Father with children

For nogle år siden fortalte en ven ved navn Louis mig en rørende historie om sin milde, blide mor. Da hun døde, efterlod hun ikke sine børn store pengesummer, men en rig arv af forbilledlighed i offervilje og lydighed.

Da mindetalerne ved begravelsen havde lydt, og den tunge vej til kirkegården var trådt, gennemgik familien de få jordiske ejendele, moderen havde efterladt. Blandt dem fandt Louis en besked og en nøgle. Beskeden lød: »I hjørnesoveværelset i den nederste skuffe i min kommode er der et lille skrin. Det indeholder mit hjertes skatte. Denne nøgle passer til skrinet.«

Alle spekulerede på, hvad deres mor mon havde af en sådan værdi, at det skulle bag lås og slå.

Skrinet blev taget frem fra gemmestedet og åbnet forsigtigt ved hjælp af nøglen. Da Louis og de andre undersøgte indholdet, fandt de et billede af hver enkelt barn, hvorpå barnets navn og fødselsdato var angivet. Derefter trak Louis et hjemmelavet Valentineskort frem. Han genkendte sin ubehændige barnlige håndskrift, og han læste de ord, han havde skrevet 60 år tidligere: »Kære mor, jeg elsker dig.«

Hjerter blev blødgjort, stemmer dæmpet og øjne blev fyldt med tårer. Moderens skat var hendes evige familie. Styrken i den hvilede på en stærk grundvold af »jeg elsker dig.«

I dagens verden er den grundvold en tiltrængt ting i hjemmet. Og intet sted finder verden et bedre eksempel på den grundvold end i sidste dages helliges hjem, hvor man har gjort kærlighed til kernen i familielivet.

De af os, som påstår at være Frelseren Jesu Kristi disciple, fik denne vidtrækkende instruks:

»Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden.

Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden.«1

Hvis vi skal holde det bud om at elske hinanden, må vi behandle hinanden med medfølelse og respekt og vise kærlighed i den daglige omgang. Kærlighed lader et venligt ord falde, giver et tålmodigt svar, gør noget uselvisk, lægger et forstående øre til og har et tilgivende hjerte. I alle vore forhold vil sådanne og andre lignende handlinger være bevis på den kærlighed, vi har i hjertet.

Præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) har sagt: »Kærlighed … er krukken med guld for enden af regnbuen. Og det er mere end enden af regnbuen. Kærlighed er også begyndelsen, og af den udspringer den smukke bue over himlen på en blæsende dag. Kærlighed er den tryghed, som børn græder efter, de unge længes efter, limen i ægteskabet, det, der smører og får tingene til at glide i hjemmet, det er freden på ens ældre dage, og det er håbets lys, som skinner igennem døden. De er rige, som nyder den i deres omgang med familie, venner, i kirken og med naboerne.«2

Kærlighed er selve kernen i evangeliet, og menneskets ædleste træk. Kærlighed er kuren i skrøbelige familier, svage fællesskaber og syge nationer. Kærlighed er et smil, et vink, en venlig bemærkning og en kompliment. Kærlighed er offer, tjeneste og uselviskhed.

Ægtemænd, elsk jeres hustru. Behandl dem med værdighed og påskønnelse. Søstre, elsk jeres mand. Behandl dem med anerkendelse og opmuntring.

Forældre, elsk jeres børn. Bed for dem, undervis dem og vidn for dem. Børn, elsk jeres forældre. Vis dem respekt, taknemlighed og lydighed.

Uden Kristi rene kærlighed »er [vi] intet,«, som Mormon sagde.3 Det er min bøn, at vi må følge Moronis råd om at bede »til Faderen med hjertets hele styrke om, at [vi] må blive fyldt af denne kærlighed, som han har skænket alle, som er hans Søns, Jesu Kristi, sande tilhængere, så [vi] kan blive Guds sønner, så vi, når han viser sig, vil være som han, for vi skal se ham, som han er.«4

Undervisning ud fra dette budskab

Præsident Monson belærer om vigtigheden af at vise kristuslignende kærlighed især i hjemmet. Overvej hvad I kan gøre for at udvise kærlighed til dem, I underviser. I kan også drøfte, hvordan de kan udvise mere kærlighed over for hinanden. I kan opfordre dem til at vælge et af disse forslag og sætte mål om at gøre det sammen som familie. Det kan for eksempel være, at de enkelte i familien i al hemmelighed hjælper en anden i familien i ugens løb. I kan foreslå, at de efter et stykke tid reflekterer over, hvordan denne bestræbelse på at nå deres mål øgede kærligheden i deres hjem.

Unge

Bøn for fred

Forfatteren bor i Arizona i USA.

Mine forældre deltog ofte i møder efter kirke, derfor så jeg efter mine tre yngre brødre og hjalp dem med at lave frokost – selvom de ofte var utålmodige og sultne. Hvis de begyndte at slås, kunne jeg almindeligvis løse det lille problem hurtigt. Men sommetider var det svært at stifte fred, når striden først var startet, for jeg blev oprørt.

En eftermiddag var det særlig svært for mine brødre at forliges. Det, jeg gjorde for at bilægge striden, syntes blot at gøre tingene værre, for jeg var vred. Så jeg lavede bare min egen frokost og lod være med at tale til dem. Så sagde jeg: »Jeg vil bede. Kan vi få et øjebliks ro?« Da de havde sat sig ned, velsignede jeg maden. Inden jeg afsluttede, tilføjede jeg: »Og vil du ikke nok hjælpe os med at være fredsstiftere?«

Til at begynde med virkede det, som om de ikke hørte det og begyndte at slås igen. Jeg blev irriteret, men vidste, jeg var nødt til at være så kærlig og rolig, som jeg kunne, for jeg havde lige bedt om fred. Efter et minut følte jeg mig meget rolig. Jeg spiste uden at sige noget, og drengene holdt op med at slås. Jeg indså, at den fred, jeg følte, var et svar på en enkel bøn. Jeg havde bedt om at være fredsstifter, og vor himmelske Fader havde hjulpet mig til at forblive rolig, da det havde været så let at råbe. Jeg ved, at han virkelig kan give os fred.

Børn

En sand skat

Præsident Monson fortæller en historie om en mor, der havde en særlig skattekiste. Da hendes børn åbnede den, fandt de billeder af sig selv. Moderens skat var hendes familie!

De sande skatte er hverken guld eller juveler – det er de mennesker, I elsker. Hvem elsker I? Tegn et billede af dem eller skriv deres navne ned og læg dem i skattekisten.

Vis henvisninger

    Noter

  1.   1.

    Joh 13:34-35.

  2.   2.

    Se Gordon B. Hinckley, »Men størst af alt er kærlighed«, Den danske Stjerne, aug. 1984, s. 1.

  3.   3.

    Moro 7:46; se også v. 44.

  4.   4.

    Moro 7:48.