Sådan og derfor bærer vi vidnesbyrd

Billede

bearing testimony

Enhver sjæl på denne jord kan modtage åbenbaring af samme slags, som Peter modtog (se Matt 16:13-17). Den åbenbaring vil være et vidnesbyrd, en kundskab om, at Kristus lever og om, at Jesus Kristus er denne verdens Forløser. Enhver sjæl kan få denne vished, og når han modtager dette vidnesbyrd, vil det komme fra Gud og ikke alene gennem studium. Studium er naturligvis vigtigt, men det må forenes med megen bøn og stræben, og da vil denne åbenbaring komme …

Vidnesbyrdsmøderne er nogle af de bedste møder i menigheden på hele måneden, hvis I har Ånden hos jer. Hvis I keder jer ved et vidnesbyrdsmøde, er der noget i vejen med jer og ikke de andre. I kan gå op og bære jeres vidnesbyrd, og I kan mene, at det er månedens bedste møde, men sidder I der og tæller grammatiske fejl og griner af den knapt så veltalende, så vil I kede jer og således glide lige ud af riget …

Hver måned mødes Det Første Præsidentskab og De Tolv med alle generalautoriteterne i templet. De bærer vidnesbyrd og fortæller hinanden, hvor meget de elsker hinanden og alle jer. Hvorfor har generalautoriteterne brug for et vidnesbyrdsmøde? Af samme årsag som I har brug for et vidnesbyrdsmøde. Tror I, at I kan gå tre, seks, ni eller tolv måneder uden at bære jeres vidnesbyrd og stadig holde det helt levende?

Nogle af vore gode folk bliver så bange for gentagelser, at de prøver at styre uden om og væk fra deres vidnesbyrd ved at bevæge sig i yderkanten. I må aldrig bekymre jer om det trivielle i vidnesbyrdet. Når Kirkens præsident bærer sit vidnesbyrd, siger han: »Jeg ved, at Joseph Smith blev kaldet af Gud som en guddommelig repræsentant. Jeg ved, at Jesus er Kristus, den levende Guds Søn.« Ser I, det er det samme, som I siger hver gang. Det er et vidnesbyrd …

Et vidnesbyrd er ikke en formaning. Et vidnesbyrd er ikke en prædiken (ingen af jer er der for at formane resten). Det er ikke en rejsebeskrivelse. I er der for at bære jeres eget vidnesbyrd. Det er forbløffende, hvor meget man kan nå at sige på 60 sekunder eller 120 eller 240, hvad man nu har af tid, hvis man holder sig til at bære vidnesbyrd. Vi vil gerne vide, hvad I føler. Elsker I virkelig værket? Er I lykkelige i jeres arbejde? Elsker I Herren? Er I glade for at være medlem af Kirken?

… Sid ikke dér til jeres fastemøde og snyd jer selv ved at sige: »Jeg tror ikke, jeg vil bære mit vidnesbyrd i dag. Det ville ikke være rimeligt over for de andre medlemmer, for jeg har haft så mange muligheder.« Bær jeres vidnesbyrd. Og et minut er tid nok til at bære det.

I har et vidnesbyrd! Det har brug for at blive opbygget, opløftet og større, og det er det, I gør. For hver gang I bærer jeres vidnesbyrd, bliver det stærkere.