Kom og følg mig
9.-15. marts. Jakob 1-4: »Bliv forligt med Gud ved Kristi forsoning«


»9.-15. marts. Jakob 1-4: ›Bliv forligt med Gud ved Kristi forsoning‹«, Kom og følg mig – Primary: Mormons Bog, 2020, 2020

»9.-15. marts. Jakob 1-4«, Kom og følg mig – Primary: 2020

Billede
kvinde knæler ved Jesu fødder

Tilgivet, af Greg K. Olsen

9.-15.marts

Jakob 1-4

Bliv forligt med Gud ved Kristi forsoning

Når du læser Jakob 1-4, så tænk over, hvilke principper i disse kapitler der er de vigtigste for børnene at lære. Søg åndelig vejledning for at vide, hvordan du bedst underviser i disse principper, og nedskriv dine indtryk.

Nedskriv dine indtryk

Billede
deleikon

Del med hinanden

Bed børnene om at fortælle noget, de eller deres familie gjorde i ugens løb for at lære af Jakob 1-4. Du kan også bede dem om at fortælle noget, de husker fra lektionen i sidste uge. Hvilke spørgsmål kunne du stille for at hjælpe dem til at huske det?

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren: yngre børn

Jakob 1:6-8, 18; 2:1-11

Gud kalder kirkeledere for at hjælpe mig til at følge Jesus Kristus.

Hjælp børnene til at forstå, at de vil blive velsignet, når de følger kirkeledernes råd.

Mulige aktiviteter

  • Lav nogle enkle figurer, der repræsenterer Jakob og Josef, Nefis yngre brødre, som var ledere i kirken. Læs nogle vers i Jakob 1 og 2, der forklarer, hvad kirkeledere er kaldet til at gøre. Fx kan ledere formå os til at »tro på Kristus« (Jakob 1:8), opfordre os til at omvende os (se Jakob 2:5-6, 9-10) og »kundgøre … Guds ord« (Jakob 2:2, 11). Lad børnene bruge figurerne til at lade som om, at de gør nogle af disse ting.

  • Opfordr dem til at nævne nogle kirkeledere, de kender, fx primaryledere, medlemmer af biskoprådet og profeter og apostle. Hjælp børnene til at tænke over, hvordan disse ledere velsigner os.

Billede
to mænd, der giver hånd over et skrivebord

Vores kirkeledere hjælper os til at følge Jesus Kristus.

Jakob 2:12-14, 17-21

Jeg kan hjælpe andre, der har brug for hjælp, når jeg deler med dem.

Forstår de børn, du underviser, de velsignelser, der kommer, når de deler med dem, der har brug for det? Hvordan kan du hjælpe dem til at vide, at vor himmelske Fader og Jesus ønsker, at de hjælper andre?

Mulige aktiviteter

  • Forklar, at nogle af menneskene på Jakobs tid var meget rige, men de ønskede ikke at dele det, de havde, med mennesker, der var fattige. Læs Jakob 2:17-19 for at hjælpe børnene til at forstå Jakobs lærdomme til disse mennesker. Når du gør det, giver du dem billeder eller genstande, de kan vise frem, som passer til ordene eller udtrykkene i disse vers.

  • Bed børnene om at rollespille, hvordan de kan dele det, de har, med en, der har brug for det. Bær vidnesbyrd om, at vi bliver velsignet, når vi deler med andre.

  • Tag noget med i klassen, du kan dele med børnene. Giv noget af det til hvert barn, og forklar, at du deler med andre. Spørg dem, hvordan de havde det, da du delte med dem. Hvad har de det, når de deler med andre? Hjælp dem til at tænke på noget, de kunne gøre for at få en anden til at føle sig glad.

Jakob 4:6

Jeg kan styrke min tro på Jesus Kristus.

Eftersom Jakob levede retskaffent trods ugudeligheden omkring sig, blev hans tro så stærk, at den ikke kunne rokkes. Tænk over, hvordan du kan hjælpe børnene til at forstå, hvad det vil sige at have en tro, der ikke kan rokkes.

Mulige aktiviteter

  • Hjælp børnene til at tænke på ting, de kan gøre for at styrke deres krop. Hvad kan vi gøre for at styrke vores tro? Slå op i skrifterne på Jakob 4:6, og lad dem opdage, hvad Jakob og hans folk gjorde for at gøre deres tro »urokkelig«.

  • Syng »Den kloge mand og den ukloge mand« (Børnenes sangbog, s. 132) sammen. Tegn et hus bygget på sand på den ene side af tavlen. Tegn på den anden side et hus bygget på klippegrund. Medbring om muligt noget sand og en sten. Hvad for noget af det er nemmest at ryste eller flytte? Hvilke noget af det, sandet eller stenen, ønsker vi, vores tro skal være ligesom?

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren: ældre børn

Jakob 1:6-8, 18; 2:1-6, 11

Gud kalder kirkeledere for at hjælpe mig til at følge Jesus Kristus.

De børn, du underviser, bliver velsignet, når de stoler på og følger kirkelederes råd.

Mulige aktiviteter

  • Læs Jakob 1:6-8 og 2:1-6, 11 sammen med børnene, og hjælp dem til at finde udtryk, der beskriver, hvordan Guds tjenere leder Kirken. Bed dem om at skrive disse udtryk på nogle sedler, og sæt dem bagefter op på tavlen. Hvorfor kalder Gud kirkeledere til at vejlede os? Bed dem om at fortælle om en oplevelse, hvor de har lært eller fået vejledning af en kirkeleder eller lærer samt de velsignelser, de fik.

  • Lad børnene tegne en kirkeleder, de kender til, og bed resten af klassen om at gætte, hvem de tegnede. Hvad gør disse ledere for at hjælpe os til at følge Jesus Kristus? Bed børnene om at skrive en seddel til kirkelederne og takke dem for deres tjeneste.

  • Inviter en kirkeleder til at fortælle dem, hvad han eller hun gør for at udføre sin kaldelse. Lad børnene nævne nogle ting, de kan gøre for at støtte deres ledere.

Jakob 2:12-14, 17-21

Jeg kan hjælpe andre til at være glade ved at dele med dem.

Sande følgere af Jesus Kristus er villige til at dele det, de har, med andre. Opmuntr børnene til at bringe glæde hos dem, der har brug for det, ved at dele med dem.

Mulige aktiviteter

  • Fortæl børnene, at mange mennesker på Jakobs tid blev stolte og uvenlige, fordi de elskede rigdomme (se Jakob 2:12-14, 17-21). Bed nogle få børn om at læse Jakob 2:17-19 højt, og hjælp dem til at forstå alle svære ord. Hvad bør vi søge efter, før vi søger efter rigdomme? Hvad bør vi søge efter at gøre med de rigdomme, vi får?

  • Læs Jakob 2:17 for dem. Hvilke velsignelser har vor himmelske Fader delt med os? Hvorfor ønsker han, at vi deler med hinanden? Lad børnene fortælle om tidspunkter, hvor de delte noget med en anden, herunder hvordan de havde det, og hvordan den anden havde det.

Jakob 4:4-13, 17

Jeg kan styrke min tro på Jesus Kristus.

Jakobs tro blev urokkelig, fordi han granskede profeternes ord og fik sit eget vidnesbyrd (se Jakob 4:6). Hvordan kan du hjælpe børnene til at ønske at opbygge en tro, der ikke kan rokkes?

Mulige aktiviteter

  • Bed børnene om at tænke på ting, der bliver stærke og sikre over tid, fx et stort træ. Hvordan er tro ligesom de ting, de tænkte på? Hvilke udtryk i Jakob 4:6, 10-11 beskriver, hvad vi kan gøre for at gøre vores tro urokkelig? Lad børnene lave en liste på tavlen over, hvordan de kan styrke deres tro på Jesus Kristus.

  • Fortæl ældste Neil L. Andersens analogi om træet, der vokser i et blæsende område i hans budskab »Åndelige hvirvelvinde« (Liahona, maj 2014, s. 18-21). Hvorfor er det vigtigt, at vores tro er urokkelig og stærk ligesom stammen på et træ? Hvad repræsenterer hvirvelvindene? Hvad kan vi gøre for at opbygge en urokkelig tro? Hjælp børnene til at tænke på andre analogier, der lærer os at få en tro, der ikke kan rokkes.

Billede
læringsikon

Tilskynd til at lære derhjemme

Bed børnene om at tænke på noget, de kan dele med deres familie, herunder noget, de lærte i klassen i dag. Giv dem mulighed for under en fremtidig lektion at tale om, hvad de har delt med andre.

Gør undervisningen bedre

Anspor til ærbødighed. Hjælp børnene til at forstå, at et væsentligt aspekt af ærbødighed er at tænke på vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Mind dem eventuelt om at være ærbødige ved stille at synge eller nynne en sang eller vise et billede af Jesus.