Herren beskyttede os virkelig

Den 7. juni 1994 vendte jeg med færge hjem fra en zonekonference i det østlige Samar i Filippinerne sammen med fem andre ældster. Natteluften var fugtig og tung. Da vi havde anbragt vore rejsetasker ved vore køjesenge på andet dæk, gik fire af os frem i stævnen for at undgå heden. Ældsterne Dunford og Bermudez blev dog og lagde sig til at sove.

Jeg talte med ældste Kern, da vi pludselig hørte en fyrværkeriagtig eksplosion fra styrbords side. Pludselig begyndte flammer, som fik næring af brændstoffet i maskinrummet, at fortære skibets agter-ende. Røgen fyldte gangene, og der opstod et strømsvigt, som efterlod de skræmte passagerer i mørke.

De fire af os, som befandt os på dækket, samledes og bad om indre ro og klarsyn og Åndens vejledning. Så snart vi var færdige, gik ældste Valentine ind i skibet og kiggede efter redningsveste. Inde i kahytten mødte han ældste Dunford, som gav ham to redningsveste og derefter gik ud for at lede efter ældste Bermudez. Så fandt ældste Valentine to redningsveste mere inde i mørket. Helt mirakuløst nåede han, trods det kaos, der herskede, uhindret ned gennem gangen, og 20 sekunder senere stod han igen ude på dækket. På dette tidspunkt var boven fyldt med passagerer, og flammerne nærmede sig. Der var intet andet valg end at springe i vandet. Vi tog vore redningsveste på og bad en kort bøn, inden vi sprang i dybet. Ældste Valentine blev puffet ud af de paniske mennesker bag os, men han ramte vandet uskadt 3 meter nede.

Området omkring os var godt oplyst på grund af flammerne, og vi kunne høre folk skrige omkring os. Vi fire samledes på afstand af båden, midt iblandt de mange, som også var sprunget i vandet, og svømmede væk fra det brændende tredæksfartøj. Vi bad igen og takkede vor himmelske Fader for den beskyttelse, vi havde modtaget, og bad om hjælp til at finde vore kammerater, ældste Dunford og ældste Bermudez. Ældste Valentine havde set dem med redningsveste på, men vi havde ikke set dem på dækket.

Efterhånden som branden døde ud, blev natten kulsort, og bølgerne rullede, så vi havde svært ved at holde os oppe, selv med redningsveste på. Vi bad endnu engang, og denne gang anmodede vi om vejledning til at finde nogle, vi kunne hjælpe. Kort efter fandt vi to kvinder med børn og en ældre mand, og vi skiftedes til at holde alle oven vande. Det lykkedes, indtil vi fandt en lille redningsflåde, som vi fik passagererne op i. Men vi mente, at andre også havde brug for den, så vi blev i vandet.

Efter 30 minutter tog vinden til, regnen begyndte at falde, og de allerede store bølger tog til. Vi var stadig ikke sikre på, hvad der var blevet af de to andre ældster, og vi vidste, at uvejret kunne hindre en redningsaktion. Ældste Kern var talerør for gruppen, da vi bad om, at uvejret måtte stilne af, og at de andre ældste måtte blive beskyttet. I løbet af få minutter lagde stormen sig.

Vi ventede i ærefrygt over det, som vi havde set, og så hørte vi ældste Dunford kalde på ældste Kern. Vi råbte og svømmede hen imod dem. Ældsterne Dunford og Bermudez var sluppet ud af skibet ved at kravle ud af et koøje, og de havde to kvinder uden redningsveste, som klyngede sig til dem.

Vi holdt os tæt sammen en tid, indtil vi fik øje på lysene fra en fiskerbåd, der forlod kysten ved Guiuan. Det varede ikke længe, før den fik øje på os, men den var næsten fuld, så vi fik de to kvinder løftet op i den, og så ventede vi igen.

Vi havde været i vandet i to timer, da en anden båd fandt os og sejlede os i land. Vi nåede frem til missionærernes lejlighed i Guiuan i de tidlige morgentimer den 8. juni, som var min 21 års fødselsdag. Vi bad om, at de andre, som stadig var ude på havet, måtte blive reddet, og vi takkede igen vor himmelske Fader for den beskyttelse, vi havde modtaget.

Jeg glemmer aldrig denne oplevelse, og jeg håber, at jeg heller aldrig glemmer den følelse af tryghed, som vi havde under hele forløbet. Herren beskyttede os virkelig Den oplevelse gav mig et stærkere vidnesbyrd om, at Herren altid er med sine børn og skænker os den fred og hjælp, som vi har brug for i vore trængsler.