2011
Min tiende kunne ikke vente
Februar 2011


Min tiende kunne ikke vente

David Erland Isaksen, Norge

Da jeg i mine sene teenageår begyndte at tilbringe tid sammen med fuldtidsmissionærerne, indså jeg, hvor vigtigt det var at have et vidnesbyrd om de principper, som jeg snart skulle forkynde som missionær. Jeg besluttede, at et af de principper, jeg gerne ville forstå bedre, var tiende.

Mange mennesker får et vidnesbyrd om tiende i perioder med økonomiske vanskeligheder. Jeg havde altid penge nok under min opvækst. Hvis jeg havde økonomiske behov, tog mine forældre sig af det. Jeg var taknemlig for det, men skønt jeg vidste, at de ville betale for min mission, besluttede jeg, at jeg selv ville finansiere halvdelen af min mission med de penge, jeg tjente som lærervikar.

Samtidig opdagede jeg, at jeg ikke havde betalt en ærlig tiende af min sidste løncheck. Jeg besluttede, at jeg med min næste løn ville betale differencen, så jeg kunne være en ærlig tiendebetaler.

Men da jeg fik min løn for den måned, var beløbet meget mindre, end jeg havde regnet med. Jeg arbejdede lidt uregelmæssigt, så min løn varierede fra måned til måned. Jeg blev hurtigt klar over, at den løn ikke kunne dække mine udgifter og gøre det muligt at betale den tiende, jeg skyldte Herren fra den forrige løn.

Jeg overvejede mulighederne og tænkte: »Jeg må bare indhente min tiende i næste måned.« Men så kom jeg i tanker om en lektion om tiende, som vi havde i institut. Jeg huskede især, hvad Herren sagde i Det Gamle Testamente: »Sæt mig på en prøve« (Mal 3:10). Det var min mulighed for at sætte princippet på prøve og opnå et stærkere vidnesbyrd om det, jeg snart skulle forkynde for andre.

Da jeg havde betalt min tiende, føltes det rart at være med igen. Men muligheden for at »sætte Herren på prøve« kom allerede næste dag – meget hurtigere og på en meget stærkere måde, end jeg havde ventet – da jeg blev tilbudt et fuldtidsjob som lærer i børnehaveklassen. Jeg ville kunne arbejde, lige til jeg skulle rejse på mission, og de penge, jeg tjente, ville være mere end nok til at betale halvdelen af min mission. Den velsignelse styrkede mit vidnesbyrd om tiende væsentligt. Det vidnesbyrd blev styrket igen og igen, når jeg bar det for de mennesker, jeg tjente i den tysktalende München/Østrig-mission i de følgende to år.

Jeg ved, at tiendeprincippet er sandt, og at Herren virkelig »åbner himlens vinduer for [os] og udøser velsignelse uden mål over [os]« (Mal 3:10).