Adriana González

Centralregionen i Paraguay

Billede

Adriana Gonzalez

Da jeg spurgte om det klare blå bord midt i Adrianas køkken, lærte jeg, at hun engang slet ikke havde noget bord. Adriana kæmpede med at få pengene til at slå til, så hun deltog i et af Kirkens selvhjulpenhedskurser og besluttede, at hun kunne bage og sælge brød, hvis blot hun havde et bord. Hun bad om hjælp og byggede et bord af træstumper.

Cody Bell, fotograf

Noget af det, jeg behøvede mest på det tidspunkt, var et bord. Det bord, jeg havde, var faldet fra hinanden. Nogen gav mig nogle stykke træ, fordi de vidste, at jeg ingen penge havde, men jeg havde nogle høns og kunne måske bruge træet til at bygge en hønsegård. Jeg bad for at finde ud af, hvad jeg skulle gøre. Jeg følte, at jeg skulle ringe til en ven, der var tømrer, for at se, hvad vi kunne gøre med træet. Han sagde: »Lad os bygge et bord til dig.« Det var det, jeg havde brug for.

Alt, hvad jeg fra mit hjerte har bedt om, har han bønhørt. Han har hørt mig, fordi han vidste, at det var godt for mig. Nu har vi to borde. Bordet er vigtigt for vores familie. Vi sidder her for at dele med andre. Vi arbejder her. Vi underviser i det, vi har lært, til andre her. Gennem selvhjulpenhed lærte jeg at værdsætte mig selv. Jeg opdagede talenter, som Gud har givet mig til at hjælpe mig selv og min familie. Jeg prøver at videregive det, jeg har lært, til mine søstre i Hjælpeforeningen, så de bedre kan værdsætte sig selv som Guds døtre. Jeg er taknemlig for, at jeg kan velsigne andre omkring mig.

Man får en god følelse, når man erkender alt det, som Gud har givet mig, og jeg kan vende mig om og bruge det til at hjælpe andre. Vi må udvikle hvert eneste talent, vi har, så vi kan bruge det til at hjælpe andre med.