Seminar
2 Timotheus 4


2 Timotheus 4

»Jeg har bevaret troen«

Billede

Efterlevelse af Jesu Kristi evangelium velsigner os på mange måder. Selvom vi står over for prøvelser og forfølgelse, kan vi ved tro på Jesus Kristus forblive tapre indtil enden. Efter årtiers stræben for at følge Frelseren vidste Paulus, at han snart ville blive slået ihjel. I sit sidste brev til Timotheus udtrykte han, hvorfor det at forblive trofast var det værd for ham og for alle, der vælger at holde ud i tro. Denne lektion er beregnet til at hjælpe dig til at blive eller forblive forpligtet til at følge Jesus Kristus hele livet.

Hjælp eleverne med at finde »søg efter«-opfordringer. I begyndelsen af lektionen er der ofte en opfordring til eleverne om at se efter læresætninger, sandheder eller principper, der udspringer af indholdet i skriften. Det kan være nyttigt at vise, hvad du ønsker, at eleverne søger efter. Dette kan hjælpe dem med at have søg efter-opfordringen in mente, mens de studerer skriftstedsblokken.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at finde et skriftsted, som de kan dele med en, der føler sig mismodig i sine bestræbelser på at følge Jesus Kristus.

Mulige læringsaktiviteter

Holde trofast ud

Vær under den følgende aktivitet opmærksom på elever, der kan være alvorligt syge eller har en ven eller et familiemedlem, der er død for nylig.

Forestil dig, hvordan det ville være at vide, at du snart skal dø.

Overvej at bede eleverne om at skrive deres svar på følgende spørgsmål i deres studiebog. Overvej derefter at bede et par elever om at dele deres svar på det sidste spørgsmål med klassen.

  • Hvad vil du håbe på at kunne sige om dit liv, når den dag kommer?

  • Hvad vil være vigtigt for dig på det tidspunkt? Hvad vil ikke være vigtigt?

  • Hvordan tror du, at dine bestræbelser hele livet på at følge Frelseren vil påvirke dig på det tidspunkt?

Efter årtier med tapper tjeneste som Jesu Kristi discipel skrev Paulus til Timotheus fra et romersk fængsel og vidste, at han snart ville blive henrettet. Det er sandsynligvis det sidste brev, som Paulus skrev, der er medtaget i Det Nye Testamente. Vi er velsignede ved at være i stand til at læse nogle af denne store mands sidste tanker, hvor han reflekterede over sit liv og sin kommende død.

Paulus sammenlignede sine bestræbelser på at forblive trofast med to forskellige handlinger. Læs 2 Timotheus 4:6-7 , og se efter Paulus’ sammenligninger.

Billede
Two men in a park boxing in a boxing ring with a man acting as Referee.
Billede
Two young men are outside. They are running on a track. This is in Lisbon, Portugal.

Overvej at vise disse to billeder, mens eleverne drøfter følgende spørgsmål.

  • Hvorfor kan det at stride den gode strid og fuldføre et løb være gode sammenligninger med at bevare troen på Jesus Kristus hele livet?

Tænk et øjeblik over, hvordan du på dette tidspunkt i dit liv klarer dig i dit løb eller din strid for at forblive trofast mod Kristus. Har du nogensinde følt dig træt, slået eller såret? Har du nogensinde ønsket at give op? Hvordan har Helligånden hjulpet dig i disse situationer? Når du studerer i dag, så tænk over, hvorfor det vil være værd for dig at fortsætte løbet eller den gode strid som discipel.

Det, som Frelseren tilbyder de trofaste

Læs 2 Timotheus 4:8 , og se efter de velsignelser, som Frelseren forberedte til Paulus og alle, der trofast holder ud.

Denne krans er et symbol på evigt liv med vor himmelske Fader og Jesus Kristus, også kendt som ophøjelse.

  • Hvorfor tror du, at Paulus beskriver denne velsignelse, som Jesus Kristus tilbyder os, som »retfærdighedens sejrskrans«?

En sandhed, vi kan lære af dette skriftsted, er denne: På grund af Jesus Kristus vil alle, der trofast holder ud til enden, modtage evigt liv.

  • Hvad betyder vendingen »holde ud til enden« for dig? På hvilke måder skal du holde ud nu? Hvad gør det udfordrende at holde ud til enden?

  • Hvordan er Frelseren det fuldkomne eksempel på at holde ud til enden? (Se L&P 19:16-19).

  • Hvordan påvirkede Frelserens udholdenhed til enden os?

Brug noget tid på at tænke over, hvem der kan blive påvirket af dit valg om at holde ud til enden.

Overvej at give hver elev et lille stykke papir. Bed hver elev om anonymt at skrive og aflevere et kort scenarie, hvor nogen kan føle sig fristet til at holde op med at prøve at følge Jesus Kristus. (Det kan endda være en virkelig årsag til, at en af deres nærtstående besluttede sig for at holde op med at følge Jesus Kristus). Disse papirer kan omfordeles senere i lektionen eller læses og bruges på andre måder for at hjælpe eleverne til at relatere lektionen til deres liv.

Vores håb får vi fra Jesus Kristus

Ældste L. Tom Perry (1922-2015) fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, at det er så udfordrende at holde ud til enden, at vi ikke kan klare det på egen hånd. Han sagde:

Billede
Final official portrait of Elder L. Tom Perry of the Quorum of the Twelve Apostles, 2004. Passed away 30 May 2015.

At holde ud til enden er bestemt ikke et gør-det-selv-projekt. Det kræver … Frelserens forløsende kraft.

(L. Tom Perry, »Jesu Kristi evangelium«, Liahona, maj 2008, s. 46)

Ligesom Paulus holdt ud, holdt mange andre ud til enden med Frelserens hjælp. Læs mindst to af følgende skriftsteder i Mormons Bog. Se efter, hvordan forholdet til Frelseren påvirkede hver af disse profeter, da de trofast holdt ud og nærmede sig deres død.

Eleverne kan også blive bedt om at komme med eksempler fra deres egen familie på den fred, der kan føles, når nogen nærmer sig døden efter et liv med at stræbe efter at følge Jesus Kristus.

Lehi: 2 Nefi 1:14-15

Enosh: Enosh 1:27

Moroni: Moroni 10:32-34

  • Hvordan beskrev disse disciple deres forhold til Jesus Kristus?

  • Hvordan påvirkede dette forhold deres følelser i forhold til deres død?

Hvilket råd ville du give?

Overvej at omfordele de papirer, som eleverne afleverede, om situationer, der kan friste nogen til at opgive at prøve at følge Jesus Kristus.

Vis følgende spørgsmål, og giv eleverne tid til at tænke over dem med den situation, de har modtaget, i tankerne. Bed derpå frivillige om at fortælle, hvad de ville sige til nogen i den situation, selv om det ikke direkte besvarer spørgsmålene. Bed dem, der udførte elevforberedelsen, om også at fortælle om det skriftsted, de har fundet.

  • Hvilket råd ville du give til en trofast person, der er bekymret for ikke at være stærk nok til at holde ud?

  • Hvad kan du sige til en person, der allerede er holdt op med at følge Frelseren og nu føler, at det er for sent at begynde forfra? Hvordan kan du bruge Paulus’ eksempel til at hjælpe dem til at se, at Frelseren kan hjælpe, når vi ønsker at ændre os og begynde forfra?

  • Hvilke skridt kan de tage for at vende sig til Frelseren for at få hjælp?

Hvad er budskabet til dig?

Gå tilbage til 2 Timotheus 4, og læs vers 6-8, 18. Forestil dig, at du er i stand til at sige det, som Paulus sagde, når du nærmer dig afslutningen af dit liv. Besvar derefter følgende spørgsmål:

  • Hvad føler du er vor himmelske Faders budskab til dig?

  • Hvordan har det, du har lært og følt i dag, hjulpet dig til bedre at forstå dit behov for Jesus Kristus?

  • Hvad føler du dig tilskyndet til at gøre?

Kommentar og baggrundsinformation

Hvordan kan vi holde ud til enden?

Ældste L. Tom Perry (1922-2015) fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede:

Billede
Final official portrait of Elder L. Tom Perry of the Quorum of the Twelve Apostles, 2004. Passed away 30 May 2015.

At holde ud til enden kræver trofasthed til enden, som det var tilfældet med Paulus, der fortalte Timotheus: »Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen« ( 2 Tim 4:7). Det er selvfølgelig ikke en nem opgave. Det er hensigten, at det skal være svært, udfordrende og mest af alt forædlende, eftersom vi forbereder os til at vende tilbage og bo sammen med vor Fader i himlen og modtage evige velsignelser.

(L. Tom Perry, »Jesu Kristi evangelium«, Liahona, maj 2008, s. 46)

//media.ldscdn.org/webvtt/scripture-and-lesson-support/doctrine-and-covenants-visual-resource/2010-07-019-endure-to-the-end-en.vtt

Hvad nu, hvis det til tider er svært at se de velsignelser, der følger af at forblive trofast?

Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:

Billede
Official Portrait of Elder Jeffrey R. Holland. Photographed January 2018.

Giv ikke op. Bliv ved med at gå. Bliv ved med at forsøge Der er hjælp og lykke forude … Det vil ordne sig til sidst. Stol på Gud og tro på det gode, som vil komme

… Nogle velsignelser kommer hurtigt, andre kommer senere, og nogle kommer først i himlen, men for dem, som modtager Jesu Kristi evangelium, vil de komme.

(Jeffrey R. Holland, »En ypperstepræst for de goder, som nu er blevet til«, Liahona, jan. 2000, s. 38)

Supplerende læringsaktiviteter

Filemon kan lære os om Frelseren

Bed en elev om at læse følgende oplysninger om den situation, som Paulus talte om i dette brev, højt:

Filemon havde en slave, der hed Onesimos, der var flygtet til Rom, og som havde stjålet noget fra Filemon (se Filem 1:18). Slaveri blev ikke set som noget dårligt i den jødisk-kristne kultur på Paulus’ tid, og det var også tilladt under romersk lov. Straffen for en slave, der var løbet væk, var mange pisk, brændemærkning på panden eller tilmed døden. Under Onesimos’ flugt mødte han apostlen Paulus og blev omvendt til Jesu Kristi evangelium. Paulus opfordrede Onesimos til at vende tilbage til Filemon.

Bed en elev om at læse Filemon 1:8-12 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Paulus bad eller anmodede Filemon om at gøre.

Bed derpå eleverne om at læse Filemon 1:15-19 og sammenligne det, som Paulus skrev, og det, han tilbød at gøre på Onesimos’ vegne, med det, Frelseren gør for hver enkelt af os.

2 Timotheus 4:8. Jesus Kristus giver os håb for fremtiden på trods af vores tidligere fejltagelser

Hjælp eleverne til at forstå, at Paulus’ forsikring om en evig belønning (se 2 Tim 4:8) ikke kom, fordi han aldrig begik fejl. Faktisk bekæmpede han Frelserens kirke tidligere i sit liv, da han var kendt som Saulus (se ApG 8:3 ; 9:1-2). Da Paulus så tilbage på sit liv, beskrev han sit yngre jeg som »den største« blandt syndere (se 1 Tim 1:15). Det kan have været fristende for Paulus at give op på grund af sine tidligere synder og svagheder.

Bed eleverne om at læse 1 Timotheus 1:12-17 , og markere noget i hvert vers, der viser, at Paulus satte sin lid til, at Jesus Kristus ville frelse ham, og ikke til sin egen styrke.

Bed eleverne om at fortælle, hvilke af disse vers der giver mest mening for dem og hvorfor.

Bed dem om at sammenfatte Paulus’ budskab til en, der har lyst til at give op på grund af deres tidligere fejl eller nuværende svagheder.