Mad til resten af ugen

Da translokationen nærmede sig, glædede mine venner og jeg os til det afsluttende skolebal. Men da skolen bekendtgjorde datoen for ballet, var jeg ulykkelig over at opdage, at det var en søndag.

»Sådan et bal oplever man kun én gang i sit liv, Mariela,« sagde en af mine venner. »Tag dog med. Du behøver aldrig at svigte Kirken igen. Men spring dog Kirken over denne ene gang og gå med til ballet.«

Jeg forklarede hende, at det ikke bare handlede om at gå glip af Kirken – det handlede om at skænke dagen til Herren. Men da jeg tænkte over det, hun havde sagt, funderede jeg: »Ville det betyde noget, hvis jeg ikke helligholdt sabbatten denne ene gang?« Mine venner og jeg skulle jo trods alt snart gå hver til sit, og vi havde set frem til den begivenhed i årevis. Ballet var vores sidste chance for at feste sammen.

Mens jeg overvejede min beslutning, kom jeg i tanker om, at min far havde lært mig, at sabbatten var »føde« til resten af ugen. Havde jeg virkelig råd til at gå glip af de åndelige og timelige velsignelser, som Herren lover de lydige? Jeg tænkte over mine muligheder og vidste, hvad min beslutning burde være.

Mine venner kunne ikke forstå det, da jeg sagde, at jeg havde besluttet ikke at tage med. I løbet af de næste mange uger følte jeg en skuffelse, hver gang jeg hørte dem tale om ballet, men jeg vidste, at min beslutning var rigtig.

Da ballet nærmede sig, skete der noget uventet. Af en eller anden grund besluttede skolen at ændre datoen. I stedet for at blive afholdt en søndag aften, blev den rykket til lørdag aften! Jeg blev så glad over, at jeg alligevel var i stand til at komme med og more mig med mine venner. Det, der især gjorde mig glad, var bevidstheden om, at jeg havde æret min forpligtelse ved at adlyde Herren.

Jeg er taknemlig for, at jeg kunne komme med til ballet, men jeg er klar over, at vi ikke altid bliver velsignet på den måde. Nogle gange må vi yde store ofre for Jesu Kristi evangelium. Men jeg erfarede dengang, og jeg ved nu, at vor kærlige himmelske Fader altid velsigner os på den ene eller den anden måde, når vi adlyder.

At lære lydighed i min skoletid har været til stor velsignelse for mig som ung voksen. Min tid er fyldt med studieopgaver, arbejdsforpligtelser og sociale aktiviteter, men jeg ved, at jeg har mulighed for at hvile fra dette arbejde hver uge, ved at vie søndagen til Herren.

Min far havde ret: Søndag er en storslået kilde til åndelig næring. Det vil altid være en topprioritet for mig at holde sabbatten hellig, så jeg kan forny mine pagter, fylde mine åndelige reserver og forfriske mit sind til den kommende uge.