2022
Ledelsesteamet for FSY i Lund
Marts 2022


Nyheder

Ledelsesteamet for FSY i Lund

Det lokale lederskab for FSY Skandinavien 2022 består af arrangementansvarlige Quentin og Wendy Cullingford, der nu er bosiddende i Østrig. Administratorer er Jörgen og Viveka Svensson fra Helsingborg samt Lars og Cecilia Stenholm Paulsen fra København. Erik Bernskov, områdehalvfjerdser fra Danmark, har et overordnet ansvar for stævnet. Når der bliver behov for bemanding til dette store arrangement, kan det være en af disse medarbejdere, der kontakter jer.

Ved hvert eneste FSY er der to unge koordinatorer, som oplærer og samarbejder med de udpegede ungdomsledere. Disse ungdomsledere kan betegnes som FSY’s hjerte, og de kommer fra menigheder rundt om i hele Skandinavien. For at man kan søge om at være ungdomsleder på FSY, må man opfylde visse krav, der beskrives på FSY’s hjemmeside for Skandinavien 2022. Alle ungdomsledere må elske de unge og være beredte på at tjene en hel uge uden at få sovet ret meget. Ungdomslederne bliver oplært separat på et mini-FSY i løbet af en weekend, flere uger inden det egentlige arrangement finder sted. Koordinatorerne for FSY 2022 i Skandinavien er Joachim Stenholm Paulsen og Riza Dalsgaard Sørensen, begge fra Københavns Stav.

Temaet for FSY 2022 kommer fra Ordsprogenes Bog 3:5-6 i Bibelen:

Stol på Herren

af hele dit hjerte,

og støt dig ikke til din egen indsigt.

Hav ham i tankerne, på alle dine veje,

så vil han jævne dine stier