støde på det interview og mange andre.

Disse værktøjer gør det muligt for organisationer og enkeltpersoner til fuldstændigt at gå uden om nyhedsmedierne og udgive eller sende budskaber i deres fulde længde til det valgte publikum. Kirkens informationsafdeling foretog fx et interview sidste år med ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum og ældste Lance B. Wickman fra De Halvfjerds angående Kirkens holdning til at være tiltrukket af sit eget køn. I gamle dage måtte vi sætte vores tillid til nyhedsmedierne for at kommunikere vores budskab om et emne som dette ud til offentligheden. Men dette dybdegående interview blev foretaget af ansatte ved Kirkens informationsafdeling og offentliggjort i dets helhed på Kirkens hjemmeside, ufiltreret af nyhedsmedierne.

Deltag i samtalen

Der er konstant samtaler om Kirken. Disse samtaler vil fortsætte, hvad enten vi vælger at deltage i dem eller ej. Men vi kan ikke stå på sidelinjen, mens andre, deriblandt vore kritikere, forsøger at definere, hvad Kirken underviser i. Mens nogle samtaler har et publikum på flere tusinde eller endda millioner, er de fleste meget, meget mindre. Men alle samtaler indvirker på de mennesker, som deltager i dem. Meninger om Kirken dannes en samtale ad gangen.

Udfordringen er, at der er for mange mennesker, som deltager i samtaler om Kirken, til at vore kirkeansatte kan tale med og besvare dem individuelt. Vi kan ikke besvare alle spørgsmål, tilfredsstille enhver forespørgsel og reagere på enhver unøjagtighed, som findes. Vi har brug for at huske, at der er forskel på interesse og blot nysgerrighed. Sommetider ønsker folk blot at vide, hvad Kirken er. Og nogle af de, som søger svar, ønsker at få dem direkte fra et medlem af Kirken. De værdsætter personlige samtaler.

I ved alle, at medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige til stadighed bliver mindet om og opfordret til at fortælle andre om evangeliet. Kirken leder altid efter de mest effektive måder at fortælle sit budskab. At forkynde genoprettelsens evangelium har altid været specielt for mig. Jeg elskede at være missionær i England. Jeg elskede at være missionspræsident i Canada. Og jeg elsker min nuværende kaldelse, som giver mig mulighed for at fortælle budskabet om det genoprettede evangelium til verden og bære vidnesbyrd om, at Gud, Faderen, og hans Søn, Jesus Kristus viste sig for profeten Joseph Smith i 1820. Gennem Joseph blev det evangelium, som Jesus etablerede på Det Nye Testamentes tid, bragt tilbage. Det var gået tabt med de oprindelige apostle. Jeg kan fortælle verden om den viden, at præstedømmemyndigheden, lærdommene og ordinancerne fra Det Nye Testamentes kirke igen er på jorden. Det er det vigtigste arbejde, vi kan deltage i.

Må jeg bede jer om at tilslutte jer samtalen ved at deltage på internettet og fortælle om evangeliet og forklare genoprettelsens budskab i enkle og klare vendinger. De fleste af jer ved allerede, at hvis I har adgang til internettet, kan I på få minutter starte en blog og begynde at fortælle, hvad I ved er sandt. I kan downloade videoer fra Kirken eller andre passende hjemmesider, deriblandt newsroom.lds.org og sende dem til jeres venner. I kan skrive til mediesider på internettet, som skriver om Kirken, og give jeres syn på nøjagtigheden af deres rapporter. Dette kræver selvfølgelig, at I forstår evangeliets grundlæggende principper.

Alt for mange mennesker har en begrænset forståelse af Kirken, fordi det, som de hører om os, er fra artikler i nyhedsmedierne, som ofte er forårsaget af meningsudvekslinger. For megen opmærksomhed på meningsudveksling har en negativ virkning på menneskers opfattelse af, hvad Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige virkelig er.

For nylig skrev en journalist fra en stor amerikansk avis uansvarligt og unøjagtigt i sin beskrivelse af Kirken og vores tro og skikke. Snesevis, måske endda hundredvis af kirkemedlemmer og andre, som forstår vores tro, kommenterede på avisens hjemmeside for at rette de misforståelser, som han spredte og bad om korrekte oplysninger.

Eksempler på, hvad I kan gøre

Lad mig give jer nogle få eksempler på, hvordan Kirkens medlemmer bruger det nye medie.

Et kirkemedlem, som bor i midt i USA, gør personligt en indsats for at fortælle om evangeliet hver dag. Han skriver en blog om sine daglige bestræbelser på at fortælle om Mormons Bogs lærdomme og om at give uddelingskort til alle, som han møder. Hans indsats for at fortælle så flittigt om evangeliet er beundringsværdigt, og hans skriveindsats inspirerer uden tvivl mange andre til at gøre det samme.

Andre har nedskrevet og offentliggjort deres vidnesbyrd om genoprettelsen, Mormons Bogs lærdomme og andre evangeliske emner på en populær side, hvor man kan vise sin video. Også I kan fortælle jeres historie til ikke-medlemmer på denne måde. Brug beretninger og ord, som de vil forstå. Tal ærligt og oprigtigt om den virkning, som evangeliet har haft i jeres liv, om hvordan det har hjulpet jer med at overvinde svagheder eller udfordringer og hjulpet jer med at definere jeres værdier. Publikum til disse og andre nymedieværktøjer er ofte lille, men den sammenlagte effekt af tusindvis af sådanne beretninger kan blive stor. Den kombinerede indsats er i sandhed resultatet værd, hvis blot få bliver påvirket af jeres ord om tro og kærlighed til Gud og hans Søn, Jesus Kristus.

Gengivelsen af Jesu Kristi evangelium har uden tvivl haft en mægtig indflydelse på jeres liv. Det har til dels formet, hvem I er, og hvordan jeres fremtid vil se ud. Vær ikke bange for at fortælle andre jeres historie – jeres oplevelser som en discipel af Herren, Jesu Kristus. Vi har alle interessante historier, som har påvirket vores identitet. At fortælle disse historier er en tryg måde at tale med andre på. At fortælle disse historier kan hjælpe med at afmystificere Kirken. I kan hjælpe med at overvinde misforståelser gennem jeres egen sfære af indflydelse, som burde indbefatte internettet.

Undgå følgende

Enhver Kristi discipel er mest effektiv og gør mest godt ved at vælge en opførsel, som er en af Frelserens disciple værdig. Diskussioner med fokus på at stille spørgsmål, at diskutere og tvivle på evangeliske principper gør ikke meget for at opbygge Guds rige. Apostlen Paulus har formanet os til ikke at »skamme [os] ved evangeliet, det er Guds kraft til frelse« (Rom 1:16). Lad os alle stå fast og tale med tro, når vi fortæller verden om vores budskab. Mange af jer er hjemvendte missionærer og kan føre en meningsfyldt samtale på det sprog, som I lærte på jeres mission. Jeres tjeneste kan være international.

Når I deltager i denne samtale og benytter de nye medieværktøjer, så husk hvem I er – sidste dages hellige. Husk, som et ordsprog siger, at »et mildt svar afvender vrede, et sårende ord vækker harme« (Ordspr 15:1). Og husk, at strid kommer fra djævelen (se 3 Ne 11:29). Der er ingen grund til at skændes eller strides med andre angående vores tro. Der er ingen grund til at blive defensiv eller krigerisk. Vores holdning er fast; Kirken er sand. Vi har blot brug for at tale sammen, som venner ville tale i det samme værelse, altid vejledt af Åndens tilskyndelser og konstant huske Herren Jesu Kristi forsoning, som minder os om, hvor værdifulde vor himmelske Faders børn er.

Må Herren velsigne jer hver især, så I kan have en mægtig indflydelse på dem, som I kommer i kontakt med. Som jeg sagde i begyndelse, ordets magt er utroligt. Lad jeres stemme blive hørt i Jesu Kristi evangeliums store værk.

Note:

  1. Edward Bulwer-Lytton, Richelieu, act 2, scene 2; in John Bartlett, comp., Familiar Quotations, 14th ed. (1968), 601.