Seminar
1 Korinther 2


1 Korinther 2

Forståelse af åndelige ting

Billede
BYU Photo Walk. Two women talking.

Hvilke verdslige idéer omkring dig, gør det nogle gange svært at erkende sandheden? De hellige i Korinth var forvirrede på grund af verdslige idéer, og apostlen Paulus forsøgte at hjælpe dem til at se, hvordan de kunne lære evige åndelige sandheder. Denne lektion kan hjælpe dig med at indbyde Helligånden til at hjælpe dig til at lære om åndelige ting. 

Fortæl om evangeliets sandheder med dine egne ord. At opmuntre eleverne til at fremføre evangeliets sandheder med deres egne ord kan hjælpe dem til at forstå og forholde sig til principper, der findes i skrifterne. Det kan også være nyttigt at bede dem om at grunde over dem, for at modtage bekræftelse fra Ånden på, at deres udsagn er sande.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at forberede svar på de følgende spørgsmål: Hvilke sandheder har du lært gennem Helligånden? Hvordan bekræftede Helligånden disse sandheder for dig?

Mulige læringsaktiviteter

»Fortæl mig så, hvordan du ved det.«

Læs eller bed en elev om at læse følgende beretning:

Slutningen af beretningen vil komme frem senere i lektionen.

Præsident Boyd K. Packer (1924-2015) fra De Tolv Apostles Kvorum delte følgende beretning:

Billede
Final official portrait of Elder Boyd K. Packer, President of the Quorum of the Twelve Apostles, 2000. Passed away 3 July 2015.

Jeg sad i en flyvemaskine ved siden af en mand, der påstod, at han var ateist og gav så kraftigt udtryk for, at han ikke troede på Gud, at jeg bar mit vidnesbyrd for ham. »Du er forkert på den,« sagde jeg, »der findes en Gud. Jeg ved, han lever!«

Han protesterede: »Hvordan kan du vide det? Det er der ingen, der ved! Du kan ikke vide det!« Da jeg ikke ville trække mit vidnesbyrd tilbage, så stillede denne ateist, der var sagfører, et sidste spørgsmål om emnet vidnesbyrd. »Okay,« sagde han hånligt, »du siger, at du ved det. Fortæl mig så, hvordan du ved det.«

Boyd K. Packer, »Herrens lys«, Den danske Stjerne, juli 1983, s. 28)

  • Hvordan har du oplevet denne type spørgsmål i verden i dag?

  • Hvordan ville du svare på mandens spørgsmål?

Overvej mens du studerer, hvor godt du forstår, hvordan du lærer åndelige sandheder, og søg efter indsigt, der kan hjælpe dig med at lære mere.

Lær åndelige sandheder

De hellige i Korinth havde forvekslet verdslige idéer og praksis med efterlevelse af evangeliet. Som et resultat heraf begik de mange fejl. Paulus skrev til dem for at hjælpe dem til at forstå, hvordan man lærer åndelige ting.

Læs 1 Korinther 2:9-14 og se efter indsigt, der kan hjælpe os med at lære åndelige sandheder.

Bemærk, at det »naturlige menneske« i vers 14 er »et menneske, som lader sig lede af kødelige lidenskaber, begær og ønsker snarere end af Helligåndens tilskyndelser« (Guide til skrifterne, » Naturlige menneske «, ChurchofJesusChrist.org/study/scriptures/gs/natural-man?lang=dan).

  • Hvilke vers eller udtryk lagde du mærke til? Hvad kunne du godt lide ved dem?

  • Hvad lærte du om vor himmelske Fader og hans kærlighed til dig i vers 9 ?

  • Hvilke sandheder fandt du om, hvordan vor himmelske Fader åbenbarer viden for sine børn?

Se undervisningstip i begyndelsen af denne lektion for at hjælpe eleverne, når de identificerer sandheder.

En sandhed, vi lærer af disse vers, er, at vi kan kun kende og forstå det, der hører Gud til, gennem hans Ånd.

Som et muligt eksempel på ikke at forstå, hvordan man lærer åndelig sandhed, så læs, hvad der skete, da præsident Packer forsøgte at forklare ateisten på flyet, hvordan han vidste, at Gud fandtes:

Billede
Final official portrait of Elder Boyd K. Packer, President of the Quorum of the Twelve Apostles, 2000. Passed away 3 July 2015.

Når jeg sagde ord som ånd og vidnesbyrd, så svarede ateisten: »Jeg forstår ikke, hvad du taler om.« Udtryk som bøn, skelne mellem, hvad der er rigtigt og forkert og tro lød alle lige meningsløse for ham.

Boyd K. Packer, »Herrens lys«, Den danske Stjerne, juli 1983, s. 28)

Lær ved Ånden

Skriv i din studiebog nogle åndelige sandheder, som du har lært gennem Helligånden. Skriv også nogle sandheder, du ønsker at få et vidnesbyrd om. Nogle eksempler kan omfatte følgende: Vor himmelske Fader lever virkelig og elsker mig, Jesus Kristus er min Frelser, og Joseph Smith var en Guds profet.

Vælg en af de sandheder, du har identificeret, og svar på følgende:

  • Hvordan vil verden fortælle dig, at du skal finde sandheden om dette emne?

  • Hvad gjorde du, eller hvad kan du gøre for at lære denne sandhed ved Helligånden?

Overvej at invitere frivillige til at dele deres svar, hvis de ikke er for personlige. Hvis en elev fortæller om en sandhed, han eller hun gerne vil lære at kende, kan du overveje at spørge, om andre elever vil dele deres oplevelse med at kende den sandhed. Overvej også at fortælle om personlige oplevelser.

Følg Åndens tilskyndelser for at blive klar over, om eleverne ville have gavn af yderligere studier af, hvordan man lærer ved Ånden. Brug nogle af eller alle følgende ressourcer:

Hvis du gerne vil lære mere om at lære sandheden gennem Helligånden, kan du overveje at studere nogle af følgende ressourcer:

Lad nogle elever fortælle, hvad de fandt frem til.

Hjælp andre med at lære ved Ånden

Læs følgende for at se slutningen på præsident Packers historie. Da manden på flyet afviste præsident Packers forklaringer, følte præsident Packer sig inspireret til at bede manden om at beskrive smagen af salt:

Billede
Final official portrait of Elder Boyd K. Packer, President of the Quorum of the Twelve Apostles, 2000. Passed away 3 July 2015.

Selv efter adskillige forsøg kunne han naturligvis ikke gøre det. Han kunne ikke med ord alene forklare noget så almindeligt, som hvordan salt smager. Jeg bar atter mit vidnesbyrd for ham og sagde derpå: »Jeg ved, der er en Gud. Du gjorde nar ad dette vidnesbyrd og sagde, at hvis jeg vidste det, ville jeg også kunne fortælle præcist, hvordan jeg ved det. Jeg har åndeligt talt smagt salt, men jeg er ikke i stand til med ord at fortælle, hvordan jeg har fået denne viden, lige så lidt som du kan fortælle mig, hvordan salt smager. Men jeg siger endnu en gang, at der er en Gud! Han lever! Og bare fordi du ikke ved det, så prøv ikke på at fortælle mig, at jeg heller ikke ved det, for det gør jeg!« …

Lige siden jeg havde denne oplevelse, har jeg aldrig været flov eller skammet mig over, at jeg ikke med ord alene kan forklare alt det, jeg ved åndeligt.

Boyd K. Packer, »Herrens lys«, Den danske Stjerne, juli 1983, s. 29)

  • Hvorfor er Helligånden en bedre kilde til viden end verdens visdom og ræsonnement?

  • Hvad kan du gøre for at søge viden hos vor himmelske Fader?

Overvej at skrive i din studiebog, hvad du gerne vil gøre for at fortsætte med at lære sandheden ved Helligåndens kraft.

Bær personligt vidnesbyrd om vigtigheden af at lære åndelige ting gennem Ånden. Udtryk tillid til, at når eleverne stræber efter at lære om vor himmelske Fader og Jesus Kristus, så vil Ånden hjælpe dem.

Kommentar og baggrundsinformation

Hvad kan jeg gøre for at lære åndelige ting?

Ældste Paul V. Johnson fra De Halvfjerds har udtalt:

Billede
Elder Paul V. Johnson of the Quorum of the Seventy takes an official portrait, 2021.

Svar på åndelige spørgsmål gives til mennesker, som ikke forhærder deres hjerte; som spørger i tro, idet de stoler på, at de vil modtage, og som flittigt holder befalingerne.

(Paul V. Johnson, »A Pattern for Learning Spiritual Things«, CES-transmission, 7. aug. 2012, broadcasts.ChurchofJesusChrist.org)

Kan ting som en videnskabelig metode og logik alene bruges til at forstå evangeliets sandheder?

Præsident Dallin H. Oaks fra Det Første Præsidentskab har udtalt:

Billede
Elder Paul V. Johnson of the Quorum of the Seventy takes an official portrait, 2021.

Når vi søger sandheden om religion, bør vi bruge åndelige metoder, der er passende til den søgning: Bøn, Helligåndens vidnesbyrd og studium af skrifterne og nutidige profeters ord. Jeg bliver altid ked af det, når jeg hører om en, der fortæller, at vedkommende har mistet sin tro på grund af verdslig lærdom. De, der engang havde et åndeligt syn, kan lide af selvforårsaget åndelig blindhed. Præsident Henry B. Eyring har sagt: »Deres problem ligger ikke i det, de tror, de ser; det ligger i det, de endnu ikke kan se« [Henry B. Eyring, To Draw Closer to God: A Collection of Discourses, 1997, s. 143].

Videnskabelige metoder kan føre os til det, vi kalder videnskabelig sandhed. Men »videnskabelig sandhed« er ikke hele formålet med livet. De, der ikke lærer »ved studium og også ved tro« ( L&P 88:118), begrænser deres forståelse af sandhed til det, de kan bekræfte gennem videnskabelige metoder. Det giver nogle kunstige begrænsninger på deres søgen efter sandheden.

(Dallin H. Oaks, »Sandhed og planen«, Liahona, nov. 2018, s. 25)

Billede
Official Portrait of President Dallin H. Oaks taken March 2018.

Når vi søger sandheden om religion, bør vi bruge åndelige metoder, der er passende til den søgning: Bøn, Helligåndens vidnesbyrd og studium af skrifterne og nutidige profeters ord. Jeg bliver altid ked af det, når jeg hører om en, der fortæller, at vedkommende har mistet sin tro på grund af verdslig lærdom. De, der engang havde et åndeligt syn, kan lide af selvforårsaget åndelig blindhed. Præsident Henry B. Eyring har sagt: »Deres problem ligger ikke i det, de tror, de ser; det ligger i det, de endnu ikke kan se« [Henry B. Eyring, To Draw Closer to God: A Collection of Discourses, 1997, s. 143].

Videnskabelige metoder kan føre os til det, vi kalder videnskabelig sandhed. Men »videnskabelig sandhed« er ikke hele formålet med livet. De, der ikke lærer »ved studium og også ved tro« (L&P 88:118), begrænser deres forståelse af sandhed til det, de kan bekræfte gennem videnskabelige metoder. Det giver nogle kunstige begrænsninger på deres søgen efter sandheden.

(Dallin H. Oaks, »Sandhed og planen«, Liahona, nov. 2018, s. 25)

Hvordan kan Helligånden kommunikere sandhed til mig?

Ældste Richard G. Scott (1928-2015) fra De Tolv Apostles Kvorum udtalte:

Billede
Elder Paul V. Johnson of the Quorum of the Seventy takes an official portrait, 2021.

I kan lære vigtige ting af det, I hører og ser, og især af det, I føler, som tilskyndet af Helligånden. Mange mennesker begrænser deres læring primært til det, de hører eller læser. Vær vis. Lær også at udvikle evnen til at lære af det, som I ser og føler, og især det, som Helligånden tilskynder jer til at føle. Søg bevidst og konsekvent at lære af det, du føler. Din evne til at gøre det vil forbedres gennem gentagen øvelse. Der kræves en betydelig tro og indsats for at lære af det, du mærker fra Ånden. Bed i tro om en sådan hjælp. Vær værdig til en sådan vejledning.

(Richard G. Scott, »How to Learn by the Spirit«, New Era, sep. 2014, s. 48)

Supplerende læringsaktiviteter

Vis kærlighed til vor himmelske Fader og Jesus Kristus

Overvej at bede eleverne om at læse 1 Korinther 2:9 og se efter, hvilke planer vor himmelske Fader har for dem, der elsker ham. De kan tænke på de velsignelser, de har modtaget, og slå op i skriftsteder, der identificerer velsignelser, der kommer af at følge vor himmelske Fader og Jesus Kristus (se L&P 76:50, 58-70 og Mosi 2:41). Eleverne kan derefter opfordres til at læse Johannes 14:15 og tænke over befalinger, de kan efterleve mere fuldt ud som en måde at vise deres kærlighed til Gud.

Værdige til Ånden

Eleverne kan tilskyndes til at studere, hvad de kan gøre for at gøre sig værdige til at blive undervist af Helligånden. De kan læse Alma 32:27-28 ; Lære og Pagter 42:14 og Johannes 7:17 og dele det, de finder frem til. Overvej at tilskynde dem til at reflektere over, hvad de i øjeblikket gør, og hvad de kan gøre i fremtiden for at gøre sig værdige til Helligåndens ledsagelse.