En sød jul

Billede

lollipops

Illustration: Enya Todd

Min familie har gjort julen til en mindeværdig begivenhed lige så længe, jeg kan huske. Da jeg tog på mission i Porto Alegre Syd-missionen i Brasilien, havde jeg ikke indset, hvor svært det ville blive for mig at være væk fra dem i julen for første gang.

Under min første jul på missionsmarken savnede jeg min familie, men min makker og jeg var alene. Jeg blev overvældet af selvmedlidenhed og tristhed.

Juleaften inviterede en kær familie min makker og mig til middag. Vi havde en dejlig aften, men denne families glæde mindede mig bare om, at jeg var væk fra min egen familie. Vi tog hjem den aften, og jeg prøvede at falde i søvn og glemme, at det var julemorgen næste dag. For første gang i mit liv blev jeg lettet, da julen var overstået.

Et år senere tænkte jeg over den foregående jul, og hvordan jeg kunne få en bedre jul i missionsmarken. Jeg indså, at min tristhed året før kom af, at jeg fokuserede på mig selv i stedet for Frelseren. Jeg indså også, at julen er en tid til at mindes Frelserens fødsel, og at jeg burde være glad for at tjene som hans repræsentant.

Jeg talte med min makker, og vi besluttede os for at købe slikkepinde, som vi ville give til medlemmerne, undersøgerne, børn og alle andre, som vi mødte i julen. Vi øvede os også på nogle julesalmer, vi kunne synge. Mit hjerte strømmede over med glæde, da vi juledag mødtes med folk, sang salmer og gav slikkepinde væk.

På vores vej hjem den aften så vi en ældre mand, der sad på fortovet. Vi spurgte, om han havde fået en julegave. Han svarede ja – han havde talt med sine børn, der boede langt væk.

»Så har vi endnu en gave at give dig,« sagde vi. Vi gav ham en slikkepind.

»Den vil ikke kun smage sødt,« sagde han, »den vil også forsøde mit humør.«

Jeg havde den værste jul på min mission, fordi jeg fokuserede på mig selv. Jeg havde også den bedste jul, da jeg i stedet for fokuserede på Frelseren. Jeg ved, at når vi fokuserer på ham, vil han forsøde vores liv i julen og alle årets øvrige dage.