Hvad nu hvis mine bønner ikke virker til at blive besvaret?

Vores evne til at bevæge os fremad i tro kan blive meget bedre, når vi husker, at vor himmelske Fader altid har det bedste i sinde for os. Som ældste Richard G. Scott (1928-2015) fra De Tolv Apostles Kvorum sagde, vil han i stedet for at besvare enhver bøn på den måde, vi ønsker, i sin barmhjertighed »altid … besvare dine bønner på den måde og på det tidspunkt, som vil være til din største evige fordel.«¹

Når vi lærer at stole på, at vor himmelske Fader virkelig vil svare på den bedste måde for os, kan vi finde fred og taknemlighed i stedet for skuffelse, når bønner ikke besvares på den måde, vi kunne have håbet på. Vi kan »med glæde gøre alt, hvad der står i vor magt« med forventning om, at »hans arm kan blive åbenbaret« (L&P 123:17) i de mere glædelige velsignelser, der kommer.

Præsident Russell M. Nelson har sagt, at »Herren elsker en indsats.«² Vi kan ikke forvente svar, hvis vi ikke er villige til arbejde for dem. Da Oliver Cowdery ikke modtog den velsignelse, han søgte, mindede Herren ham (og os) om:

»Se, du har ikke forstået det; du er gået ud fra, at jeg ville give dig det, uden at du gjorde dig nogen tanke ud over at spørge mig.

Men jeg siger dig, at du må gennemtænke det i dit sind; dernæst må du spørge mig, om det er rigtigt, og hvis det er rigtigt, vil jeg bevirke, at det brænder i brystet på dig, således skal du føle, at det er rigtigt« (L&P 9:7-8).

Hvis vi venter på et specifikt svar på et generelt spørgsmål, kan vi i stedet skifte til et gennemstuderet, specifikt spørgsmål og derpå søge bekræftelse. Hvis vi for eksempel beder om at få at vide: »Hvad skal jeg nu gøre?« uden at gøre meget mere end at bede om vejledning, så er vi til gengæld nødt til at sikre os, at vi har udforsket vores muligheder, afvejet dem grundigt og fulgt evangeliets principper ved at vælge den bedste mulighed og så præsentere den mulighed for Herren for at få bekræftelse på, at det er det rette valg.

Når vi husker, at Guds »veje [er] højt over [vores] veje« (Es 55:9, se også v. 8), kan det hjælpe os til at være åbne over for de forskellige måder, hvorpå vor himmelske Fader besvarer vores bønner. Eksempelvis lærte ældste Scott os, hvordan bønner om helbredelse kan blive besvaret på mange måder: »Det er vigtigt at forstå, at hans lindring kan betyde at blive helbredt, eller at få sine byrder lettet, eller endog at komme til en erkendelse af, at det betaler sig tålmodigt at holde ud til enden, for Gud belønner tapre sønner og døtre, som er villige til at blive slebet, når det i hans visdom er hans vilje.«³

Studiet af skrifterne og profetiske lærdomme med relation til det, vi beder om, kan hjælpe os til at genkende svar – i mange former – som vor himmelske Fader kan sende os. Det hjælper os til at undgå at være snæversynede⁴ og i stedet være åbne over for Guds vilje og kundskab.

Nogle gange er det, der er til den »største evige fordel« at modtage svaret »nej«. Når det sker, kan vi finde styrke i dette råd fra præsident Nelson, som kan hjælpe os til at indse Guds kærlighed og barmhjertighed:

»Ikke alle vore bønner vil blive besvaret, som vi kunne ønske det. Af og til vil svaret være nej. Vi bør ikke blive overrasket. Kærlige jordiske forældre siger ikke ja til alle anmodninger fra deres børn …

Vi bør bede i overensstemmelse med vor himmelske Faders vilje. Han ønsker at prøve os, at styrke os og hjælpe os med at opnå vores fulde potentiale. Mens profeten Joseph Smith blev holdt fængslet i fængslet i Liberty, bønfaldt han om hjælp. Hans bønner blev besvaret med en forklaring: ›…alt dette skal give dig erfaring og skal være til gavn for dig‹ [L&P 122:7].«⁵

Når vi modtager et »nej«, kan vi finde en anden styrke i at se efter al den vækst, erfaring og godhed, der kommer fra vores situation.

Nogle svar, vi beder om, kan kræve, at vi først bruger vores handlefrihed og handler i tro, før vi modtager et svar. Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt, at da israelitterne skulle krydse Jordanfloden, så de ikke vandet dele sig, førend de var trådt ud i det (se Jos 3:15-16). Som han lærte os: »Virkelig tro fokuserer på Herren Jesus Kristus og fører altid til handling.«⁶

Er vi villige til at handle i tro uden svar og stole på Guds løfter og lærdomme? Hvis det er tilfældet, kan vi opdage, at vor himmelske Fader ikke giver os et svar, »førend [vores] tro er blevet prøvet« (Eter 12:6). Nogle gange relaterer den handling, vi må foretage os, ikke direkte til det ønske, vi søger, men snarere til en forandring i hjertet for at forberede os på at modtage svaret.

Læg for eksempel mærke til ydmyghedens rolle i forhold til de velsignelser, der loves i Lære og Pagter 112:10: »Vær du ydmyg, så skal Herren din Gud lede dig ved hånden og give dig svar på dine bønner«. Vi kan overveje, hvordan ydmyghed kan hjælpe os med at bruge vores handlefrihed og modtage de velsignelser, som vor himmelske Fader ønsker at give os.⁷ Vi kan også studere Guds ord for at finde andre egenskaber, vi kan udvikle for at kvalificere os til at modtage nogle af de velsignelser, vi søger.

Ellers kan nogle af de svar, vi beder om, kræve, at andre bruger deres handlefrihed til at handle. Vi kan for eksempel bede for, at nogen vender tilbage til fuld aktivitet i Kirken, ændrer en adfærd eller giver os en mulighed, vi ønsker. I hvert tilfælde er en anden persons handlefrihed involveret. Og fordi handlefrihed er så vigtig for vor himmelske Fader – »selve krigen i himlen blev udkæmpet over vores handlefrihed«⁸ – er det vigtigt at huske, at han ikke fjerner en andens handlefrihed, selv for at besvare vores bønner.

Hvis vi tilsyneladende ikke kan finde svar på en bøn, der afhænger af en andens handlinger, så kan vi i stedet for kun at bede for, at den anden person ændrer sig, også bede om at vide, hvad vi kan gøre for at øge kærligheden eller tålmodigheden i vores forhold, overvinde vores egne svagheder (se Matt 7:3-5) eller forbedre færdigheder, der kan hjælpe med at kvalificere os til en ny mulighed.

Hvis vi har svært ved at modtage svar på bønner, kan vi sikre os, at vi er værdige til Helligåndens konstante ledsagelse. Præsident Nelson har lært os: »Hvis noget forhindrer os i at åbne døren til himmelsk vejledning, er vi muligvis nødt til at omvende os. Omvendelse giver os mulighed for at åbne døren, så vi kan høre Herrens stemme oftere og tydeligt.«¹⁰

Det omfatter at håndtere vores følelser. Ældste Scott sagde: »Helligåndens inspirerende indflydelse kan blive besejret eller tilsløret af stærke følelser såsom vrede, had, lidenskab, frygt eller stolthed. Når sådanne påvirkninger er til stede, er det som at smage på en vindrue samtidig med, at man spiser en jalapeño. Man kan smage dem begge, men den ene overdøver fuldstændig den anden. På samme måde overdøver stærke følelser Helligåndens forsigtige tilskyndelser.«¹¹

Læs om, hvordan vi mere fuldt ud kan rense vores liv for at modtage vejledning fra vor himmelske Fader i »Tilegn jer åbenbaringens princip« af præsident Nelson og »At opnå åndelig vejledning« af ældste Scott.

Hvad end I gør, så hold ikke op med at bede. »Bed, selv om du ikke har lyst til at bede,« sagde ældste Scott.¹² Brug dette øjeblik til at sikre jeres åndelige fundament bedre end nogensinde før.

Ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret, hvorfor dette er så afgørende: »Når man møder en prøve på sin tro – så forlad aldrig Kirken, uanset hvad I gør! At gå bort fra Guds rige midt i en prøve på vores tro er som at forlade en sikker stormkælder i det øjeblik, hvor tornadoen dukker op.«¹³

Som ældste James B. Martino fra De Halvfjerds har mindet os om: »›Hvis I har følt lyst til at synge sangen om den forløsende kærlighed, vil jeg spørge, om I også føler således nu?‹ [Alma 5:26]. Hvis I ikke føler det sådan nu, kan I føle det igen, men overvej Nefis råd [i 1 Ne 15:10-11]. Vær lydige, husk de gange, hvor I førhen har mærket Ånden, og spørg i tro. I vil få svar, og I vil føle Frelserens kærlighed og fred. Det kommer måske ikke så hurtigt eller helt, som I ønsker, men svaret vil komme. Giv ikke op! Giv aldrig op!«¹⁴

Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt, at når »bønner … virker til være ubesvarede og ubesvarede og ubesvarede … har I brug for tro.« Den tro må, sagde han, være »stærk tro, tro, der opretholder os her og nu, ikke blot på dommens dag eller et sted i celestial herlighed.«¹⁵