Min missionsfond

Jeg ved godt, at det kan lyde underligt, men jeg har sparet penge op til min mission, siden før jeg blev født. Da min mor opdagede, at hun ventede et barn, tog hun en tom mælkeflaske og sætte en mærkat med »Missionsfond« på den. Siden den dag har min familie og jeg sparet op til min mission.

Det var været et familieprojekt at spare op til min mission. Da jeg blev født, kom mine onkler og tanter på besøg og lagde filippinske pesos i mælkeflasken. Og ved højtider som jul eller nytår, gav slægtninge mig penge til min missionsfond.

Nogle gange gav mine bedsteforældre mig penge, fordi jeg klarede mig godt i skolen til konkurrencer. Disse gaver bliver også lagt i min missionsfond. Engang da jeg modtog flere medaljer, talte min tante alle medaljerne og gav mig penge for hver af dem. Da jeg havde betalt tiende, gik disse penge også til min missionsfond.

Da jeg blev døbt, blev mit ønske om at komme på mission stærkere. Min familie satte det mål, at spare penge nok op til at betale for hele min mission. Da jeg nu har søskende, går de penge, vi sparer op også til deres missionsfonde.

Jeg er nu ni år gammel og næsten halvvejs til den alder, som jeg skal have, når jeg skal på mission. Mit ønske om at komme på mission er blevet stærkere, fordi jeg ved, at der er så mange mennesker, som har bidraget til min missionsfond.

Jeg vil blive ved med at spare op til min mission. Jeg ved, at min himmelske Fader velsigner mig, så jeg kan tjene ham som missionær en dag.