Kom og følg mig
7.-13. december. Moroni 7-9: »Måtte Kristus løfte dig op«


»7.-13. december. Moroni 7-9: ›Måtte Kristus løfte dig op‹«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: Mormons Bog, 2020, 2020

»7.-13. december. Moroni 7-9«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: 2020

Billede
Moroni skriver på guldplader

Minerva Teichert (1888-1976), Moroni: Den sidste nefit, 1949-1951, olie på masonit, 34¾ x 47 tommer. Kunstmuseet på Brigham Young University, 1969

7.-13. december

Moroni 7-9

»Måtte Kristus løfte dig op«

Når du studerer Moroni 7-9, så lyt efter Helligåndens tilskyndelser og nedskriv hans budskab til dig. Han kan lære dig både, hvad du har brug for at vide, og hvad du har brug for at gøre.

Nedskriv dine indtryk

Før Moroni afsluttede den optegnelse, vi i dag kender som Mormons Bog, med sine egne sidste ord, delte han tre budskaber fra sin far, Mormon: et budskab til »Kristi fredsommelige tilhængere« (Moro 7:3) og to breve, som Mormon havde skrevet til Moroni. Måske medtog Moroni disse budskaber i Mormons Bog, fordi han forudså ligheder mellem hans dages farer og vore dages. Da disse ord blev skrevet, var hele det nefitiske folk hovedkulds på vej ind i frafald. Mange af dem havde »mistet deres kærlighed, den ene til den anden« og frydede sig ved »alt undtagen det, der er godt« (Moro 9:5, 19). Og alligevel fandt Moroni stadig grund til at håbe, og lærte os, at håb ikke vil sige at ignorere eller være naiv angående verdens problemer, det vil sige at have tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus, hvis kraft er større og mere evigtvarende end disse problemer. Det vil sige at »gribe fat i alt godt« (Moro 7:19). Det vil sige, at lade Jesu Kristi forsoning »og håbet om hans herlighed og om det evige liv bo i dit sind« (Moro 9:25). Og indtil den strålende dag, hvor Kristus kommer igen, vil det sige, at vi aldrig hører op med det »arbejde[, vi skal] udføre … [for at] besejre fjenden af al retfærdighed« (Moro 9:6).

Billede
personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

Moroni 7:12-20

Kristi lys hjælper os til at skelne mellem godt og ondt.

Vore dages verden er fuld af indflydelsesrige budskaber; hvordan kan vi skelne, hvilke der er rigtige, og hvilke der er forkerte? Mormons ord i Moroni 7 giver os adskillige principper, vi kan bruge for at undgå at »dømme[] urigtigt« (Moro 7:18). Når du studerer Moroni 7:12-20, så se efter sandheder, der kan hjælpe dig til at vide, hvad der vil bringe dig tættere på Gud, og hvad der ikke vil. Du kan eventuelt bruge disse sandheder til at hjælpe dig til at evaluere de budskaber, du støder på og de oplevelser, du har i denne uge, og beslutte dig for, om de opfordrer og tilskynder dig til at gøre godt eller ej (se Moro 7:13).

Se også »Judging Others«, Gospel Topics, topics.ChurchofJesusChrist.org; Guide til skrifterne, »Lys, Kristi lys«.

Moroni 7:20-48

Gennem tro på Kristus, kan jeg »gribe fat i alt godt«.

Efter Mormon havde talt om, hvordan man kan skelne mellem godt og ondt, stiller han et spørgsmål der synes relevant i vore dage: »Hvorledes er det muligt … at … gribe fat i alt godt?« især når modstanderens fristelser er så tillokkende (Moro 7:20). Mormons svar findes i resten af kapitel 7. Når du læser vers 20-48, så se efter sandheder, der kan hjælpe dig til at se »alt godt«, du har på grund af Jesus Kristus. Hvordan hjælper det at have tro på ham dig til at søge ting, der er gode? Hvordan kan du »gribe fat« i flere gode ting?

Se også Trosartiklerne 1:13.

Moroni 7:44-48

»Næstekærligheden er Kristi rene kærlighed.«

Præsident Dallin H. Oaks har sagt: »Årsagen til at kærligheden aldrig hører op, og årsagen til at kærligheden er større end selv de mest betydningsfulde gode gerninger … er, at kærlighed, ›Kristi rene kærlighed‹ (Moro 7:47), ikke er en handling, men en tilstand … Kærlighed er noget man bliver« (»En udfordring til at blive«, Liahona, jan. 2001, s. 42). Når du læser Moroni 7:44-48, så tænk over Mormons beskrivelse af næstekærlighed og lyt til indtryk fra Helligånden; han kan hjælpe dig til at finde måder, hvorpå du kan forbedre dig. Hvorfor har vi brug for tro og håb for at få gaven næstekærlighed?

Moroni 9:9

Kan min kyskhed og dyd tages fra mig?

Mormons beskrivelse af nefitternes frygtelige synder har fået nogle til fejlagtigt at konkludere, at ofre for seksuelle overfald eller mishandling har overtrådt kyskhedsloven. Men ældste Richard G. Scott har tydeliggjort, at det ikke er tilfældet. Han sagde: »Jeg bevidner højtideligt, at når en andens handling i form af vold, perversitet eller incest skader dig frygteligt imod din vilje, er du ikke ansvarlig og må ikke føle dig skyldig« (»Helbredelse af de tragiske ar fra misbrug«, Stjernen, juli 1992, s. 32).

Moroni 9:25-26

Jeg kan have håb i Kristus, uanset min situation.

Efter Mormon havde beskrevet den ugudelighed, han havde set, sagde han til sin søn, at han ikke skulle sørge. Hvad gør mest indtryk på dig om Mormons budskab om håb? Hvad betyder det for dig at Kristus vil »løfte [dig] op«? Hvilke af Kristi egenskaber og principper i hans evangelium »bo[r] i dit sind« og giver dig håb? (Moro 9:25).

Se også Dieter F. Uchtdorf, »Håbet om Guds lys«, Liahona, maj 2013, s. 70, 75-77.

Billede
familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og familieaften

Når du læser i skrifterne sammen med din familie, kan Ånden hjælpe dig til at vide, hvilke principper du skal lægge vægt på og drøfte med din familie for at møde deres behov. Her er nogle forslag.

Moroni 7:5-11

Hvorfor er det ifølge Moroni 7:5-11 vigtigt at gøre det rette af de rette grunde? Hvordan kan vi vide, om vi beder og adlyder Guds befalinger med »oprigtig hensigt«? (v. 6).

Moroni 7:12-19

Hvordan kan Mormons råd hjælpe os til at træffe gode valg om, hvordan vi bruger vores tid, og hvem vi tilbringer den med? Du kan bede din familie om at kigge i jeres hjem og »gribe fat i« (Moro 7:19) eller holde fast i ting, der tilskynder dem »til at gøre godt og til at elske Gud og til at tjene ham« (Moro 7:13). Ros dem for de gode ting, de finder.

Moroni 7:29

Når I har læst disse vers kan din familie tale om mirakler, som de har været vidne til, eller andre måder, hvorpå de har set Guds hånd i deres liv.

Moroni 8:5-26

Hvad misforstod nefitterne, der døbte små børn, om Jesu Kristi forsoning? Hvad lærer vi om forsoningen af Mormons lærdomme?

Moroni 8:16-17

Hvad vil det sige at have »fuldkommen kærlighed«? Hvordan hjælper det os til at overvinde frygt? Hvordan hjælper det os til at undervise om sandheden med frimodighed? Hvordan udvikler vi det?

Find flere ideer til, hvordan man kan undervise børn i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Gør undervisningen bedre

Benyt musik til at invitere Ånden og undervise om læren. »Musik har ubegrænsede muligheder for at bibringe [os] større åndelighed« (»Det Første Præsidentskabs forord«, Salmer og sange, s. x). En sang om kærlighed, såsom »Elsker hverandre« (Salmer og sange, nr. 199), kan øge en samtale i familien om næstekærlighed i Moroni 7:44-48.

Billede
Jesus Kristus

Portræt af Frelseren Kristus, af Heinrich Hofmann