Seminar
Gennemgang af Evangelisk mesterlære 4


»Gennemgang af evangelisk mesterlære 4«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»Gennemgang af evangelisk mesterlære 4«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

Gennemgang af Evangelisk mesterlære 4

Anvendelse af mesterlæreskriftsteder

Billede
eksemplarer af Mormons Bog

Vi anvender skrifterne i vores liv ved at bruge de læresætninger og principper, de indeholder, for at hjælpe os til at blive mere som vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Hensigten med denne lektion er at hjælpe jer til at anvende den lære, der undervises om i forskellige mesterlæreskriftsteder i Mormons Bog.

Tilskynd eleverne til at efterleve evangeliet. Når eleverne anvender evangeliet i deres hverdag, er der større sandsynlighed for, at de opnår en langvarig og dyb åndelig udvikling. Kom med eksempler på, hvordan du har anvendt evangeliske sandheder og de velsignelser, der fulgte. Bed regelmæssigt eleverne om at anvende sandheder i deres eget liv.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at forberede sig på at fortælle om et yndlingsskriftsted og fortælle, hvorfor det er et af deres yndlingsskriftsteder. Du kan bede dem om at medtage, hvordan det kan anvendes i deres liv. Det kan være nyttigt at bede et par elever om at møde forberedte på at fortælle om det.

Mulige læringsaktiviteter

I stedet for denne lektion kan det være nødvendigt at undervise i en lektion med mesterlæreskriftsteder. Tjek undervisningsplanen fra din områdeleder eller ‑koordinator for at sikre, at der bliver undervist i hvert af mesterlæreskriftstederne, når seminaråret er i gang.

Gør det en forskel?

Overvej at indlede undervisningen med at dele et af dine yndlingsskriftsteder. Stil derpå eleverne følgende spørgsmål:

  • Har I et yndlingsskriftsted? Hvorfor blev det jeres yndlingsskriftsted?

Ofte er de skriftsteder, der betyder mest for os, dem, vi anvender i vores eget liv. De kan for eksempel besvare et svært spørgsmål, give os fred i en udfordrende tid eller være med til at opbygge vores vidnesbyrd.

Læs følgende udtalelse af præsident Russell M. Nelson, »Præsident Nelson – Skrifterne lærer os om Jesus Kristus«, som findes på ChurchofJesusChrist.org ChurchofJesusChrist.org.

Vi kan gå til skrifterne. De lærer os om Jesus Kristus og hans evangelium, hans forsonings storhed og vor Faders store plan for lykke og forløsning. Daglig fordybelse i Guds ord er afgørende for åndelig overlevelse, særligt i disse dage med øget kaos. Når vi mætter os med Kristi ord dagligt, vil Kristi ord fortælle os, hvordan vi skal reagere på vanskeligheder, som vi aldrig troede, vi ville møde. (Præsident Russell M. Nelson, »Hør ham«, Liahona, maj 2020, s. 89)

  • Hvad lægger I især mærke til i præsident Nelsons udtalelse?

Mesterlærehenvisninger og nøglesætninger i Mormons Bog

Anvendelse af skrifterne betyder, at vi finder de skriftsteder, der passer til vores behov, og derpå handler på det, disse skriftsteder lærer os. Læs følgende scenarier for at forstå denne proces:

I stedet for at bruge følgende scenarier kan du overveje at opdele eleverne i små grupper. Bed dem om på et stykke papir at skrive to til tre problemer eller udfordringer, der er almindelige for unge. Bed derefter eleverne om at bytte deres papir med en anden gruppe.

  • Gert står over for en svær beslutning, og han er bange for, at han måske træffer det forkerte valg.

  • Maggie kæmper med at holde en bestemt befaling.

Læs de følgende mesterlæreskriftsteder og nøglesætninger fra Mormons Bog. Se efter dem, I tror, der kan anvendes på Gert eller Maggie. Hvis I tror, at et bestemt skriftsted kan hjælpe, så sørg for at læse hele skriftstedet og ikke kun nøglesætningen nedenfor.

Hvis eleverne udveksler papirer med en anden gruppe, kan de lede i følgende oversigt efter skriftsteder, der kan hjælpe en person, der står over for de problemer eller udfordringer, de har fået. Overvej at vise oversigten, mens eleverne arbejder på denne aktivitet.

Skriftstedshenvisning

Skriftstedets nøglesætning

Skriftstedshenvisning

1 Nefi 3:7

Skriftstedets nøglesætning

»Jeg vil tage af sted og gøre det, som Herren har befalet.«

Skriftstedshenvisning

2 Nefi 2:25

Skriftstedets nøglesætning

»Adam faldt, for at menneskene kunne blive til, og menneskene er til for at kunne nyde glæde.«

Skriftstedshenvisning

2 Nefi 2:27

Skriftstedets nøglesætning

»De er frie til at vælge frihed og evigt liv … eller … fangenskab og død.«

Skriftstedshenvisning

2 Nefi 26:33

Skriftstedets nøglesætning

»Alle er lige for Gud.«

Skriftstedshenvisning

2 Nefi 28:30

Skriftstedets nøglesætning

Gud »vil give menneskenes børn linje på linje, forskrift på forskrift«.

Skriftstedshenvisning

2 Nefi 32:3

Skriftstedets nøglesætning

»Tag for jer af Kristi ord, for se, Kristi ord vil fortælle jer alt det, som I skal gøre.«

Skriftstedshenvisning

2 Nefi 32:8-9

Skriftstedets nøglesætning

»I [skal altid] bede.«

Skriftstedshenvisning

Mosija 2:17

Skriftstedets nøglesætning

»Når I er i jeres medmenneskers tjeneste, er I blot i jeres Guds tjeneste.«

Skriftstedshenvisning

Mosija 2:41

Skriftstedets nøglesætning

»Dem, der holder Guds befalinger … er velsignede i alt.«

Skriftstedshenvisning

Mosija 3:19

Skriftstedets nøglesætning

»[Aflæg] det naturlige menneske og [bliv] en hellig ved Herren Kristi forsoning.«

Skriftstedshenvisning

Mosija 4:9

Skriftstedets nøglesætning

»Tro på Gud … tro, at han har al visdom.«

Skriftstedshenvisning

Mosija 18:8-10

Skriftstedets nøglesætning

Bliv »døbt i Herrens navn som et vidnesbyrd … om, at I har indgået en pagt med ham«.

Hvordan kan skrifterne være til hjælp?

Hvis eleverne udvekslede papirer i stedet for at stille følgende spørgsmål, så bed dem om at dele de skriftsteder, de fandt, med den gruppe, de udvekslede papir med.

  • Hvilke mesterlæreskriftsteder kan hjælpe Gert eller Maggie? Hvorfor?

  • Hvad kan Gert og Maggie gøre på grund af de sandheder, der belæres om i disse vers?

Når eleverne fortæller, så understreg, at der ikke blot findes ét korrekt svar. Mange skriftsteder kan hjælpe på forskellige måder.

Anvendelse af skrifterne i vores liv

Tænk over, hvilke behov eller udfordringer I har. Måske har I brug for hjælp til skolen, et bedre forhold til jeres forældre eller søskende, mere tro på Kristus for at omvende jer eller tålmodighed. Lav en liste over jeres vanskeligheder eller udfordringer i jeres studiebog. Prøv at medtage alt, der dukker op i jeres sind.

Vælg blandt de behov eller udfordringer, I skrev ned.

Læs nøglesætningerne fra evangelisk mesterlære igennem og find dem, der kan imødekomme jeres behov, vanskeligheder eller udfordringer. Mange mesterlæreskriftsteder kan være en hjælp. Søg vor himmelske Faders vejledning, når I studerer.

Følgende spørgsmål eller lignende udtalelser kan hjælpe eleverne. Du kan skrive spørgsmålene på tavlen, så eleverne kan vælge dem, de kan bruge.

  • Hvilke nøglesætninger fra evangelisk mesterlære valgte I?

    1. Dette skriftsted kan hjælpe mig med mine udfordringer ved at …

    2. Dette skriftsted hjælper mig til at forstå eller følge vor himmelske Fader og Jesus Kristus ved at …

    3. Jeg tror, at efterlevelsen af sandhederne i disse skriftsteder kan bringe mig lykke, fordi …

Afslut ved at takke eleverne for deres kommentarer, især dem, der delte deres yndlingsskriftsteder i begyndelsen af klassen.