Livet er et skuespil: Frelsesplanen i tre akter
Forfatteren bor i New York i USA.
Den tanke er baseret på en tale, »The Play and the Plan«, som præsident Boyd K. Packer (1924-2015), præsident for De Tolv Apostles Kvorum, holdt i forbindelse med et foredrag for Unge Voksne den 7. maj 1995.
Vi befinder os midt i et skuespil i tre akter, som vi ikke helt forstår, men ved at fokusere på Kristus kan vi finde en lykkelig afslutning.
Billede © iStock/Thinkstock
Lyset dæmpes. Det røde scenetæppe går fra. De udklædte figurer om dig begynder at spille. Hvem er helten? Hvem er skurken? Det er svært at sige.
Du står midt på scenen og kan ikke hitte rede på det hele. Alle andre synes at fatte, hvad der foregår. »Det her er anden akt,« hvisker en af skuespillerne. »Se i dette manuskript.«
Vi er måske ikke alle sammen skuespillere, men opfattelsen af sådant et skuespil er ikke langt fra virkeligheden. Tænk på frelsesplanen, som også kaldes »den store plan for lykke« (Alma 42:8), som et skuespil i tre akter. Første akt handler om, hvor vi kommer fra, anden akt handler om vores liv på jorden, og tredje akt handler om, hvor vi skal hen. Under anden akt har vi ingen erindring om vores fortid og liden viden om vores fremtid, men heldigvis sætter Jesu Kristi evangelium – selve manuskriptet eller skuespillet – vores jordiske liv i sammenhæng.
Første akt: Forstå, hvor vi begynder
Fra skrifterne og de levende profeters ord lærer vi om vores førjordiske tilværelse (se Abr 3:22-24). Inden vi kom til jorden, deltog vi i et råd i himlen med vor himmelske Fader. Vi fik at vide, at vi ville komme til jorden og få et legeme, få efterkommere, møde modstand og vokse i lys og sandhed. Hvis vi var lydige og blev mere kristuslignende, ville vi en dag kunne leve med vor Fader igen.
Eftersom vi ville begå fejl hen ad vejen, blev Jesus Kristus valgt som vor Frelser, der kunne betale prisen for vore synder. Han led for hver og en af os, og på grund af hans sonoffer kan vi blive renset gennem omvendelse.
Men Satan (eller Lucifer, som han blev kaldt i forudtilværelsen) gjorde oprør og forsøgte at ophæve vores evne til at vælge mellem rigtigt og forkert. Der brød en krig ud i himlen. Da Satan led nederlag, blev han kastet ud af himlen tillige med de ånder, der valgte at følge ham (se Moses 4:1-4).
Selvom vi ikke kan huske denne førjordiske tilværelse, ved vi, at vi lovede at gøre alt, vi kunne, for at vende tilbage til Guds nærhed, når engang vi kom på jorden. Og Herren lovede os handlefrihed, hvilket gjorde det muligt for os at vælge at følge ham.
Anden akt: Brug af vores handlefrihed
Nu befinder vi os i anden akt, og Gud har skrevet den drejebog, der kan vejlede os tilbage til ham – Jesu Kristi evangelium. Vores udfordring er at bruge vores handlefrihed til at følge drejebogen, så vi kan berede os på at vende tilbage til vor himmelske Fader (se Abr 3:25). Ligesom et komplekst skuespil, der er fuld af plot, kan vores liv på jorden være kompliceret. Det er gennemhullet af fristelser, prøvelser og tragedier af enhver art. Men sandheden er, at anden akt handler om, hvorvidt vi vil følge Kristi lære, så vi kan blive mere som ham.
Skriften anviser det perfekte mønster for lykke og opfordrer os til, at vi »trænger [os] frem, idet [vi] tager for [os] af Kristi ord og holder ud til enden« (2 Ne 31:20). Vi vokser, når vi indgår og holder pagter, lyder buddene og omvender os, når vi synder. Når vi fordyber os i skrifterne og vore profeters lærdomme, vil vi være fokuserede på den plan, som vi gladelig indvilligede i at følge i akt et.
Tredje akt: Favnelse af evigheden
Vores fysiske legeme dør måske i slutningen af akt to, men dermed slutter historien ikke. Rent faktisk er der ikke tæppefald efter akt tre – den varer evigt (se Abr 3:26).
På grund af Jesu Kristi forsoning vil alle Guds børn, der kommer til jorden, opstå. Hvad kan være mere fyldt af glæde end opstandelse? (Se L&P 93:33).
Næsten alle vil altså modtage en fylde af herlighed afhængigt af deres gerninger. Det telestiale rige med en herlighed, der svarer til stjernernes; det terrestriale rige med en herlighed, der modsvarer månens, eller det celestiale rige, hvis ultimative herlighed er som solens (se L&P 76:50-113). I det celestiale rige vil vi dvæle med Faderen og Sønnen. Relativt få vil »forblive tilsølede« (2 Ne 9:16) og vil blive kastet ud i mørket, hvorfra de aldrig kan udvikle sig.
Hvordan skal jeres historie være?
Hvis vi følger Jesu Kristi evangelium i anden og tredje akt i vores skuespil, vil afslutningen trumfe enhver forventning. Tæppet er gået fra. Scenen er sat. Hvordan vil I handle på scenen?