Seminar
Gennemgang af evangelisk mesterlære 16


Gennemgang af evangelisk mesterlære 16

Lær henvisninger og nøglesætninger udenad

Billede
Mother and young woman in New Zealand are sitting together reading scriptures. Also shots of woman along pondering.

At lære skriftsteder og deres lærdomme udenad kan hjælpe dig på mange måder. Denne lektion er beregnet til at hjælpe dig med at lære nogle mesterlæreskriftstedshenvisninger til og nøglesætninger i Det Nye Testamente udenad.

Brug variation til at engagere eleverne. Anvendelse af forskellige undervisningsstrategier kan hjælpe eleverne til at lære mere effektivt. Tilpas lektionsmaterialet, så det engagerer eleverne og hjælper dem til at lære bedst muligt.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at læse et eller to af de mesterlæreskriftsteder, de har studeret. Udfordr dem til at lære skriftstedshenvisningen og nøglesætningen fra skriften eller om muligt hele mesterlæreskriftstedet udenad.

Mulige læringsaktiviteter

I stedet for denne gennemgangslektion kan det være nødvendigt at undervise i en lektion med mesterlæreskriftsteder. Tjek undervisningsplanen fra områdelederen eller -koordinatoren for at sikre, at der bliver undervist i hvert af mesterlæreskriftstederne, i løbet af seminaråret.

  • Prøv at lære nogle af følgende ting udenad: Sangtekster, et skema eller fakta om sportsudøvere eller sangere?

  • Hvilke andre eksempler er der på ting, som du lærer udenad? Hvorfor gør du det?

Overvej at dele et personligt eksempel på at lære noget udenad, samt grunde til at lære det udenad.

  • Hvilke grunde er der til at lære skriftsteder udenad?

Læs følgende udtalelse af ældste Richard G. Scott (1928-2015) fra De Tolv Apostles Kvorum eller se videoen »Han lever«, der findes på ChurchofJesusChrist.org, fra tidskode 5:27 til 6:05. Se efter mindst tre velsignelser, som vi kan modtage ved at lære skrifterne udenad.

Billede
Final official portrait of Elder Richard G. Scott of the Quorum of the Twelve Apostles, 2004. Passed away 22 September 2015.

Jeg foreslår, at I lærer skriftsteder udenad, der rører jeres hjerte og fylder jeres sjæl med forståelse. Når skriftsteder anvendes, således som Herren har sørget for, at de blev nedskrevet, har de en væsentlig kraft, som ikke kan viderebringes, hvis de omskrives. Sommetider, når der er et væsentligt behov i mit liv, gennemgår jeg i mit sind de skrifter, der har givet mig styrke. Der er stor trøst, vejledning og kraft, der strømmer fra skrifterne, især fra Herrens ord.

(Richard G. Scott, »Han lever«, Liahona, jan. 2000, s. 87-88)

  • Hvilke velsignelser har du oplevet ved at lære skriftsteder eller nøglesætninger fra skrifterne udenad?

  • Hvordan har det at lære Herrens ord i skriften udenad hjulpet dig til at føle dig tættere på vor himmelske Fader og Jesus Kristus?

Huskekort

En måde at lære skriftstedshenvisninger og nøglesætninger udenad på er ved at bruge huskekort. Lav huskekort ved at folde et blankt stykke papir på midten og derpå på midten igen for at lave fire afsnit. Fold papiret ud, og klip langs de foldede linjer for at lave fire kort.

Erstat om nødvendigt følgende henvisninger og nøglesætninger i skriftsteder med henvisninger og nøglesætninger i mesterlæreskriftsteder, som eleverne har studeret.

Skriv hver af følgende henvisninger på den ene side af hvert kort. Skriv nøglesætningen på den anden side.

Henvisning

Nøglesætning

Efeserne 1:10

»Om den frelsesplan for tidernes fylde: at sammenfatte alt i Kristus.«

Efeserne 2:19-20

Kirken er »bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten.«

2 Thessaloniker 2:1-3

»Først skal nemlig frafaldet komme.«

2 Timotheus 3:15-17

»De hellige Skrifter … kan give dig visdom til frelse.«

Vær kreativ for at blive bedre til at lære udenad. Vælg et af følgende forslag eller kom med et af dine egne.

  • Quiz med dig selv: Hold huskekortene, så du kun kan se henvisningen eller nøglesætningen fra skriften. Prøv at sige den tilhørende nøglesætning eller henvisning fra skriften. Gentag dette flere gange med hver henvisning og tilhørende sætning.

  • Gennemgang af tekst: Send en henvisning til venner i din seminarklasse og se, hvem der sms’er tilbage med den rigtige nøglesætning.

  • Matche-aktivitet: Sæt dig sammen med en anden klassekammerat eller et familiemedlem. Lad den ene person lægge sine kort med henvisningen med forsiden opad, og den anden lægge sine kort med nøglesætningen fra skriften med forsiden opad. Match nøglesætningen fra skriften med den tilhørende henvisning ved at placere kortet med nøglesætningen fra skriften oven på kortet med henvisningen.

  • Brug appen: Brug appen Evangelisk mesterlære som en hjælp til at lære udenad.

Overvej at dele eleverne op i grupper på fire. Bed hver gruppe om at dele et sæt huskekort ud til gruppens medlemmer. Læs en nøglesætning fra skriften for klassen. Den elev i hver gruppe, der har kortet med den tilhørende henvisning, afleverer derefter kortet til læreren. Udfordr hver gruppe til at aflevere det rigtige kort til læreren inden for en tidsgrænse (for eksempel fem sekunder). Tilskynd eleverne til at hjælpe de andre medlemmer på deres hold. Eleverne kan også blive bedt om at bytte kort med en anden person i deres gruppe for at hjælpe dem til at lære alle skriftstedshenvisninger og nøglesætninger fra skriften.

Vælg et af mesterlæreskriftstederne.

  • Hvorfor vil du gerne lære dette skriftsted eller nøglesætning fra skriften udenad?

  • Hvordan kan det styrke din forståelse af Jesus Kristus og hans evangelium?

Hvis der er tid til overs, kan eleverne lave huskekort til andre henvisninger og tilsvarende nøglesætninger fra skriften.