Seminar
Evangelisk mesterlære: Alma 39:9 – »Gå [ikke mere] efter dine øjnes begær«


»Evangelisk mesterlære: Alma 39:9 – ›Gå [ikke mere] efter dine øjnes begær‹«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»Evangelisk mesterlære: Alma 39:9«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

Evangelisk mesterlære: Alma 39:9

»Gå [ikke mere] efter dine øjnes begær«

Billede
Isabel går forbi Corianton

I jeres studium af Alma 39 lærte I om vigtigheden af at efterleve kyskhedsloven, og hvordan man modstår fristelse ved at stole på Jesus Kristus. Denne lektion kan hjælpe jer med at lære mesterlæreskriftstedet og nøglesætningen i Alma 39:9 udenad, forklare læresætningen i dette skriftsted og anvende principperne for at opnå åndelig kundskab i situationer fra det virkelige liv.

Tilskynd eleverne til bevidst at stræbe efter at blive som Jesus Kristus. Hjælp eleverne i deres stræben efter at blive mere som Jesus Kristus, til at genkende tilskyndelser fra Helligånden for at finde frem til, hvordan de kan forbedre sig. Tilskynd eleverne til bønsomt at overveje specifikke skridt, de kan tage i deres bestræbelser på at blive mere som Frelseren.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at begynde at lære nøglesætningen til Alma 39:9 udenad. Du kan også opfordre dem til at prøve at lære hele verset udenad.

Mulige læringsaktiviteter

Denne lektion i evangeliske mesterlæreskriftsteder er udformet til at blive givet efter lektionen »Alma 39«, som er den kontekstuelle lektion for det evangeliske mesterlæreskriftsted Alma 39:9. Hvis denne lektion i mesterlæreskriftsteder flyttes til en anden uge, så sørg for også at give den tilsvarende kontekstuelle lektion i den uge.

Forklar og lær udenad

Nøglesætningen i mesterlæreskriftstedet Alma 39:9 er: »Gå [ikke mere] efter dine øjnes begær.« Brug følgende metode, eller en anden efter jeres eget valg, til at hjælpe jer til at lære henvisningen og nøglesætningen udenad.

Billede
et par øjne inde i en overstreget cirkel

Overvej at skrive Alma 39:9 på tavlen og tegne et par øjne inde i en overstreget cirkel. Giv eleverne et par minutter til at studere nøglesætningen, og bed derefter nogle elever om at komme op til tavlen og skrive sætningen rundt om tegningen. Fremsig skriftstedet og nøglesætningen højt sammen som klasse et par gange, indtil eleverne har lært det udenad.

Overvej derefter at bede nogle elever om at komme op foran i klasselokalet for at lave et rollespil over følgende scenarie.

Forestil jer, at I er missionærer, der underviser nogen om kyskhedsloven for første gang. Beskriv kort, hvad kyskhedsloven er, og brug Alma 39:9 til at forklare, hvordan man holder den.

Øv anvendelse

Giv eleverne mulighed for at gennemgå principperne for at opnå åndelig kundskab i afsnit 5-12 i afsnittet »Opnå åndelig kundskab« i Evangelisk mesterlære, hoveddokument, 2022. Når de har gennemgået det, så bed dem om at vælge et betydningsfuldt ord fra hvert princip, som de føler beskriver det bedst. De kan derefter fortælle, hvilket ord de valgte, og hvorfor.

Brug følgende scenarie, eller overvej at tilpasse det, så det bedst imødekommer elevernes behov, for at hjælpe dem til at anvende principperne for at opnå åndelig kundskab.

Ivan nyder at bruge tid på de sociale medier. Han er kreativ og bruger forskellige sociale medieplatforme til at dele positive budskaber. Men han ser også en masse indhold, der er upassende og til tider endda pornografisk. Til at begynde med generede det ham, men med tiden er han blevet mere og mere tryg ved det. På det seneste finder han endda mere af den slags indhold. Han bekymrer sig for tiden ikke om de valg, han træffer.

Brainstorm over, hvordan en forståelse og anvendelse af principperne for at opnå åndelig kundskab kan hjælpe Ivan til at se problemerne ved sine nuværende handlinger. Følgende spørgsmål og hjælpekilder kan være en hjælp.

Overvej at skrive det første spørgsmål i hvert afsnit nedenfor på tavlen og bede eleverne om at drøfte deres svar parvist eller i små grupper. Mens eleverne arbejder i grupper, så gå rundt og lyt til det, de taler om. Tilføj yderligere spørgsmål og nedenstående hjælpekilder efter behov for at hjælpe eleverne til at bruge principperne for at opnå åndelig kundskab yderligere.

Undersøg begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv

  • Hvordan kan Ivan undersøge sin situation ud fra et evigt perspektiv?

  • Hvordan kan hans indsats for at holde sine tanker rene gøre en forskel gennem hele hans liv på jorden og i det næste liv?

  • Hvordan kan hans indsats påvirke hans forhold til vor himmelske Fader?

Søg yderligere kundskab gennem guddommeligt anviste kilder

  • Hvilke eksempler er der på guddommeligt anviste kilder, der kan hjælpe Ivan? Hvordan kan Alma 39:9 være til hjælp?

Hvis eleverne behøver hjælp til at finde guddommeligt anviste kilder, kan du overveje at dele følgende hjælpekilder:

Handl i tro 

  • Hvad kan Ivan gøre for at handle i tro og »ikke mere gå efter [sine] øjnes begær«? (Alma 39:9).

  • Hvordan kan det hjælpe ham at stræbe efter at vende sig til Kristus?

  • Hvilken læresætning fra vor himmelske Faders plan kan hjælpe Ivan og hvorfor?

  • Hvordan tror I, at principperne for at opnå åndelig kundskab kan hjælpe Ivan til at genkende faren ved sine nuværende handlinger?

  • Hvad kan han gøre for at foretage varige ændringer?

Når grupperne er færdige med deres drøftelse, så bed dem om at fortælle klassen, hvad de har lært. Idet eleverne fortæller, så anerkend værdien af deres kommentarer. Overvej også at stille spørgsmål, der hjælper eleverne til at interagere som klasse, såsom »hvorfor synes I, at det, jeres klassekammerat lige har fortalt, er vigtigt?« eller »hvordan kan anvendelse af det, jeres klassekammerat fortalte, være nyttigt for Ivan?«

Gennemgang af evangelisk mesterlære

Vis under en kommende lektion eleverne et billede af et par øjne i en cirkel med en streg igennem, og bed dem om at erindre, hvilket mesterlæreskriftsted der hører til billedet. Fremsig nøglesætningen sammen nogle gange som en gennemgang.