Seminar
Apostlenes Gerninger 22-26


Apostlenes Gerninger 22-26

Paulus’ vidnesbyrd

Billede
Paul speaking to King Agrippa.

Da Paulus stod over for falske beskyldninger og fysisk mishandling, blev han ikke bragt til tavshed. Uanset om Paulus var bundet i lænker eller blev ført frem for ledere og konger, bar han trofast sit stærke vidnesbyrd om Jesus Kristus og hans evangelium. Denne lektion har til hensigt at hjælpe dig til at udvikle et større ønske om at følge Paulus’ eksempel med at vidne om Jesus Kristus og hans evangelium i din hverdag. 

Anspor eleverne til at vidne om læresætninger og principper: Hjælp eleverne til at forstå, at »når en person bærer et vidnesbyrd, velsigner det ikke kun den, der bærer det, men kan også styrke andres tro og vidnesbyrd … [Et vidnesbyrd] kan ganske enkelt være en udtalelse om det, som et menneske ved er sandt, udtalt med oprigtighed og overbevisning. Det kan være en enkel bekræftelse af, hvad et menneske føler ved en læresætning eller et princip i evangeliet, og den forskel, det har gjort i hans eller hendes liv« (Evangelisk undervisning og læring: En håndbog for lærere og ledere i seminar og institut, 2012, s. 33).

Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over og komme forberedte på at fortælle om en oplevelse, hvor en andens vidnesbyrd havde indflydelse på dem.

Mulige læringsaktiviteter

Bær vidnesbyrd

Mind eleverne om opfordringen i elevforberedelsen til denne lektion, når de svarer på følgende spørgsmål.

I religiøs eller åndelig forstand betyder det at vidne eller bære vidnesbyrd som regel at fortælle om personlige overbevisninger om åndelig kundskab, der er givet af Helligånden (se Guide til skrifterne, » Vidne « og » Vidnesbyrd «).

  • Hvornår har du følt kraften i at bære dit eget vidnesbyrd eller høre en anden bære sit vidnesbyrd? Hvordan har det påvirket dig?

  • Hvor villig er du til at bære dit vidnesbyrd for andre? Hvorfor tøver nogen måske med at bære sit vidnesbyrd?

  • Hvilke spørgsmål og bekymringer har du om at bære vidnesbyrd for andre om din tro?

I denne lektion vil du studere Paulus’ vidnesbyrd om Frelseren, og hvordan Frelseren påvirkede Paulus’ liv. Du vil også lære, hvordan andre reagerede på Paulus’ vidnesbyrd. Overvej mens du studerer, hvordan Frelseren kan velsigne dig, når du er villig til at bære dit vidnesbyrd om ham og hans evangelium, uafhængigt af hvor stærkt du mener, dit vidnesbyrd er.

Apostlen Paulus’ vidnesbyrd

Til trods for, at Paulus blev slået, stenet og sat i fængsel på et falsk grundlag, bar han gentagne gange sit vidnesbyrd om Jesus Kristus og hans evangelium. Når du læser Paulus’ historie, så øv dig i at visualisere, hvad der sker i beretningen.

Dette kan være en god anledning til at minde eleverne om virkningen ved at visualisere. Opfordr dem til at forestille sig, at de var til stede i beretningen. Mens de læser, kan de forestille sig, hvad de ville se, høre og føle, hvis de var der.

Følgende skriftsteder indeholder dele af Paulus’ vidnesbyrd og reaktioner hos dem, der hørte ham. Vælg at læse et af skriftstederne og tænk over, hvordan du kunne være blevet påvirket af hans vidnesbyrd, hvis du havde været der.

Overvej at vise eleverne følgende oplysninger. Hvis klassetiden er begrænset, kan det være en hjælp at understrege, at eleverne ikke behøver at læse alle tre vidnesbyrd.

Paulus’ vidnesbyrd

Folks reaktion

Paulus blev lagt i lænker efter sin anholdelse i Jerusalem. Han fik lov til at tale til folket, mens han stod uden for Antoniaborgen.

Læs Apostlenes Gerninger 22:6-16 .

Apostlenes Gerninger 22:22-24

Paulus blev arresteret uden for templet i Jerusalem og blev derefter ført frem for de jødiske ledere. Han blev udspurgt af disse jødiske ledere og derefter fængslet. Den romerske kommandant, der havde arresteret Paulus, hørte om en sammensværgelse blandt en gruppe jøder om at dræbe Paulus, så han sendte Paulus til Cæsarea. I Cæsarea fik Paulus lov til at forsvare sig over for den romerske statholder Felix.

Læs ApG 24:10-16

Apostlenes Gerninger 24:22-27

Efter to års fængsel trådte Paulus frem for den nye statholder og krævede mulighed for at fremlægge sin sag for kejseren. Kong Agrippa arrangerede at kunne høre Paulus vidne, inden han rejste til Rom.

Læs Apostlenes Gerninger 26:1-3, 13-23

Apostlenes Gerninger 26:24-31

Når eleverne har færdiggjort en af læseopgaverne ovenfor, kan du overveje at bede dem om at dele personlige indtryk fra deres studium inden følgende aktivitet.

Skriv det, du har lært, ned i din studiebog. Sørg for at medtage følgende punkter:

  • Hvilke specifikke ting lagde du især mærke til ved Paulus’ vidnesbyrd om Jesus Kristus og hans evangelium?

  • Hvad gjorde indtryk på dig ved Paulus i disse vers?

  • Hvorfor tror du, at Paulus havde modet og styrken til at vidne om Kristus i så svære situationer?

  • Hvorfor tror du, at det er vigtigt at bære vidnesbyrd, selv når andre måske afviser det?

Når eleverne svarer, så lyt omhyggeligt efter sande principper, og skriv dem på tavlen. Et muligt princip kan være: Jesu Kristi disciple bærer frimodigt deres vidnesbyrd.

Læs følgende udtalelse og tænk over, hvordan det kan hjælpe dig til at have modet til at vidne, ligesom Paulus gjorde.

Idet han lagde vægt på, at vores vidnesbyrd for andre ikke behøver at være fuldkomment og er noget, vi er nødt til at øve os på, delte ældste Dieter F. Uchtdorf fra De Tolv Apostles Kvorum følgende:

Billede
Official portrait of Elder Dieter F. Uchtdorf of the Quorum of the Twelve Apostles, 2006. Called as Second Counselor in the First Presidency, 3 February 2008. Made official portrait in 2008 replacing portrait taken in 2004.

Fortæl på de måder, der nu falder jer naturligt og normalt, folk om, hvorfor Jesus Kristus og hans kirke er vigtige for jer …

Forstå, at det ikke er jeres opgave at omvende folk. Det er Helligåndens opgave. Jeres opgave er at dele, hvad I har på hjerte, og leve i overensstemmelse med jeres overbevisninger.

(Dieter F. Uchtdorf, »Missionering: Del, hvad I har på hjerte«, Liahona, maj 2019, s. 17)

Lav to kolonner i din studiebog. Tænk over og nedskriv dit personlige vidnesbyrd i den ene kolonne, deriblandt personlige oplevelser, der har styrket og opbygget dit vidnesbyrd om vor himmelske Fader, Jesus Kristus og deres evangelium. Nedskriv i den anden kolonne alle tanker og indtryk i forhold til, hvordan du kan bære dette vidnesbyrd for andre i dit daglige liv, ligesom Paulus gjorde.

Overvej at bære (og lade eleverne bære) vidnesbyrd og dele tanker, indtryk og idéer om at bære vidnesbyrd på en normal og naturlig måde. Når du gør det, så understreg Frelserens eksempel på at bære sit vidnesbyrd. Dette kan gøres før eller efter drøftelsen af følgende spørgsmål.

  • Hvordan var Frelseren et eksempel på at bære sit vidnesbyrd, uanset hvordan andre svarede eller reagerede? (Se L&P 138:25-26).

  • Du kan måske tøve eller være nervøs i forhold til at vidne om Frelseren. Hvordan kan det hjælpe dig at tænke på, hvad Frelseren synes om din indsats for at vidne om ham?

Kommentar og baggrundsinformation

Hvor kan jeg lære mere om, hvad et vidnesbyrd er, og hvordan man styrker sit vidnesbyrd?

Hvorfor er det vigtigt at være tapper i sit vidnesbyrd?

Ældste Quentin L. Cook fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:

Billede
Official portrait of Elder Quentin L. Cook. Called to the Quorum of the Twelve Apostles on 6 October 2007.

Det at være »tapre i vidnesbyrdet om Jesus« [ L&P 76:79 ] er den enkle og afgørende prøve mellem dem, der arver det celestiale riges velsignelser, og dem, der kommer i det lavere terrestriale rige …

Det at være tapre i vidnesbyrdet om Jesus [er] en trædesten hen mod at blive værdige til Frelserens nåde og det celestiale rige.

(Quentin L. Cook, »Tapre i Jesu vidnesbyrd«, Liahona, nov. 2016, s. 43)

Hvordan kan jeg bære mit vidnesbyrd på en almindelig og naturlig måde?

Se eksempler på, hvordan du kan bære dit vidnesbyrd på en normal og naturlig måde, i videoen »Fortæl om din tro« (2:02), som findes på https://www.churchofjesuschrist.org/study/video/inspirational-messages/2012-01-013-sharing-your-beliefs?lang=dan. Du kan også overveje at læse artiklen »Principper for omsorg: Sådan bærer vi vores vidnesbyrd mere naturligt« (Liahona, mar. 2019, s. 8-11).

Supplerende læringsaktiviteter

En alternativ måde at indlede lektionen på

Paulus’ vidnesbyrds indflydelse på Joseph Smith

Overvej at hjælpe eleverne til at forstå virkningen af Paulus’ vidnesbyrd ved at læse Joseph Smiths følelser i forhold til Paulus, som han delte i Joseph Smith – Historie 1:21-25 . Hvorfor følte Joseph en forbindelse til Paulus? Hvordan tror du, at Joseph blev styrket af Paulus’ vidnesbyrd? Hvordan relaterer Paulus’ oplevelser til dig i dag? Hvordan kan Paulus’ vidnesbyrd og oplevelser hjælpe dig?

Hjælp eleverne til at visualisere

Forbindelse til Kom og følg mig

Kom og følg mig fremhæver i denne uge den sandhed, at »Jesu Kristi disciple bærer frimodigt deres vidnesbyrd« (se »31. juli-6. august. Apostlenes Gerninger 22-28: ›Tjener og … vidne‹«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Det Nye Testamente 2023). Her opfordres alle til at overveje muligheder for at bære deres vidnesbyrd. Overvej at spørge eleverne, om de gjorde det, og at bede dem, der gjorde det, om at fortælle om deres oplevelser. Hvis eleverne ikke gjorde det, så mind dem om, at de vil få mulighed for at gøre dette i deres studium af Kom og følg mig.