Seminar
Eter 1: »Anråb Herren«


»Eter 1: ›Anråb Herren‹«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»Eter 1«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

Eters Bog 1

»Anråb Herren«

Billede
en ung kvinde beder

Hvordan ændrer jeres kommunikation med Herren sig, når I møder udfordringer? Da ugudelige mennesker forsøgte at bygge et tårn for at nå himlen, forvirrede Herren deres sprog, så de ikke kunne forstå hinanden (se 1 Mos 11:1-9). Jereds bror anråbte Herren og bønfaldt om, at han ville skåne hans familie og venner for denne forvirring (se Eter 1:34-37). Herren besvarede hans oprigtige bønner med barmhjertighed og nåde. Hensigten med denne lektion er at inspirere jer til at bede mere oprigtigt og konsekvent.

Undervisning i grundlæggende begreber. Eleverne hører måske ofte om grundlæggende begreber i Jesu Kristi evangelium (såsom bøn). At eleverne kan se, hvordan disse grundlæggende begreber kan velsigne dem, kan hjælpe dem til at være engageret i lektioner, hvor der undervises i disse grundlæggende begreber.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at læse Eter 1:34-37 og markere sætningen »anråb Herren«. Bed dem om at møde forberedte på at fortælle, hvad denne vending betyder for dem, og hvordan det kan være anderledes end den måde, vi sommetider beder på.

Mulige læringsaktiviteter

Oprigtige og konsekvente handlinger

Overvej at vise eller skrive følgende udtalelser, der er udfyldt med tomme felter, på tavlen. Bed eleverne om at sidde parvist eller i små grupper og fortælle, hvordan de kan udfylde de tomme felter.

Tænk på en handling, der er god at udføre, såsom at studere, træne eller tjene andre. Brug den handling i de følgende udtalelser, og færdiggør sætningerne på en passende måde.

  • Hvis nogen lejlighedsvist (handling), så .

  • Hvis nogen oprigtigt og konsekvent i lang tid (handling), så .

  • Hvordan kan I færdiggøre de samme to udtalelser med handlingen bøn?

    Overvej at skrive elevernes svar på følgende spørgsmål på tavlen.

  • Hvilke årsager er der til, at vi måske ikke altid er så oprigtige eller vedholdende i vores bønner, som vi gerne ville være?

Bed eleverne om at tænke over deres svar på spørgsmålene i det følgende afsnit. Bed dem ikke om at dele deres svar.

Brug et øjeblik på at tænke over jeres egne bønner. Hvad kan hjælpe jer til at være oprigtige og konsekvente? Hvad kan forhindre jer i at være oprigtige og konsekvente? Hvorfor vil I godt forbedre jer?

Når I studerer denne lektion, så se efter sandheder, der kan hjælpe jer med jeres bønner.

Eters Bog

På dette tidspunkt i Mormons Bog medtog Moroni Eters Bog. Denne indeholder jereditternes historie. Den blev oversat fra de 24 guldplader, der blev fundet af folk, som Limhi sendte ud (se Mosi 8:7-11; Eter 1:1-2). Denne bog begynder med beretningen om Jereds bror og hans bønner til Herren. Se på følgende tidslinje (årstallene er omtrentlige) for at se, hvornår han levede i sammenligning med andre mennesker, I har læst om i Mormons Bog i år:

Overvej at vise følgende tidslinje for at hjælpe eleverne til at forstå, hvornår jereditterne levede. En forståelse af denne kontekst for skrifterne kan hjælpe eleverne til at få mere indsigt, når de studerer.

Billede
tidslinje over mennesker i Mormons Bog fra 3.000 f.Kr. til 400 e.Kr.

Læs Eter 1:33 for at se, hvad der skete, da historien om jereditterne begyndte.

  • Hvad ved I om det »store tårn« og om, at »Herren forvirrede folkets sprog« (Eter 1:33)?

Lyt til elevernes svar og sammenfat følgende beretning eller se følgende video, hvis den er nyttig.

Hvis denne historie er ukendt for jer, kan I overveje at se videoen »The Tower of Babel« (0:58), der findes i ChurchofJesusChrist.org, eller læse 1 Mosebog 11:1-9 (se også andet afsnit i titelbladet til Mormons Bog).

  • Hvordan mon det var og føltes at leve på den tid?

Anråb Gud i tro

Til tider indeholder skrifterne gentagne vendinger, hvilket giver disse vendinger større vægt eller vigtighed. Når vi ser efter gentagne vendinger, kan det hjælpe os til bedre at forstå, hvad den inspirerede forfatter prøvede at lære os.

Læs Eter 1:34-37 for at se, hvordan Jered og hans bror forsøgte at løse deres problemer. Overvej at markere de gentagne vendinger, der viser, hvordan Jereds bror bad, og hvordan Herren svarede.

  • Hvad lærte I af de sætninger I markerede?

Lyt omhyggeligt, når eleverne svarer. Skriv de sande principper, de deler, på tavlen.

Et princip, vi lærer af denne beretning, er, at når vi anråber Gud i tro, vil han have barmhjertighed med os.

Bed eleverne om at huske deres forberedelse til lektionen. Når eleverne har skrevet deres tanker om følgende tilskyndelser, kan du overveje at opdele dem i par og bede dem om at dele deres svar.

Skriv ned, hvordan I vil forklare dette princip for nogen. Medtag følgende punkter i jeres forklaring:

  • Hvad tror I, det betyder at anråbe Herren i tro, og hvordan det adskiller sig fra end den måde, vi sommetider beder på

  • Hvad vi lærer om Herren af hans svar til Jereds bror

  • Nogle måder, hvorpå Herren besvarer vores bønner med barmhjertighed

Se et nutidigt eksempel på, hvordan Herren reagerer i barmhjertighed på oprigtig og vedholdende bøn ved at se »Svar på bønner« fra tidskode 2:17 til 4:32, som findes i ChurchofJesusChrist.org.

Det er vigtigt at forstå, at vi ikke ved, hvor lang tid det tog Jereds bror at få sit svar. Ældste Brook P. Hales fra De Halvfjerds har fortalt følgende:

Faderen interesserer sig for os, kender vores behov og vil hjælpe os på fuldkommen vis. Somme tider får vi den hjælp øjeblikkeligt eller i det mindste kort tid efter, vi har bedt om guddommelig hjælp. Somme tider besvares vores mest oprigtige og værdige ønsker ikke på den måde, vi håber på, men vi bliver klar over, at Gud har større velsignelser i vente. Og somme tider bliver vores retfærdige ønsker ikke skænket i dette liv. (Brook P. Hales, »Svar på bønner«, Liahona, maj 2019, s. 12)

  • Hvorfor tror I, at disse lærdomme er vigtige for os at huske?

    Hvis eleverne vil have gavn af at studere mere om, hvordan Gud besvarer bønner, kan du overveje at lade dem udføre den supplerende aktivitet »Svar på bønner« på dette tidspunkt i lektionen.

Overvej at lade eleverne fortælle, hvordan Herren har vist omsorg for dem, når de har bedt til ham, hvis deres svar ikke er for personlige. Du kan også tilføje dine egne oplevelser.

Vedholdenhed i bøn

Læs Eter 1:38-43; 2:5, 13-15 og se efter yderligere indsigt om bøn og Herrens svar.

Bed eleverne om at fortælle, hvad de har lært. Stil nogle af følgende spørgsmål, hvis det er nyttigt:

  • Hvilke vendinger i Eter 1:43 og 2:14 viser, hvad Herren føler for vores vedholdenhed i bøn? Hvorfor tror I, at han ønsker, at vi konstant beder til ham?

  • Jereds bror havde haft en tid, hvor han var mindre vedholdende i sine bønner (se Eter 2:14). Hvilke årsager kan der være til, at vi er mindre vedholdende i vore bønner i vore dage?

Gør bønnen bedre

Forestil jer, at I er til en paneldiskussion for unge om, hvordan man forbedrer sine bønner.

Overvej at invitere flere elever op foran i lokalet til en paneldiskussion. Eleverne kan komme med deres egne spørgsmål til panelet eller bruge nedenstående spørgsmål.

  • Hvad har I gjort eller kan I gøre for at gøre jeres bønner mere meningsfulde eller oprigtige?

  • Hvad har I gjort, der hjælper jer til at bede konsekvent? Hvad kan I ellers gøre?

  • Hvordan kan det at tænke på jeres forhold til vor himmelske Fader påvirke vedholdenheden og oprigtigheden i jeres bønner? (Se Guide til skrifterne, »Bøn«).

Søg Helligåndens inspiration og tænk over de ændringer, I føler, I har brug for at foretage i jeres bønner. Sæt et specifikt mål og forpligt jer til at følge op på de indtryk, I modtager.