Seminar
Gennemgang af evangelisk mesterlære 19


Gennemgang af evangelisk mesterlære 19

Lær henvisninger og nøglesætninger udenad

At lære skriftsteder og deres budskab udenad kan hjælpe dig på mange måder. Denne lektion er beregnet til at hjælpe dig til at lære nogle af Det Nye Testamentes mesterlæreskriftstedshenvisninger og nøglesætninger udenad. 

Elevforberedelse: Giv eleverne en kopi af diagrammet med skriftstedshenvisninger og nøglesætninger nedenfor, og bed dem om at lære så mange af de fem mesterlæreskriftstedshenvisninger og nøglesætninger udenad som muligt. Eleverne kan også bruge appen Evangelisk mesterlære. Alternativt kan eleverne stræbe efter at lære et helt mesterlæreskriftsted udenad.

Mulige læringsaktiviteter

I stedet for denne gennemgangslektion kan det være nødvendigt at undervise i en lektion med mesterlæreskriftsteder. Tjek undervisningsplanen fra områdelederen eller -koordinatoren for at sikre, at der bliver undervist i hvert af mesterlæreskriftstederne, i løbet af seminaråret.

Lær nøglesætninger udenad

  • Hvordan brugte Frelseren skrifterne i sit jordiske liv?

Da Frelseren blev fristet af Satan, brugte han sandheder fra skrifterne til at overvinde disse fristelser (se Matt 4:1-11). Han brugte også ofte skrifterne i sin undervisning (se Luk 4:17-27 ; Matt 19:4-5 ; Matt 24:37-40 ; Mark 12:26). Når du lærer mesterlæreskriftstedshenvisninger og nøglesætninger udenad i denne lektion, så overvej, hvordan disse skriftsteder kan hjælpe dig og andre. Hvis du endnu ikke har markeret disse skriftsteder og deres nøglesætninger i dine skrifter, kan du overveje at gøre det.

Hvis det er relevant, så erstat følgende henvisninger og nøglesætninger med dem fra de mesterlæreskriftsteder, som eleverne har studeret for nylig.

Skriftstedshenvisning

Nøglesætning

Hebræerne 12:9

Gud er »åndernes fader«.

Jakobs Brev 1:5-6

»Hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud.«

Jakobs Brev 2:17-18

»Troen: i sig selv, uden gerninger, er … død.«

1 Peter 4:6

»Evangeliet [blev] forkyndt også for døde.«

Johannes’ Åbenbaring 20:12

»Og de døde blev dømt efter deres gerninger.«

Skriv det foregående diagram i din studiebog. Hvis du siger ordene højt, mens du skriver dem, kan det hjælpe dig med at huske dem. Sig henvisningerne og nøglesætninger højt, når du har skrevet dem.

Overvej, hvilke af de følgende muligheder der er bedst for eleverne.

Udfør mindst to af følgende aktiviteter:

a. Brug et par minutter på at prøve at lære mesterlæreskriftstedshenvisningerne og nøglesætningerne udenad. Dæk derefter skriftstedshenvisningerne til og prøv at sige henvisningerne, mens du kun ser på nøglesætningerne. Dæk derefter nøglesætningerne til og prøv at sige dem, mens du kun ser på skriftstedshenvisningerne.

b. Arbejd sammen parvis, hvor den ene siger en skriftstedshenvisning højt, hvorefter den anden siger den tilhørende nøglesætning. Gentag dette flere gange for hver henvisning til og nøglesætning i et mesterlæreskriftsted, idet I prøver at lære henvisningerne og sætningerne udenad. Prøv så at gøre det uden at se på diagrammet. Byt derefter roller.

Den foregående aktivitet kan tilpasses ved at lade forskellige grupper af elever prøve at færdiggøre deres gentagelse inden for en udfordrende tidsgrænse (for eksempel 20 sekunder). Eller læreren kan påtage sig den ene rolle og hele klassen den anden.

c. Når du har brugt nogle få minutter på at lære henvisningerne til og nøglesætningerne i mesterlæreskriftsteder udenad, så prøv at udfylde de manglende ord i følgende ufuldstændige henvisninger og nøglesætninger. Du kan også bruge appen Evangelisk mesterlære til at øve dig i at udfylde de tomme felter.

Overvej at skrive følgende ufuldstændige henvisninger og nøglesætninger på tavlen eller skriv dem på sedler, så grupper af elever kan færdiggøre dem sammen.

  • Hebræerne __:9. Gud er ________ _____.

  • _____ ____ 1:5-6. Hvis _____ af ___ står tilbage i ______, skal ___ bede om __ __ ___ __ Gud.

  • Jakobs Brev 2:__-__. Troen: _ ___ selv, uden _________, er … ___.

  • 1 Peter _:6. _________ [blev] __________ også for ____.

  • ________ __________ 20:12. Og __ døde ____ dømt _____ _____ gerninger.

d. Vælg et af mesterlæreskriftstederne og stræb efter at lære hele verset eller versene udenad.

e. Skriv så mange af de fem mesterlæreskriftsteder og nøglesætninger, som muligt, udenad.

Reflekter

Vælg et eller to af de mesterlæreskriftsteder, du har arbejdet med i dag, og læs hele skriftstedet. Tænk over, hvorfor dette skriftsted er værd at huske på.

  • Hvilken sandhed har betydet mest for dig af de sandheder, der er blevet undervist om i disse fem mesterlæreskriftsteder? Hvorfor?

  • Hvordan kan kendskab til disse sandheder gøre dig i stand til at hjælpe andre?

  • Hvad kan du gøre for bedre at huske og anvende mesterlæreskriftstederne?