Seminar
2 Nefi 2:17-26: »Forløst fra faldet«


»2 Nefi 17-26: ›Forløst fra faldet‹«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»2 Nefi 2:17-26: ›Forløst fra faldet‹«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

2 Nefi 2:17-26

»Forløst fra faldet«

Billede
På vej ud af Edens have

Har du nogensinde tænkt over, hvordan de valg, som Adam og Eva traf for tusinder af år siden, stadig kan påvirke dig? Lehi underviste sine børn om følgerne af Adams og Evas fald, og at vi sammen med Frelseren kan overvinde alle jordelivets udfordringer. Denne lektion kan hjælpe dig til at værdsætte Frelseren og hans forsoning mere, når du forstår Adams og Evas fald.

Hjælp eleverne til at udvikle evnen til at drøfte evangeliske overbevisninger med andre. Eleverne får en større forståelse, når de forklarer evangeliet. Skab et miljø, hvor eleverne føler sig trygge ved at dele deres forståelse af evangeliets sandheder med andre.

Elevforberedelse: Overvej at bede eleverne om at læse den anden trosartikel og tænke over, hvordan de ville forklare den for en anden. De kan også bede en eller to personer, som de stoler på, om at dele deres forståelse af den anden trosartikel med dem.

Denne forberedelse kan bruges i begyndelsen af lektionen, eller når eleverne fortæller, hvad de ved om Adams og Evas fald.

Mulige læringsaktiviteter

Forståelse fører til påskønnelse

Tænk over følgende spørgsmål:

  • På en skala fra 1 til 10 (hvor 1 er »slet ikke« og 10 er »fuldstændig«), hvor meget føler I så, at I forstår og værdsætter Frelseren Jesus Kristus og hans offer for jer? Hvorfor?

Giv eleverne tilstrækkelig tid til at tænke over de tidligere spørgsmål, før du går videre. Bed dem derefter om at svare på det næste spørgsmål:

  • Hvis nogen spurgte jer, hvad de skulle gøre for at forstå og påskønne Jesu Kristi forsoning, hvad ville I så sige?

Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har påpeget et nødvendigt skridt for bedre at forstå Frelserens forsoning. I kan se videoen »Retfærdighed får evigt spil«, fra tidskode 6:51 to 7:26, eller læse følgende udtalelse:

Billede
Ældste Jeffrey R. Holland

Den enkle sandhed er den, at vi ikke helt kan forstå Kristi forsoning og opstandelse, og vi ikke fuldt ud kan værdsætte det unikke formål med hans fødsel og død … uden en forståelse af, at Adam og Eva virkelig fandtes, og at de virkelig blev fordrevet fra Edens have med alle de konsekvenser, som det fald medførte (Jeffrey R. Holland, »Retfærdighed får evigt spil«, Liahona, maj 2015, s. 105).

Det kan være en hjælp til at evaluere, hvor meget du allerede ved om Adams og Evas fald at tænke over følgende spørgsmål:

  • Hvad er Adams og Evas fald?

  • Hvilke konsekvenser havde faldet for verden? For dig?

  • Hvordan passer faldet ind i Guds frelsesplan?

  • Hvordan hjælper faldet dig til at forstå og påskønne Jesus Kristus og hans offer for dig?

Se efter svar på disse spørgsmål, mens du studerer, og tænk over, hvordan en forståelse af dem kan hjælpe dig.

Følgerne af Adams og Evas fald

Det følgende afsnit er beregnet til at hjælpe eleverne til at forstå, hvordan Edens have var, så de bedre kan forstå faldets konsekvenser. Overvej at bede eleverne om at fortælle, hvad de ved om disse begivenheder, og tilføj alle vigtige detaljer.

Da Lehi forberedte sig på at dø, talte han meget med sin søn Jakob om Adams og Evas fald. Adam, Eva og alle former for liv på jorden eksisterede i en udødelig tilstand, og var endnu ikke underkastet døden og var i Guds nærhed. I den tilstand kunne de ikke blive syge eller dø, og haven sørgede for mad til dem, uden at de skulle arbejde på at frembringe den. De kunne heller ikke få en familie. Herren advarede dem om, at hvis de spiste frugten af træet til kundskab om godt og ondt, ville de med tiden dø (se Moses 3:16-17; Abr 5:12-13). Adam og Evas beslutning om at spise frugten og konsekvenserne for dem og resten af verden er kendt som faldet.

Læs 2 Nefi 2:19-23 og Alma 42:6-9, og søg efter konsekvenserne af faldet. Overvej at markere det, du finder.

Det kan være nyttigt, hvis eleverne samarbejder i små grupper eller som klasse skriver en liste på tavlen.

Overvej at bede eleverne besvare følgende to spørgsmål parvist eller i små grupper. Forklar, at disse spørgsmål er spørgsmål om meninger, så eleverne kan frit dele deres tanker og skal ikke bekymre sig om at give et »rigtigt svar«.

  • Hvordan ville I have det, hvis I oplevede disse konsekvenser?

  • Tror I, at disse resultater er gode, dårlige eller begge dele? Hvorfor?

Læs 2 Nefi 2:24-25, og tænk over, hvordan I vil sammenfatte disse vers med jeres egne ord.

2 Nefi 2:25 er et mesterlæreskriftsted. Overvej at markere mesterlæreskriftsteder på en særlig måde, så I let kan finde dem. I næste lektion får I mulighed for at øve jer i at anvende den læresætning, der undervises om i dette skriftsted, på et spørgsmål eller en situation.

Bed eleverne om at fortælle, hvordan de ville opsummere versene. Skriv alle sandheder, de nævner, på tavlen. Følgende er et eksempel på en sandhed, de måske finder frem til.

En sandhed, som Lehi belærte om, var, at faldet var en afgørende del af vor himmelske Faders plan for lykke.

Brug en stund på at tænke over, hvorfor faldet var en afgørende del af vor himmelske Faders plan, når I læser denne udtalelse af ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum:

Billede
Ældste Jeffrey R. Holland

Faldet var en vigtig del af vor himmelske Faders guddommelige plan. Uden faldet ville Adam og Eva ikke have fået børn, og så ville der ikke have været nogen menneskelig familie, som kunne opleve modgang og vækst, handlefrihed og glæde ved opstandelsen, forløsningen og det evige liv (se 2 Ne 2:22-27; Moses 5:11) (Jeffrey R. Holland, »Jesu Kristi forsoning«, Liahona, mar. 2008, s. 35).

  • Hvorfor var faldet en afgørende vigtig del af vor himmelske Faders plan?

Som en del af dette spørgsmål kan du eventuelt lade eleverne markere og tale om vendingen »menneskene er til for at kunne nyde glæde« i 2 Nefi 2:25. Du kan stille spørgsmål som følgende:

Hvorfor er det vigtigt at forstå, at selv når vi står over for konsekvenserne af faldet, ønsker vor himmelske Fader stadig, at vi føler glæde? Hvad lærer det jer om ham?

Vi har stadig brug for hjælp

Selvom konsekvenserne ved faldet er en del af vor himmelske Faders plan og har til hensigt at hjælpe os til at udvikle os, kan vi ikke føle sand glæde uden guddommelig hjælp.

Du kan eventuelt skrive skriftstederne nedenfor på tavlen og lade eleverne læse dem for sig selv og grunde nøje over dem.

Læs omhyggeligt 2 Nefi 2:26, og find frem til, hvordan det vil være muligt at overvinde faldets konsekvenser og føle glæde. Læs derefter Moses 5:10-11, og læg mærke til, hvilke sandheder der fik Adam og Eva til at fryde sig.

  • Hvad lærte I?

  • Hvorfor tror I, at Adam og Eva frydede sig, da de havde lært om faldet og Jesu Kristi forsoning?

Når eleverne har fortalt om det, kan de gennemgå de fire spørgsmål til selvevaluering fra begyndelsen af lektionen og se, hvor godt de kan besvare dem nu. Gentag om nødvendigt noget af stoffet i lektionen for at afklare deres forståelse. En anden måde til at hjælpe eleverne til at tænke over det, de har lært i denne lektion, er at fortælle om følgende scenarie og bede eleverne fortælle, hvad de ville svare.

Forestil jer, at I i en samtale med en ven lægger mærke til, at hun ikke påskønner Frelseren eller hans forsoning.

  • Hvilken kundskab om Adams og Evas fald kunne hjælpe hende til at værdsætte Frelseren og hans forsoning?

Overvej at bære dit vidnesbyrd om de sandheder, der undervises i i denne lektion.