Kom hen til ham

I nattens stilhed vandrer jeg

alene rundt i stjerners skær,

men selv på ensomhedens vej

så ved jeg, at min Gud er nær.

I ydmyg bøn jeg knæler ned,

og svaret kommer uden lyd.

Min byrde bli‘r til stille fred,

min hjertekval bli‘r vendt til fryd.

Jeg fyldes af en længsel stor

om at velsignes af hans hånd,

men mærker at miraklet bor

i guddomskraften ved hans ånd.

I prøvelsernes raseri

når livets modgang slår mig ud,

så bliver storm til harmoni

når tillidsfuld jeg søger Gud.

Når mørkets herre sender bud

til mig med modgang, savn og sorg,

så vender jeg mig til min Gud

mod fjendens hær, min faste borg.

Kom hen til ham, vildfarne får

som matte er på sjæl og sind.

De trætte sjæle hvile får.

Kom hen til ham, bliv lukket ind. Kom hen til ham!