Seminar
Evangelisk mesterlære: 3 Nefi 11:10-11: »Jeg har underkastet mig Faderens vilje i alt fra begyndelsen«


»Evangelisk mesterlære: 3 Nefi 11:10-11 – ›Jeg har underkastet mig Faderens vilje i alt fra begyndelsen‹«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»Evangelisk mesterlære: 3 Nefi 11:10-11«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

Evangelisk mesterlære: 3 Nefi 11:10-11

»Jeg har underkastet mig Faderens vilje i alt fra begyndelsen«

Billede
Kristus henvender sig til nefitterne

I jeres studium af 3 Nefi 11 lærte I om, at Jesus Kristus viste sig for nefitterne. Han fortalte dem, at han havde opfyldt vor himmelske Faders vilje ved at påtage sig verdens synder. Denne lektion kan hjælpe jer med at lære mesterlæreskriftstedet og nøglesætningen i 3 Nefi 11:10-11 udenad, forklare læresætningen i dette skriftsted og anvende principperne for at opnå åndelig kundskab i situationer fra det virkelige liv.

Give eleverne mulighed for at bære deres vidnesbyrd. Sørg for, at eleverne forstår, at et vidnesbyrd ikke behøver at begynde med bestemte ord, og at det ikke behøver kun at blive delt i formelle situationer. Hjælp dem til at indse, at de vidner, når de kommer med enkle, oprigtige udtryk for det, de tror er sandt.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at bede en i familien eller en kirkeleder om at forklare dem, hvorfor de har valgt at følge Jesus Kristus.

Mulige læringsaktiviteter

Denne lektion i mesterlæreskriftsteder er udformet til at blive givet efter lektionen »3 Nefi 11:1-11«, som er den kontekstuelle lektion for det evangeliske mesterlæreskriftsted 3 Nefi 11:10-11. Hvis denne lektion i mesterlæreskriftsteder flyttes til en anden uge, så sørg for også at give den tilsvarende kontekstuelle lektion i den uge.

Lær udenad og forklar

Nøglesætningen for 3 Nefi 11:10-11 er: »Jeg har underkastet mig Faderens vilje i alt fra begyndelsen.« Du kan markere denne del af vers 11 på en særlig måde, så den skiller sig ud fra resten af verset.

Hjælp eleverne med at lære skriftstedshenvisningen til og nøglesætningen i 3 Nefi 11:10-11 udenad. En måde at gøre det på er at vise følgende billeder af Jesus Kristus, der opfylder Faderens vilje ved at påtage sig vores synder.

Bed eleverne om at læse henvisningen og nøglesætningen op flere gange. Når eleverne lærer dem udenad, så tilskynd dem til ikke blot at se på ordene, men også på de viste billeder. Bed dem om at tænke over betydningen af Frelserens ord, som de lærer udenad.

Billede
Kristus i Getsemane og Kristus på korset

I en tidligere lektion drøftede I den sandhed, der står i 3 Nefi 11:11 om, at Jesus Kristus gjorde Faderens vilje ved at påtage sig verdens synder.

Forestil jer, at en person, der kun vidste lidt om Jesus Kristus, bad jer om at undervise om det, I ved om ham.

  • Hvordan vil I ved at bruge den sande udtalelse og nøglesætningen forklare, hvad Jesus Kristus gjorde for os, og hvorfor det betyder noget?

Øv anvendelse

Gennemgå kort principperne for at opnå åndelig kundskab ved at studere afsnit 5-12 i afsnittet »Opnå åndelig kundskab« i Evangelisk mesterlære, hoveddokument, 2023.

Giv eleverne mulighed for at vise deres forståelse af principperne for at opnå åndelig kundskab. En måde at gøre det på er at vise de tre principper på tavlen og bede flere elever om at skrive eller forklare principperne i en sætning.

Følgende scenarie kan hjælpe eleverne til at øve sig på at anvende principperne for at opnå åndelig kundskab og læresætningen i 3 Nefi 11:10-11. Overvej at vise dette scenarie, så eleverne kan støtte sig til det under resten af lektionen.

Jessica er begyndt at bruge mere tid sammen med en ny gruppe venner. Disse venner følger ikke Jesus Kristus, men hun bemærker, at de synes at være lykkelige uden at anerkende Gud i deres liv. Jessica er blevet undervist i at tro på og følge Jesus Kristus. Hun har altid forbundet lykke med lydighed mod Jesus Kristus, men hun er begyndt at spekulere på, hvor afgørende det er at følge ham.

Principperne for at opnå åndelig kundskab kan være en hjælp i en situation som Jessicas.

Undersøg begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv

For at hjælpe jer med at se, hvordan Jessica kunne undersøge sin bekymring med et evigt perspektiv, kan I kopiere følgende diagram ind i jeres studiebog. Færdiggør derefter diagrammet ved at skrive alle de årsager og resultater for begge kolonner, I kan komme i tanke om. Sørg for at medtage ideer fra 3 Nefi 11:10-11, når I udfylder kolonnen til højre.

Eleverne kan arbejde sammen i små grupper for at færdiggøre følgende diagram, eller I kan lave diagrammet sammen som klasse.

Hjælp eleverne til at føle sig trygge ved at udtrykke deres synspunkter. Hvis eleverne har brug for hjælp til at udfylde diagrammet, kan du stille mere specifikke spørgsmål som følgende: Hvilke årsager kan Jessica have til at ønske at leve mere som sin nye vennegruppe? Hvad er de kortsigtede og langsigtede resultater af dette valg? Hvad ved I om Jesus Kristus, der vil gøre det umagen værd at følge ham? Hvilke velsignelser kan Jessica opleve ved at vælge at følge Jesus Kristus?

Følg andre

Følg Jesus Kristus

Grunde:

Følg andre

Følg Jesus Kristus

Resultater:

Følg andre

Følg Jesus Kristus

Når eleverne har færdiggjort diagrammet, kan du bede dem om at fortælle, hvad de har lært. Følgende spørgsmål kan bruges som en del af denne drøftelse:

  • Hvordan var det nyttigt at tænke over Jessicas muligheder på denne måde?

    Følgende spørgsmål kan hjælpe eleverne til at se, hvordan de andre principper for at opnå åndelig kundskab også kan være en hjælp i Jessicas situation.

  • Hvilke andre guddommeligt anviste kilder udover 3 Nefi 11:10-11 kan hjælpe Jessica til at forstå vigtigheden af at følge Jesus Kristus?

    Når eleverne drøfter det forrige spørgsmål, kan de føje deres nye indsigt til det relevante afsnit i den anden kolonne i deres diagram. Hvis eleverne har brug for hjælp til at finde relevante guddommeligt anviste kilder, kan du lede dem til skriftsteder som Johannes 14:6; Apostlenes Gerninger 4:12; og 2 Nefi 25:20.

  • Hvad kan Jessica gøre for at øge sin tro på Jesus Kristus og blive mere villig til at følge ham?

Tænk over, hvordan det, I har lært i dag, kan være til velsignelse for jer eller for en, I kender. Handl på de åndelige tilskyndelser, I har haft under lektionen.

Gennemgang af evangelisk mesterlære

Vis under en kommende lektion et billede eller to af Jesu Kristi tilsynekomst for nefitterne. Bed eleverne om at fremsige mesterlæreskriftstedshenvisningen og nøglesætningen, der er forbundet med denne skildring. Hvis eleverne har brug for hjælp, så skriv nogle oplysninger på tavlen for at hjælpe deres hukommelse på vej. Du kan for eksempel skrive 3 _______ 11:10– ____: »Jeg har _______________ mig _____________ vilje i _____ alt fra ________________.«