Seminar
2 Timotheus 3


2 Timotheus 3

De hellige skrifter

Billede
Book of Mormon in Spanish.

Føler du dig nogensinde overvældet eller nervøs over verdens åndelige tilstand i dag? I et brev til Timotheus profeterede Paulus, at de sidste dage ville omfatte »hårde tider« (2 Tim 3:1), men han belærte også om, at Herren har givet os en gave i form af de hellige skrifter for at hjælpe os i hårde tider (se 2 Tim 3:14-17). Denne lektion er beregnet til at hjælpe dig til at få et ønske om at studere skrifterne, hvilket kan beskytte dig mod vor tids onder.

Bær vidnesbyrd om velsignelserne ved dagligt skriftstudium. Bær ofte vidnesbyrd om de velsignelser, der kommer ved at studere skrifterne dagligt, og bed eleverne om at bære vidnesbyrd om de velsignelser, de får ved at studere skriften.

Elevforberedelse: Del følgende udtalelse af præsident Thomas S. Monson (1927-2018): »At bruge tid hver dag på skriftstudium vil, uden tvivl, styrke vores tros grundvold og vores vidnesbyrd om sandheden« (»Så sikker en grundvold«, Liahona, nov. 2006, s. 68). Bed eleverne om at grunde over denne udtalelse og tænke på personlige oplevelser, der viser, at den er sand.

Mulige læringsaktiviteter

De sidste dage

Overvej at bede eleverne om at rejse sig. Bed dem om at forestille sig, at den ene væg i lokalet repræsenterer at føle sig taknemmelig for at være i live på denne tid i jordens historie, og den modsatte væg repræsenterer at føle sig nervøs for det. Bed dem om at gå hen til en af væggene eller stille sig et sted mellem de to vægge, der bedst repræsenterer deres følelser. Bed et par elever om at forklare, hvorfor de føler, som de gør.

Læs følgende udtalelse af ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum, og tænk over, hvorfor det gør dig taknemlig, nervøs eller begge dele at leve i denne tid.

Billede
Official portrait of Elder Neil L. Andersen of the Quorum of the Twelve Apostles, 2010, August.

Vi lever i meget interessante tider, men alligevel vidunderlige tider …

Idet vi nærmer os Frelserens andet komme, ved vi, at vores verden vil være fuld af tumult og forvirring. Mange i samfundet vil ignorere Guds befalinger. Jeg har ofte citeret denne udtalelse af præsident Thomas S. Monson: »Hvor Kirkens og samfundets standarder engang var noget nær forenelige, så er der nu et dybt svælg mellem os, og det vokser sig større.«

(Neil L. Andersen, »A Compensatory Spiritual Power for the Righteous« (foredrag ved Education Week på Brigham Young University, 18. aug. 2015), speeches.byu.edu)

  • Hvordan er de tider, vi lever i, forunderlige?

  • Hvad kan gøre dig nervøs for at leve i den verden, som ældste Andersen beskrev?

Når du studerer denne lektion, så se efter, hvordan Gud kærligt har sørget for hjælp midt i den forvirring, de åndelige farer eller den ængstelse, du kan føle omkring forholdene i verden.

Læs 2 Timotheus 3:1-7, 12-13 ; 4:3-4 og se efter Paulus’ beskrivelse af farerne i de sidste dage.

  • Hvilke eksempler på de tilstande, som Paulus beskrev, har du set i verden i dag?

En gave fra Gud

Vor himmelske Fader har ikke ladet os stå alene med farerne i de sidste dage. I sin barmhjertighed og kærlighed har han givet os mange vidunderlige gaver.

Ældste Andersen fortsatte:

Billede
Official portrait of Elder Neil L. Andersen of the Quorum of the Twelve Apostles, 2010, August.

Idet vi finder vej i en verden, hvor der er mindre opmærksomhed på Guds befalinger, bør vi bestemt være bønsomme, men vi behøver ikke at være alt for foruroligede. Herren vil velsigne sine hellige med den åndelige kraft, der er nødvendig for at møde vor tids udfordringer.

(Neil L. Andersen, »A Compensatory Spiritual Power for the Righteous« [foredrag ved Education Week på Brigham Young University, 18. aug. 2015], speeches.byu.edu)

Læs 2 Timotheus 3:14-17 , og se efter en af de gaver, Gud har givet os for at hjælpe os gennem farerne i vore dage.

Lad nogle elever fortælle, hvad de fandt frem til.

  • Hvilke velsignelser, som vi kan modtage ved studium af skriften, bemærkede du i disse vers?

Det kan være en hjælp at skrive de velsignelser, eleverne finder frem til, på tavlen. Hvis eleverne har svært ved at finde velsignelser, kan nogle af følgende tilføjes listen.

Skriftstudium kan hjælpe dig med at:

  1. Uddybe din tro på Jesus Kristus.

  2. Modtage visdom og vejledning i situationer, du står over for.

  3. Forstå evangeliets læresætninger eller sandheder.

  4. Rette op på falske idéer eller dårlige vaner.

  5. Blive mere som Jesus Kristus.

  • Hvordan vil du sammenfatte det, Paulus skrev om studium af skriften?

En måde, hvorpå eleverne kan sammenfatte Paulus’ lærdomme, er: Når vi studerer skrifterne, kan vi opnå visdom, der vil lede os til frelse gennem tro på Jesus Kristus. Overvej at skrive nogle få af elevernes sammenfatninger på tavlen.

Skriv i din studiebog om engang, hvor skrifterne hjalp dig på en af de måder, som Paulus beskrev. Hvis du ikke kan komme i tanke om en oplevelse, så skriv, hvorfor du tror, at skrifterne kan hjælpe dig på en af de måder, som Paulus beskrev.

Overvej at bede flere frivillige om at dele eller sammenfatte det, de har skrevet.

  • På hvilke andre måder kan Herren velsigne dig, når du studerer skrifterne?

  • Herren gav dig skrifternes gave for at hjælpe dig i de sidste dage. Hvad lærer det dig om ham?

Brug af skrifterne

Overvej at lade eleverne arbejde i små grupper for at udføre følgende aktivitet.

Øv dig i at bruge skrifterne til at styrke din tro på Jesus Kristus ved at vælge to af de sidste dages udfordringer, som Paulus profeterede om i 2 Timotheus 3:1-7, 12-13 ; 4:3-4 , eller vælg andre udfordringer, der er relevante for dit liv. Søg efter skriftsteder, der kan hjælpe en person, der står over for disse udfordringer. Det kan være nyttigt at søge nøgleord i Guide til skrifterne, som findes på ChurchofJesusChrist.org. Eller du kan vælge nogle af dine yndlingsskriftsteder og derefter afgøre i hvilke sidste dages udfordringer, de kan være dig en hjælp.

  • Hvilke skriftsteder fandt du, der kan hjælpe en person, der står over for specifikke udfordringer? Forklar, hvordan de kan være en hjælp.

Dit mål for skriftstudium

Giv eleverne mulighed for at reflektere over deres mål for dagligt skriftstudium. Nogle elever kæmper måske med at fastholde det mål, de har sat. Læringsoplevelsen i lektionen »Evangelisk mesterlære: 2 Timotheus 3:15-17« giver eleverne mulighed for at overveje, hvordan de kan overvinde de hindringer for et dagligt skriftstudium, som de kan stå overfor.

Paulus mindede Timotheus om, at Timotheus var blevet velsignet med at kende skrifterne, fra han var ung (se 2 Tim 3:15). På samme måde vil vor himmelske Fader velsigne dig for at studere skrifterne i din ungdom. Brug et par minutter på enten bønsomt at sætte et mål eller på at overveje dit nuværende mål for personligt dagligt skriftstudium. Tænk over følgende spørgsmål:

  • Hvordan har du klaret dig i forhold til dit mål?

  • Hvordan hjælper dit mål dig til at udvikle tro på Jesus Kristus og overvinde vore dages udfordringer?

  • Hvilke tilpasninger, om nogen, af dit mål føler du, at du bør foretage?

Overvej at bede eleverne om at svare på nummer to spørgsmål ovenover.

Bed eleverne om at aflevere deres mål, hvis de føler, at det vil hjælpe dem til at nå det.

Overvej at fortælle din lærer, en forælder eller en anden, du stoler på, om dit mål for skriftstudium og bede dem om at følge op på dig.

Kommentar og baggrundsinformation

Hvordan kan jeg forstå de farer, der nævnes i 2 Timotheus 3:1-7 ?

Følgende definitioner kan være nyttige:

  • »Ukærlige« ( 2 Tim 3:3) kan omfatte adfærd, der præges af mangel på følelser eller omsorg, af had og foragt eller med et begær, der fører til seksuel umoralitet

  • »Umådeholdne« ( 2 Tim 3:3) betyder ubehersket, overdrevent

  • »Fremfusende« ( 2 Tim 3:4) betyder fremfarende, respektløs

  • »Hovmodig« ( 2 Tim 3:4) betyder opblæst, indbildsk

Hvordan kan jeg bedre forstå 2 Timotheus 3:16-17 ?

Overvej at læse artiklen »Line upon Line: 2 Timothy 3:16–17« (New Era, apr. 2012, s. 19), som indeholder hjælp til ord, profetiske kommentarer og forklaringer, der kan hjælpe dig til bedre at forstå disse vers.

Hvordan kan det hjælpe mig i min tilværelse at studere skrifterne?

Ældste Richard G. Scott (1928-2015) fra De Tolv Apostles Kvorum sagde:

Billede
Final official portrait of Elder Richard G. Scott of the Quorum of the Twelve Apostles, 2004. Passed away 22 September 2015.

Vi taler med Gud gennem bøn. Han kommunikerer oftest tilbage til os gennem sit skrevne ord. For at vide, hvordan den guddommeliges røst lyder og føles, så læs hans ord, studer skrifterne og grund over dem. Gør dem til en fast del af din hverdag …

Ved dagligt, konsekvent skriftstudium finder du fred i virvaret omkring dig og styrke til at modstå fristelser. Du vil udvikle en stærk tro på Guds nåde og vide, at der vil blive rettet op på alt i Guds egen tid i kraft af Jesu Kristi forsoning.

(Richard G. Scott, »Gør udøvelsen af tro til din første prioritet«, Liahona, nov. 2014, s. 93-94)

Hvordan kan jeg være optimistisk omkring fremtiden, hvis samfundets udvikling synes at være i modstrid med Guds befalinger?

Præsident Boyd K. Packer (1924-2015) fra De Tolv Apostles Kvorum hjalp med at besvare dette spørgsmål i videoen »On Zion’s Hill« fra tidskode 0:00 til 1:41, som findes på ChurchofJesusChrist.org.

På hvilke måder kan jeg studere skrifterne effektivt?

Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum besvarer dette spørgsmål i videoen »Advice for Studying the Scriptures« (2:07), som findes på ChurchofJesusChrist.org.

Supplerende læringsaktiviteter

Frelserens eksempel

Gennemgå Matthæus 4:1-11 med eleverne for at se, hvordan Frelseren brugte skrifterne til at overvinde de farer og fristelser, han stod overfor.

Forskellige måder at lære af skrifterne på

Før du beder eleverne om at overveje deres personlige mål for skriftstudium, så vis dem følgende udtalelse af ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum. Bed eleverne om at finde hvert ord, der beskriver, hvordan vi kan bruge vores skrifter.

»Vi må se hen mod og komme til Kristus, som er ›kilden til de levende vande‹ ( 1 Ne 11:25 ; sammenlign med Eter 8:26 ; 12:28) ved at læse (se Mosi 1:5), studere (se L&P 26:1), granske (se Joh 5:39 ; Alma 17:2) og tage for os (se 2 Ne 32:3) af Kristi ord, som er indeholdt i de hellige skrifter. Ved at gøre dette kan vi modtage både åndelig vejledning og beskyttelse på vores jordiske rejse« (David A. Bednar, »A Reservoir of Living Water« (CES-foredrag for unge voksne, 4. feb. 2007, s. 2), broadcasts.ChurchofJesusChrist.org).

Bed eleverne om at beskrive, hvordan de kan anvende hvert af de ord, de finder frem til, i deres personlige skriftstudium.