2 Nefi 31-33

• Det kunne måske være nyttigt for din klasse at se, hvordan tro, omvendelse, dåb, Helligåndsgaven og at holde ud til enden relaterer til hinanden og til Jesu Kristi forsoning. For at gøre det kan du tegne en sti på tavlen og bede dem om langs stien at skrive nogle af de principper, man finder i 2 Nefi 31. Hvert klassemedlem kan vælge et af disse principper og søge i 2 Nefi 31-32 efter noget, som Nefi sagde om det. De kan så fortælle hinanden, hvad de har fundet, og tale om, hvordan det hjælper dem til at forstå principperne bedre. Hvordan bringer det at efterleve disse principper velsignelserne ved Jesu Kristi forsoning ind i vores liv?

• Hvordan kan du indlede en drøftelse om Nefis enkle og tydelige beskrivelse af »vejen« til frelse? (2 Ne 31:21). Du kan eventuelt spørge dem om, hvad de ville sige, hvis de kun havde 60 sekunder til at forklare, hvad en person skal gøre for at opnå frelse. De kan derpå skimme 2 Nefi 31-32 og se efter udtalelser, der kan hjælpe. Hvad lærer vi af disse vers om Frelserens centrale betydning for vores frelse? Udtalelserne i »Yderligere ressourcer« kan være nyttige i denne samtale.

• Til tider ser vi evangeliske principper som særskilte og adskilte, men de er i virkeligheden sammenhængende. Hjælp dem til at se, hvordan principperne i 2 Nefi 31 er forbundet, ved at bede dem om selv eller i små grupper at læse vers 4-21 og lave et diagram, der viser, hvordan tro på Kristus, omvendelse, dåb, Helligåndsgaven og det at holde ud til enden bygger på hinanden, relaterer til hinanden osv. Tilskynd dem til at være kreative. Når de deler deres diagram med klassen, så bed dem fortælle, hvad de har lært om disse principper. Hvordan kan vi gøre dem til en del af vores daglige liv?

• Forstår de, hvad det vil sige at holde ud til enden? Her er en aktivitet, der kan hjælpe. Skriv på tavlen: Hvordan ved jeg, om jeg holder ud til enden? Bed dem så om at se i 2 Nefi 31:15-20 for at finde mulige svar på dette spørgsmål. Lad dem skrive de nyttige ord eller udtryk, de finder, på tavlen. Hvorfor er det at holde ud til enden en afgørende del af Kristi lære? Du kan også dele ældste Dieter F. Uchtdorfs udtalelse i »Yderligere ressourcer« eller udtalelsen om at holde ud til enden på side 6 i Forkynd mit evangelium.

• Kender de nogen, der er et eksempel på at holde ud til enden? Hvad har hjulpet denne person til at »trænge [sig] frem med standhaftighed i Kristus«? (V. 20). Overvej at dele en historie om andre personer fra skrifterne, der holdt ud til enden.

• I 2 Nefi 32 taler Nefi om en bekymring, som han fornemmede, at hans folk havde ved at anvende Kristi lære. Du kan bede klassen om først at se efter denne bekymring i 2 Nefi 32:1 og derpå læse Nefis svar i 2 Nefi 32:2-6. Hvordan vil de med deres egne ord formulere det, som Nefi sagde? Hvilke oplevelser har de haft, hvor Helligånden eller Kristi ord har vist dem, hvad de skulle gøre?

• Nefi håbede på, at hans ord ville overbevise os »til at gøre godt [og] tro på [Kristus]« (2 Ne 33:4). Hvilke skriftsteder eller beretninger fra 1 og 2 Nefi har overtalt os til at gøre godt og tro på Kristus? Overvej at finde nogle salmer, I kan synge eller lytte til, der styrker disse budskaber, såsom »Jeg på Kristus tror« eller »Har jeg gjort noget godt« (Salmer og sange, nr. 69, 143).

Ældste Jeffrey R. Holland har sagt: »›Kristi lære‹, som Nefi belærte om i sin storslåede, sammenfattende tale, fokuserer på tro på Herren Jesus Kristus, omvendelse, dåb ved nedsænkning, modtagelse af Helligåndsgaven og at holde ud til enden. I denne erklæring forsøger han ikke at dække hele frelsesplanen, det kristne livs dyder eller de belønninger, som venter os i forskellige grader af himmelsk herlighed. I denne erklæring står der intet om præstedømmets embeder, templets ordinancer eller mange andre sande læresætninger. Alt dette er vigtigt, men som den bruges i Mormons Bog, er ›Kristi lære‹ enkel og direkte. Den fokuserer udelukkende på evangeliets første principper med en opmuntring til at holde ud, blive ved og fortsætte. Det er i sandhed i tydeligheden og enkelheden ved ›Kristi lære‹, at dens virkning findes« (Christ and the New Covenant: The Messianic Message of the Book of Mormon, 1997, s. 49-50).

Ældste D. Todd Christofferson har sagt: »Jeg opfordrer alle til … gennem bøn og skriftstudium at søge det samme vidnesbyrd om Jesu Kristi guddommelige karakter, hans forsoning og opstandelse. Accepter hans lære ved at omvende jer, blive døbt, modtage Helligåndsgaven og derefter hele livet følge lovene og pagterne i Jesu Kristi evangelium« (»Kristi lære«, Liahona, maj 2012, s. 89).

Ældste Dieter F. Uchtdorf har forklaret:

»Da jeg var dreng, betød ›at holde ud til enden‹ for mig hovedsageligt, at jeg endnu mere skulle prøve at holde mig vågen til vores kirkemøder var forbi. Senere … som teenager … forstod jeg det sådan, at vores kære ældre medlemmer blot skulle holde ud til deres livs ende …

Derfor er det at holde ud til enden ikke kun et spørgsmål om passivt at udholde livets vanskelige omstændigheder eller ›at hænge på‹. Vores religion er aktiv, og den hjælper Guds børn på den snævre og trange sti med at udvikle deres fulde potentiale i dette liv og komme tilbage til ham en dag. Ud fra det perspektiv er det at holde ud til enden ophøjende og herligt, ikke grumt og dystert. Det er en frydefuld religion, en håbets, kraftens og udfrielsens religion …

At holde ud til enden indebærer ›udholdende at gøre det gode‹ (Rom 2:7), at stræbe efter at holde befalingerne (se 2 Ne 31:10) og at gøre retfærdigheds gerninger (se L&P 59:23)« (»Har vi ikke grund til at fryde os?«, Liahona, nov. 2007, s. 20).