Seminar
1 Korinther 12


1 Korinther 12

Åndelige gaver

Billede
A group of young men and young women enjoy each others’ company as they visit together in Paris France.

Paulus skrev til de hellige i Korinth for at hjælpe dem med at erkende deres behov for at blive forenet i Kristus. Han fortalte, at hvis alle medlemmerne ville genkende og bruge de åndelige gaver, de havde modtaget fra Herren, kunne de være som de mange dele af en krop, der arbejder sammen i forening. Denne lektion er beregnet til at hjælpe dig med at genkende de åndelige gaver, Herren har givet dig for at velsigne andre og styrke hans kirke.

Åndelige gaver. Herren velsigner alle medlemmer af sin kirke med åndelige gaver og evner. Stræb efter at opdage, udvikle og højne disse åndelige gaver for at hjælpe hver seminarelev, og tilskynd eleverne til at gøre det samme.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at identificere en eller to af de åndelige gaver, de har modtaget. De kan bede familiemedlemmer eller andre, de har tillid til, om at hjælpe dem med at gøre dette. Bed eleverne om at overveje deres gaver, og hvordan de bruger dem til at velsigne andre.

Mulige læringsaktiviteter

Modtage gaver

Overvej at tage en æske, der er indpakket i gavepapir med til klassen og vise den frem under denne drøftelse.

  • Tænk på en betydningsfuld gave, du har modtaget.

  • Hvilken indflydelse havde denne gave på dit liv? Hvad muliggjorde den for dig?

  • Hvad følte du over for den person, der gav dig gaven?

Når du studerer 1 Korinther 12 , vil du lære om åndelige gaver, som vor himmelske Fader giver til sine børn. Se efter, hvorfor han giver disse gaver, og søg inspiration fra Helligånden til at hjælpe dig med at identificere en gave, du har fået.

Herren giver os åndelige gaver

»Åndelige gaver er velsignelser eller evner, som Gud giver til sine børn gennem Helligåndens kraft« (Gospel Topics, »Spiritual Gifts«, topics.ChurchofJesusChrist.org).

Eleverne kan have gavn af at arbejde i grupper, når de studerer følgende skriftsteder. Hvert gruppemedlem kan læse forskellige vers og fortælle de andre i gruppen, hvad de lærte.

Lær om åndelige gaver ved at læse 1 Korinther 12:3-11 .

  • Hvilke åndelige gaver nævnes der i disse vers?

Der findes mange forskellige åndelige gaver. Du kan læse om flere af dem i Moroni 10:8-18 ; Lære og Pagter 46:11-26 og i følgende udtalelse af ældste Marvin J. Ashton (1915-1994) fra De Tolv Apostles Kvorum:

Billede
Portrait of Marvin J. Ashton.

Lad mig nævne nogle få gaver, der ikke altid er iøjnefaldende eller bemærkelsesværdige, men som er meget vigtige …: Evnen til at stille spørgsmål, til at lytte, til at høre og anvende den lille stille stemme, evnen til at kunne græde, til at undgå strid … evnen til at søge det retfærdige, til ikke at dømme, til at søge vejledning hos Gud, … evnen til at gøre noget for andre, til at overveje, til at bede, til at bære et kraftfuldt vidnesbyrd.

(Marvin J. Ashton, »Der er mange gaver«, Stjernen, jan. 1988, s. 17)

Når eleverne har haft tid til at studere, kan du invitere dem til at fortælle om sandheder, de har lært om Herren, og de gaver, han ønsker at velsigne os med.

  • Hvem velsigner Herren med disse åndelige gaver?

  • Hvad hjælper dette dig til at forstå om Herren?

En sandhed, du måske genkender, er, at Herren giver hvert medlem af sin kirke mindst én åndelig gave til at velsigne andre med.

Bed eleverne om at reflektere over deres åndelige gaver. Hvis de udførte elevforberedelsen for klassen, så bed dem om at tænke over den samtale, de havde med et familiemedlem eller en anden, de talte med om deres åndelige gaver.

  • Hvordan har du det med vor himmelske Fader og Jesus Kristus, når du ved, at de har velsignet dig med en åndelig gave?

  • Hvordan kan det at vide, at du har fået en åndelig gave, påvirke, hvordan du ser på din guddommelige identitet?

  • Hvorfor tror du, at Gud giver åndelige gaver til ethvert medlem af Kirken og ikke til kun nogle få medlemmer?

Herren ønsker, at vi velsigner hinanden

Efterhånden som eleverne lærer om de forskellige dele af legemet, og hvordan de hver især er nødvendige, kan du overveje at invitere eleverne til at udføre en opgave, der involverer flere klassemedlemmer, såsom at flytte en stor genstand i klasseværelset. En anden mulighed er at give eleverne mulighed for kun at bruge én hånd, mens de arbejder sammen om at bygge en lille ting, rive papir i stykker eller udføre en anden opgave.

Læs 1 Korinther 12:14-20 og find den sammenligning, Paulus brugte til at hjælpe os med at anerkende vigtigheden af vores individuelle bidrag.

  • Hvad sammenligner Paulus Kirken med i dette skriftsted? Hvad lærer denne sammenligning dig om åndelige gaver?

  • Hvordan er du blevet velsignet af andres åndelige gaver?

Du kan se et eksempel på nogen, der delte deres åndelige gaver med andre, i videoen »With All Your Heart« (3:26), der findes på ChurchofJesusChrist.org, som fortæller om en ung mand, der blev kaldet til at bruge en gave fra Herren, han først lige havde opdaget. Mens du ser den, så vær opmærksom på tilskyndelser fra Helligånden om, hvordan du kan bruge dine gaver til at velsigne andre.

Overvej at invitere et par frivillige til at nævne de åndelige gaver, de ser hos sig selv, hos klassekammerater eller hos andre jævnaldrende, og tilskynd dem til at forklare, hvordan disse gaver kan velsigne andre. Overvej som lærer, om nogle elever ville have gavn af at få at vide, i undervisningen eller privat, hvilke åndelige gaver de tydeligvis har.

Overvej, hvordan de åndelige gaver, du har fået, har velsignet dig, og hvordan du kan bruge dem til at velsigne din familie, menighed eller gren og andre. Du kan eventuelt notere ethvert indtryk fra Helligånden om dine gaver i din studiebog.

Drøft nogle af eller alle de følgende spørgsmål, eller bed eleverne om at besvare dem i deres studiebog.

  • Hvad tror du, at Herren vil have dig til at forstå om dig selv og dine åndelige gaver?

  • Hvilken opmuntring ville du give til nogen, der ikke føler, at de har en åndelig gave?

  • Hvilken åndelig gave ønsker du dig? Hvad kan du gøre for at søge den gave? (Herren har tilskyndet os til at søge efter åndelige gaver; se 1 Kor 12:31 ; 14:1 ; L&P 46:7-9).

  • Hvordan kan du bruge dine åndelige gaver til at velsigne andre? Hvordan vil dette hjælpe dig til at blive mere som Frelseren?

Hør, om nogle elever har lyst til at fortælle, hvad de skrev. Overvej at fortælle om en personlig oplevelse eller vidnesbyrd om åndelige gaver.

Kommentar og baggrundsinformation

Hvordan kan jeg bruge mine åndelige gaver til at tjene andre?

Præsident Dieter F. Uchtdorf, daværende medlem af Det Første Præsidentskab, har talt om, hvordan vi kan følge Jesu Kristi eksempel:

Billede
Official portrait of Elder Dieter F. Uchtdorf of the Quorum of the Twelve Apostles, 2006. Called as Second Counselor in the First Presidency, 3 February 2008. Made official portrait in 2008 replacing portrait taken in 2004.

Når jeg tænker på Frelseren, forestiller jeg mig ham ofte med vidt udstrakte hænder, der rækker ud mod os med trøst, helbredelse, velsignelse og kærlighed. Og han taler altid med, aldrig ned til mennesker. Han elskede de ydmyge og de sagtmodige og gik blandt dem, tjente dem og tilbød dem håb og frelse. 

Det var det, han gjorde i sit jordiske liv, det var det, han ville gøre, hvis han stadig levede blandt os, og det er det, vi, som hans disciple og medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, bør gøre … 

Når vi følger hans fuldkomne eksempel, kan vores hænder blive hans, vores øjne hans øjne og vores hjerte hans hjerte. 

(Dieter F. Uchtdorf, »I er mine hænder«, Liahona, maj 2010, s. 68)

Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:

Billede
Official portrait of Elder Dieter F. Uchtdorf of the Quorum of the Twelve Apostles, 2006. Called as Second Counselor in the First Presidency, 3 February 2008. Made official portrait in 2008 replacing portrait taken in 2004.

Vi modtager åndelige gaver for at velsigne andre mennesker. Hvis vi ønsker en gave, fordi vi vil have den for os selv, vil vi sandsynligvis ikke få den. Når vi søger at tjene andre i overensstemmelse med Jesu Kristi lærdomme, bliver vi velsignet med åndelige gaver og en øget evne, der muliggør tjeneste.

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg ikke føler, at jeg har en vigtig åndelig gave?

Råd fra ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum kan findes i videoen »Sungne og usungne sange« (fra tidskode 0:57 til 2:57). Videoen findes på ChurchofJesusChrist.org.

Ældste John C. Pingree jun. fra De Halvfjerds fortalte om et eksempel på en søster, der opdagede, at hun havde en åndelig gave, som hun havde overset:

Billede
Official Portrait of Elder John C. Pingree, Jr. Photographed in March 2017.

En dag bad en mismodig søster: »Herre, hvad er min personlige tjenestegerning?« Han svarede: »Læg mærke til andre.« Det var en åndelig gave! Hun har siden hen fundet glæde i at bemærke dem, der jævnligt bliver glemt, og Gud har gennem hende velsignet mange. Mens nogle af vores åndelige gaver muligvis ikke er fremtrædende efter verdens standarder, er de afgørende for Gud og hans værk.

(John C. Pingree jun., »Jeg har en gerning til dig«, Liahona, nov. 2017, s. 33-34)

Hvad bør jeg gøre, hvis jeg føler mig utilstrækkelig i forhold til mine opgaver i Kirken?

Præsident Dieter F. Uchtdorf, daværende medlem af Det Første Præsidentskab, har sagt:

Billede
Official portrait of Elder Dieter F. Uchtdorf of the Quorum of the Twelve Apostles, 2006. Called as Second Counselor in the First Presidency, 3 February 2008. Made official portrait in 2008 replacing portrait taken in 2004.

I føler måske, at der er andre, som er mere egnede eller erfarne, som kunne udfylde jeres kaldelser og opgaver bedre, end I kan, men Herren har givet jer jeres ansvar af en årsag. Der kan være mennesker og hjerter, som kun I kan røre og bevæge. Måske er der ingen andre, der kan gøre det helt på samme måde.

(Dieter F. Uchtdorf, »Løft, hvor I står«, Liahona, nov. 2008, s. 56)

Supplerende læringsaktiviteter

Vi har alle betydning

Hjælp eleverne med at forstå, at selvom vi er forskellige, er vi alle inviteret til at komme til Kristus og tjene i hans kirke. Denne lektion kan illustreres ved at bruge et puslespil. Overvej at skrive ordene til 1 Korinther 12:12 på et stykke papir og derefter klippe papiret i forskellige stykker, som et puslespil, som eleverne skal sætte sammen. Bed eleverne om at læse verset og drøfte, hvad det lærer os om Jesu Kristi kirke.

Eleverne kan også se videoen »We Come Together and Unite as One« (6:20), som findes på ChurchofJesusChrist.org.