Pablos træning

Da Pablo fyldte otte år, blev han døbt og bekræftet som medlem af Kirken. Pablo var taknemlig for, at hans far var der, for han var ikke alene spændt, men også en smule nervøs.

»Jeg var lidt bange for at drukne,« siger han. Men det gjorde han selvfølgelig ikke. Og bagefter følte han noget nyt. »Jeg følte mig godt tilpas – anderledes.«

Det var sådan en dejlig følelse, at han syntes, at andre skulle opleve den.

Da missionærerne bad Pablos familie om at hjælpe med at finde mennesker, de kunne undervise, tog Pablo en af deres pjecer. Næste morgen på vej til skole gav han den til en af sine venners mor ved busstoppestedet.

»Hver morgen spørger han hende, om hun har læst den,« siger hans far. »Jeg er sikker på, at han ikke giver op, før hun har gjort det.«

Pablo elsker at besøge nye steder og se spændende ting. Heldigvis for ham bor han et meget interessant sted.

Pablo bor lige uden for Antigua Guatemala, en by, hvis navn betyder »Gamle Guatemala«. Byen er næsten 500 år gammel. Byens borgere har bevaret de gamle, smukke bygninger fra den spanske kolonitid, så turister fra hele verden besøger nu Antigua.

Pablo ser alt det spændende, som findes, der hvor han bor, og hans forældre arbejder som guides, der tager folk med ud til Guatemalas interessante seværdigheder. Pablo bliver glad, når hans forældre tager ham med. »Jeg elsker at rejse sammen med min familie,« siger han.

Pablos familie nyder at være sammen. De holder især af at synge sammen til familieaften.

Pablo har to mindre søstre: Seksårige Andrea og toårige Sofia. Han siger: »Vi kommer godt ud af det med hinanden. Nogle gange bedre end andre.«

Men han stræber efter at være en god storebror og lege med dem. Det kan Andrea godt lide. De ser op til ham, ligesom han ser op til sin far.

Pablos far er frivillig brandmand, og Pablo håber, at han, når han har hjulpet folk som missionær, også kan få lov til at hjælpe folk som brandmand.