Seminar
Evangelisk mesterlære: Jakobs Brev 1:5-6


Evangelisk mesterlære: Jakobs Brev 1:5-6

»Bed til Gud«

Billede
The Prophet Joseph Smith, Jr. in the Sacred Grove (in Manchester, New York) when he received the First Vision. Joseph is depicted kneeling before God the Father and Jesus Christ. Both God the Father and Christ are portrayed wearing white robes. The Father is presenting Christ to Joseph. There are trees in the background. (Joseph Smith - History 1:15-20)

I en tidligere lektion, »Jakobs Brev 1«, lærte du, at Gud velsigner os med visdom, hvis vi beder ham om den i tro. Denne lektion kan hjælpe dig til at lære henvisningen og nøglesætningen i mesterlæreskriftstedet Jakobs Brev 1:5–6 udenad, forklare læresætningen og anvende principperne for at opnå åndelig kundskab i situationer fra det virkelige liv.

Henvendelse til Gud for at få hjælp Ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Åndelige spørgsmål fortjener åndelige svar fra Gud« (»Joseph Smith«, Liahona, nov. 2014, s. 28). Lær eleverne at bede Gud om visdom, når de har spørgsmål.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at læse Joseph Smith – Historie 1:10-14 og se efter, hvordan Joseph Smith anvendte principperne for at opnå åndelig kundskab i sit liv.

Mulige læringsaktiviteter

Denne lektion i evangeliske mesterlæreskriftsteder er udformet til at blive undervist efter »Jakobs Brev 1«, som er det kontekstuelle grundlag for det evangeliske mesterlæreskriftsted Jakobs Brev 1:5 . Hvis denne lektion i evangeliske mesterlæreskriftsteder flyttes til en anden uge, bør den tilsvarende kontekstuelle lektion undervises i løbet af samme uge.

Lær udenad og forklar

Hjælp eleverne med at forklare og lære skriftstedshenvisningen og nøglesætningen i Jakobs Brev 1:5-6 udenad. Følgende aktiviteter er forslag til at nå dette mål.

Forestil dig, at en ven kæmper med at træffe en vigtig beslutning i sit liv. Du ved, at denne ven ikke er vokset op med troen på, at vi kan tale direkte til Gud i bøn.

Husk, at du i den foregående lektion studerede følgende sandhed i Jakobs Brev 1:5-6 : Gud vil velsigne os med visdom, hvis vi beder ham om den i tro.

  • Hvordan kan du bruge Jakobs Brev 1:5-6 til at forklare det forhold, som vor himmelske Fader ønsker, at vi har til ham? (Det kan være nyttigt at medtage eksempler på spørgsmål, som man kan stille, eller visdom, som de kan søge fra Gud i bøn, såvel som personlige oplevelser eller eksempler fra skriften).

Når du har givet eleverne tid til at tænke over, hvordan de vil besvare det forrige spørgsmål, kan du overveje at bede dem om at dele deres svar med en makker, så alle har mulighed for at udtrykke deres svar højt. Lyt til elevernes svar, og gennemgå om nødvendigt noget materiale fra den forrige lektion for at hjælpe dem til bedre at forstå dette skriftsted.

Overvej at vise billedet i begyndelsen af lektionen, mens eleverne færdiggør følgende aktivitet.

Når du er i stand til at finde og forklare dette mesterlæreskriftsted, kan det hjælpe dig, når du fremover deler evangeliet med andre. Som en hjælp til at huske dette skriftsted kan du se på billedet af Joseph Smiths første syn i begyndelsen af lektionen, mens du gentager følgende nøglesætning og henvisning så mange gange på et minut, du kan: »Hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud« ( Jak 1:5-6).

For at hjælpe eleverne til bedre at lære nøglesætningen og henvisningen udenad, kan du overveje at holde pause flere gange i løbet af lektionen for at vise billedet af det første syn og bede dem om at fremsige nøglesætningen og henvisningen igen.

Øv anvendelse

Billede
Young Joseph Smith sits in a chair reading the bible.

Overvej at vise dette billede eller et lignende billede af Joseph Smith i løbet af den følgende del af lektionen.

Joseph Smith er et af mange eksempler i skriften på mennesker, der er blevet velsignet ved at følge principperne for at opnå åndelig kundskab. Før den følgende øvelse i anvendelse vil du studere et eksempel på, hvordan han anvendte disse principper i sit liv. Brug, før du begynder, lidt tid på kort at gennemgå principperne i afsnit 5-12 i afsnittet »Opnå åndelig kundskab« i Evangelisk mesterlære, hoveddokument, 2022.

Overvej at dele eleverne op i tre grupper, hvor hver gruppe i resten af lektionen fokuserer på forskellige principper for at opnå åndelig kundskab. Bed om nødvendigt hver gruppe om at gennemgå de afsnit, der hører til deres princip i Evangelisk mesterlære, hoveddokument.

  • Tænk på, hvad du allerede ved om Joseph Smiths oplevelse. Hvilke spørgsmål havde Joseph? (Se JS–H 1:8-10).

  • Hvorfor er det vigtigt for os at søge svar fra Gud på vores spørgsmål, ligesom Joseph Smith gjorde?

Tænk på ethvert spørgsmål, som du har, eller visdom, som du søger. Når du udfører følgende aktivitet, så tænk over, hvordan Josephs eksempel på at anvende principper for at opnå åndelig kundskab kan hjælpe dig i situationer, der kræver visdom fra Gud.

Alternativt kan denne øvelse i anvendelse tilpasses et spørgsmål, som eleverne har, eller visdom, som de søger.

Bed hver gruppe om at studere følgende vers sammen. Giv dem tilstrækkelig tid til at tale om, hvad de finder frem til i deres gruppe, herunder hvad de har lært af aktiviteten under elevforberedelsen. Bed derefter hver gruppe om at fortælle klassen, hvordan de lagde mærke til, at Joseph anvendte det princip, de fokuserede på.

Studér Joseph Smith – Historie 1:8, 11-17 , og overvej at markere hver sætning, der viser, hvordan Joseph som teenager fulgte principperne for at opnå åndelig kundskab. Selvom du måske allerede kender hans historie, så se efter detaljer i disse vers, der viser Josephs ønsker, holdninger og tro udover det, du måske har bemærket før.

  • Hvilke eksempler fandt du på, at Joseph handlede i tro, bevarede et evigt perspektiv og brugte guddommeligt anviste kilder?

Følgende spørgsmål er beregnet til at hjælpe eleverne med at tale om, hvordan Joseph anvendte principperne for at opnå åndelig kundskab, til at lære, hvordan disse principper kan gavne dem, og til at vende sig til Gud for at lære sandheden. Vælg de spørgsmål, der er mest relevante for eleverne.

Søg yderligere kundskab gennem guddommeligt anviste kilder

  • Hvorfor tror du, at det var vigtigt for Joseph Smith at søge svar på sine spørgsmål direkte fra Gud?

  • Hvad troede Joseph, der ville ske, hvis han ikke gik til Gud for at finde svar? (Se JS-H 1:13).

  • Hvordan kan du udover bøn ellers søge svar fra Gud?

Undersøg begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv

  • Hvad tror du, at Joseph vidste om Gud, der gav ham tillid til at bede ham direkte om svar?

  • Når svarene på dine spørgsmål ikke kommer hurtigt, hvordan er det så en hjælp at forstå, hvordan vor himmelske Fader åbenbarer sandhed til sine børn?

  • Hvorfor havde og har Satan et ønske om at forhindre Joseph – og dig – i at bede til Gud om svar?

Handl i tro

  • Hvordan demonstrerede Joseph Smith det at »bede i tro, uden at tvivle« ( Jak 1:6), selv da Satan forsøgte at forhindre ham i at bede? (Se JS-H 1:15-16).

  • Hvordan kan Josephs eksempel hjælpe dig med dine spørgsmål og bekymringer? Overvej at lave en specifik plan for, hvordan du vil handle i tro.

Bær vidnesbyrd om vor kærlige himmelske Fader, som er villig til at velsigne os med visdom, hvis vi beder ham om den i tro. Overvej at fortælle om en personlig oplevelse, der viser hans kærlige vejledning efter at have søgt ham i tro.

Gennemgang af evangelisk mesterlære

Brug i løbet af en kommende lektion ikke mere end tre til fem minutter på at gennemgå skriftstedshenvisningen og nøglesætningen i Jakobs Brev 1:5-6 . En måde at gøre det på er at vise det samme billede, som blev brugt i denne lektion, da eleverne lærte nøglesætningen udenad. Se, om eleverne stadig kan huske sætningen. Giv dem tid til at gennemgå den og prøve igen efter behov.

En anden måde er at vise billedet af det første syn og bede eleverne om at fremsige nøglesætningen to eller tre gange i begyndelsen af de næste par lektioner.

Supplerende læringsaktiviteter

Hjælp personer, der lærer visuelt, ved at vise videoen »Genoprettelsen«

I stedet for at bede eleverne om at læse Joseph Smith – Historie 1:8, 11-17 i deres grupper, kan du vise videoen »Genoprettelsen« (fra tidskode 02:53 til 15:28), som findes på ChurchofJesusChrist.org. Sæt videoen på pause flere gange på passende steder for at lade eleverne nedskrive, hvordan de ser, at Joseph Smith demonstrere det princip om at opnå åndelig kundskab, som de blev tildelt. Når I har set videoen, kan du invitere eleverne til at dele, hvad de har opdaget, med deres gruppe. Bed derefter hver gruppe om at fortælle klassen, hvad de har lært.

//media.ldscdn.org/webvtt/feature-films/the-restoration/2008-06-01-the-restoration-ceb.vtt