2 Nefi 26-30

• Hvis du føler dig inspireret til at tale om Nefis belæringer om Herrens kærlighed, kan du prøve dette: Når I har læst 2 Nefi 26:24 sammen, så bed klassen om at lave en liste over ting, som Jesus Kristus har gjort for dem, der var motiveret af kærlighed. Hvordan »drage[r han] alle mennesker til sig«? Hvad føler vi os inspireret til at gøre som en reaktion på hans kærlighed?

• Herrens indbydelse i 2 Nefi 26:24-28, 33 er et stærkt bevis på hans kærlighed. En måde, hvorpå du kan hjælpe dem til at finde disse invitationer, er ved at bede dem om at sammenfatte Herrens budskab i disse vers i en enkelt sætning. Nogle få er måske villige til at dele deres sammenfatninger. Hvordan kan disse vers påvirke, hvordan vi indbyder andre til at komme til Kristus? Tilskynd klassen til at nedskrive nogle af deres tanker og følelser. For at hjælpe til at indbyde Ånden kan du overveje at afspille en indspilning af en salme om Frelserens kærlighed, såsom »Kom kun til Herren« (Salmer og sange, nr. 60), mens klassen tænker.

• Folk i din klasse kan have brug for lidt hjælp til at forstå profetien i 2 Nefi 27 om en forseglet bog og en lærd mand. Den historiske beretning i »Yderligere ressourcer« kan muligvis også hjælpe. Ville det fungere for din klasse, hvis nogle få kort lavede et rollespil over de begivenheder, der er beskrevet i denne beretning og i 2 Nefi 27:15-22? Hvordan kan det være, at Nefi så disse begivenheder så mange år forinden? Hvad lærer Nefis profeti os om betydningen af Mormons Bog? Tilskynd klassen til at fortælle hinanden, hvordan de fik deres eget vidnesbyrd om Mormons Bog?

• Er der nogen i din klasse, der har oplevet at invitere nogle til at læse Mormons Bog, som de kan fortælle om? Hvilke årsager kan der være til, at nogle måske ikke accepterer en invitation til at læse Mormons Bog? Herrens svar til en sådan årsag findes i 2 Nefi 29:6-11. Du kan bede dem om at læse disse vers og derpå lave et rollespil over, hvordan de kærligt kan svare en, der siger, at Mormons Bog ikke er nødvendig. Hvilke andre ideer har de om, hvordan de kan hjælpe andre til at »vide, at [Mormons Bog] er en velsignelse til dem fra Guds hånd«? (2 Ne 30:6).

• Denne uges oplæg i Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier foreslår, at man afdækker de af Satans løgne, der er beskrevet i 2 Nefi 28. Klassens medlemmer kan dele det, de har fundet, eller de kan skimme 2 Nefi 28 i klassen og nævne de af Satans løgne, som de finder. Det kan være nyttigt at lade dem arbejde i små grupper for at finde skriftsteder, der kan modbevise dette bedrag (hvis de har brug for hjælp, kan du formidle forslagene i »Yderligere ressourcer«). Grupperne kan så dele, hvad de har fundet frem til, med hinanden og tale om, hvordan de kan opdage modstanderens »falske og tomme og tåbelige lærdomme« (2 Ne 28:9).

I februar 1828 tog Martin Harris, Joseph Smiths ven, på en »rejse østpå til New York City med en afskrift af nogle af tegnene på guldpladerne for at vise dem til nogle lærde. Måske ville han have yderligere vished om, at pladerne var autentiske, eller også kan han have troet, at en attest ville hjælpe dem til at låne penge til udgivelse af oversættelsen. Under alle omstændigheder insisterede han på, at Herren havde tilskyndet ham til at foretage rejsen.

På det tidspunkt vidste hverken Joseph eller Martin meget om sproget på pladerne. De vidste kun så meget, som englen Moroni havde fortalt Joseph: At det var en gammel amerikansk optegnelse. Så i stedet for at opsøge en lærd med kendskab til egyptisk (Joseph fandt senere ud af, at sproget på pladerne blev kaldt ›reformeret egyptisk‹) besøgte Martin flere lærde med en interesse i antikviteter, særligt amerikanske antikviteter.

… [Blandt de lærde, som Martin besøgte, var] Charles Anthon, en ung professor i grammatik og lingvistik på Columbia College. Anthon havde samlet på historier om indianere og taler til udgivelse og var ivrig efter at undersøge det dokument, som Martin havde medbragt.

Martin påstod, at Anthon erklærede, at tegnene var autentiske, indtil han fandt ud af, hvordan Joseph Smith havde fået dem. Han foreslog, at Martin tog pladerne hen til ham. Martin nægtede, og Anthon svarede ved at omformulere et vers i Esajas: ›Jeg kan ikke læse en forseglet bog.‹ Selvom Anthon senere nægtede detaljerne i Martins beretning om deres møde, ved vi dette: Martin var mere overbevist end tidligere efter sit besøg hos de lærde østpå om, at Joseph Smith var kaldet af Gud, og at pladerne og tegnene var gamle. Han og Joseph så, at besøget hos Anthon var en opfyldelse af Esajas’ profeti (der også er nævnt i Mormons Bog) om en ›forseglet bog: Giver man den til en, der kan læse, og siger: Læs dette her! svarer han: Det kan jeg ikke, for den er forseglet‹ (Es 29:11; se også 2 Ne 27:15-18)« (»The Contributions of Martin Harris«, Revelations in Context, 2016, s.3-4, history.ChurchofJesusChrist.org).