Seminar
Lukas 22:47-71; Johannes 18:1-27


Lukas 22:47-71; Johannes 18:1-27

»Skulle jeg ikke drikke det bæger, Faderen har givet mig?«

Billede
Judas is giving Jesus a kiss on the cheek, a band of men with torches are behind them. Outtakes include soldiers and men with torches leaving, Peter with a knife in his hand with the savior on the ground healing the wounded man, the people who want to arrest Jesus coming with torches, Peter about to cut the man’s ear, Jesus talking to Judas, Jesus looking at Judas, some of the mob, Jesus healed the man, the backs of James and John watching as Jesus is being taken away, Judas stepping forth from the crowd, Jesus allowing the soldier to bind his hands, and Jesus on the ground with the wounded man, looking up at his disciples.

Jesus Kristus var fuldt ud opsat på at gøre vor himmelske Faders vilje. Det er især tydeligt i hans lidelser i Getsemane have, hans anholdelse, der fulgte, og begivenhederne forud for og under hans korsfæstelse. Denne lektion kan hjælpe dig til at følge Jesu Kristi eksempel ved at vælge vor himmelske Faders vilje i dit liv.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke på et tidspunkt, hvor de valgte at gøre det, vor himmelske Fader ønskede, i stedet for det, de selv ville foretrække. Bed eleverne om at tænke over, hvad der var svært, og hvorfor de traf valget.

Mulige læringsaktiviteter

Sætte vor himmelske Faders vilje over vores egen

Hjælp eleverne til at tænke over vanskelighederne ved at sætte vor himmelske Faders vilje før vores egen ved at overveje at drøfte følgende scenarie. Du kan bede en elev om at komme op foran i klassen for at dele sine tanker om de valg, der blev præsenteret i scenariet.

Billede
Drawing of two doors and siding.

Vis billedet ovenfor, eller tegn to enkle døre på tavlen.

Forestil dig, at du stod foran to døre. Ved at vælge at træde ind ad den første dør ville du følge vor himmelske Faders vilje, men du ville også stå over for en svær prøvelse. Hvis du valgte at gå gennem den anden dør, ville du undslippe prøvelsen, men du ville ikke gøre, hvad vor himmelske Fader ønskede for dig.

  • Hvorfor vil nogen vælge dør 1? Dør 2?

  • Hvad ved du om vor himmelske Fader, der kan hjælpe dig til at vælge at gå ind ad den første dør?

Brug et øjeblik på at reflektere over Jesu Kristi liv, og hvordan valget af den første dør svarer til, hvordan han valgte at leve. I dagens lektion vil du få mulighed for at læse om de valg, som Frelseren traf mod slutningen af sit jordiske liv. Se efter, hvad der inspirerer dig ved Jesu Kristi handlinger, når du studerer.

Jesus Kristus bliver forrådt og arresteret i Getsemane

I Getsemane have bad Jesus Kristus sin Fader: »Tag dette bæger fra mig,« men han gjorde det klart, at han var fast opsat på at gøre Faderens vilje, da han sagde: »Dog, ske ikke min vilje, men din« ( Luk 22:42). Det bæger, som Jesus talte om, henviser til hans lidelse og død.

Læs Johannes 18:1-4 og se efter, hvordan Frelseren fortsatte med at vise sin forpligtelse til at gøre vor himmelske Faders vilje.

Lav en liste over nogle af de svære ting, som Jesus vidste »skulle ske med ham« i de kommende timer, men som han accepterede ( v. 4).

Læs Johannes 18:5-11 og se efter, hvordan Frelseren reagerede på den bevæbnede pøbel, der kom for at gribe ham.

Læs Matthæus 26:52-54 og Lukas 22:50-51 for yderligere detaljer, der ikke er nedskrevet af Johannes, der viser Jesu Kristi forbløffende kærlighed og beslutsomhed. Du kan også se »Frelserens lidelser i Getsemane« fra tidskode 5:55 til 8:30, som findes på ChurchofJesusChrist.org.

  • Hvad gør indtryk på dig ved Jesu møde med den bevæbnede pøbel?

  • Hvad hjælper Jesu Kristi eksempel dig til at forstå om det at møde modstand?

  • Hvorfor tror du, at Frelseren var i stand til at håndtere disse situationer på den måde, som han gjorde? Hvad lærer det dig om ham?

Udtalelsen fra ældste Bednar i afsnittet »Kommentar og baggrundsinformation« kan være nyttig her, som en del af drøftelsen om Frelserens egenskaber, og hvad eleverne lærte af hans handlinger. (Se David A. Bednar, »Sagtmodig og ydmyg af hjertet«, Liahona, maj 2018, s. 33.)

Jesus Kristus stilles for retten

Efter Jesu anholdelse blev han ført frem for ypperstepræsten, Kajfas, og andre jødiske ledere. Læs Lukas 22:63-65 for at lære noget om den uretfærdige behandling, Jesus blev udsat for. Du kan også se videoen »Jesus forhøres af Kajfas, Peter fornægter ham« fra tidskode 0:00 til 1:39, som findes på ChurchofJesusChrist.org.

  • Hvorfor tror du, at Frelseren var villig til at udholde en så hård og uretfærdig behandling?

I Mormons Bog underviste Nefi og Abinadi om, hvorfor Frelseren villigt underkastede sig en sådan behandling. Læs 1 Nefi 19:8-9 og Mosija 15:5-7 for at finde ud af, hvilke årsager de nævnte.

Skriv i din studiebog, hvad du kan lære om eller af Jesus Kristus i disse vers.

Du kan eventuelt skrive nogle få grunde til, at en forståelse af disse ting er værdifuld eller meningsfuld for dig.

Hvis eleverne har brug for hjælp til at tænke over, hvad de kan lære af disse vers, kan du overveje at komme med et eksempel. Et eksempel udover det fremhævede princip nedenfor er, at Jesus Kristus var villig til at lide for os, fordi han er kærlig og venlig.Hvis eleverne valgte at skrive om denne sandhed i deres studiebog, kan du overveje at bede nogle frivillige om at fortælle, hvorfor de føler, at denne lektion er vigtig.

Bed nogle frivillige om at fortælle, hvilke ting de ellers har skrevet ned og hvorfor.

En lektie, der er vigtig at forstå af disse vers, er, at Jesus Kristus underkastede sig sin Faders vilje i alt.

  • Hvad tror du, at Jesus forstod om vor himmelske Fader, som fik ham til fuldstændigt at underkaste sig hans vilje?

Hvis eleverne blev bedt om at udføre elevforberedelsen i lektionen, kan du overveje at bede nogle frivillige om at fortælle klassen om deres oplevelse.

For at hjælpe eleverne til en meningsfuld drøftelse af, hvorfor det er svært at underlægge vores vilje Guds vilje, kan du overveje at bruge ældste Maxwells udtalelse i afsnittet »Kommentar og baggrundsoplysninger«.

  • Hvilke velsignelser har du modtaget ved at vælge at følge vor himmelske Faders vilje, selv når det var svært?

Præsident Russell M. Nelson stillede en række spørgsmål om vores villighed til at underkaste os Guds vilje. Brug noget tid på at tænke over, hvordan du ærligt kan besvare disse spørgsmål. Tænk over, hvad det kan kræve af dig at være i stand til at sige ja til hvert spørgsmål.

Overvej at vise følgende udtalelse for at hjælpe eleverne til at tænke over de spørgsmål, præsident Nelson stiller.

Billede
Official portrait of President Russell M. Nelson taken January 2018

Er I villige til at lade Gud råde i jeres liv? Er I villige til at lade Gud være den vigtigste indflydelse i jeres liv? Vil I lade hans ord, hans bud og hans pagter påvirke, hvad I foretager jer hver dag? Vil I give hans røst højere prioritet end nogen anden? Er I villige til at give, hvad som helst Herren har brug for, at I gør, forrang over alle andre ambitioner? Er I villige til at lade jeres vilje blive opslugt af hans?

(Russell M. Nelson, »Lad Gud råde«, Liahona, nov. 2020, s. 94)

Skriv ud fra det, du har lært om Frelserens underkastelse til sin Faders vilje, nogle få sætninger om, hvad du ønsker at huske, gøre eller blive. Overvej følgende spørgsmål som en hjælp til at nedskrive dine tanker og ønsker.

  • Jeg vil gerne huske, at Frelseren …

  • Ligesom Jesus Kristus kan jeg gøre vor himmelske Faders vilje ved at …

  • En egenskab, jeg vil prøve at udvikle for at blive mere som Jesus Kristus, er …

Kommentar og baggrundsinformation

Hvad kan vi lære om Frelseren af hans villighed til at underordne sig vor himmelske Fader?

Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har belært om, at Frelserens sagtmodighed var den vigtige egenskab, der gjorde det muligt for ham at underkaste sig vor himmelske Faders vilje.

Billede
Elder David A. Bednar, Quorum of the Twelve Apostles official portrait. 2020.

Konsekvensen af Herrens villige lydighed og stærke selvbeherskelse er både virkelig imponerende og instruktiv for os alle. Da en bevæbnet deling af tempelvagter og romerske soldater kom til Getsemane for at pågribe og arrestere Jesus, trak Peter sit sværd og huggede højre øre af ypperstepræstens tjener [se Joh 18:10 ]. Frelseren rørte så ved tjenerens øre og helbredte ham [se Luk 22:51 ]. Bemærk, at han rakte ud og velsignede sin potentielle tilfangetager og brugte den samme himmelske kraft, som kunne have forhindret ham i at blive tilfangetaget og korsfæstet

… Frelserens sagtmodighed er tydelig i hans disciplinerede respons, stærke selvbeherskelse og modvilje til at udøve hans uendelige magt til personlig vinding eller gavn.

(David A. Bednar, »Sagtmodig og ydmyg af hjertet«, Liahona, maj 2018, s. 33)

Hvorfor skulle jeg ønske at underkaste min vilje Guds?

Ældste Neal A. Maxwell (1926-2004) fra De Tolv Apostles Kvorum sagde:

Billede
Last official portrait of Elder Neal A. Maxwell, 1992.

Mange af os … tror fejlagtigt, at vi på en eller anden måde mister vores personlighed, hvis vi lader vores vilje opsluge af Guds vilje (se Mosi 15:7). Det, vi i virkeligheden er bekymret for, er ikke at give afkald på selvet, men på selviske ting, såsom vores stilling, tid, anseelse og ejendele. Det kan derfor ikke undre nogen, at Frelseren har givet os besked på at miste os selv (se Luk 9:24). Han forlanger bare, at vi skal give afkald på det gamle jeg for at finde vores nye jeg. Det er ikke et spørgsmål om at miste sin identitet, men om at finde sin sande identitet! …

Det eneste helt personlige, som vi kan lægge på Guds alter, er at indordne vores vilje under hans. De mange andre ting, som vi »giver« ham, brødre og søstre, er i virkeligheden de ting, som han allerede har givet eller lånt os. Men når du og jeg endelig underkaster os ved at lade vores vilje opsluges i Guds vilje, giver vi ham virkelig noget! Det er den eneste besiddelse, som vi for alvor kan give!

(Neil L. Maxwell, »Opslugt i Faderens vilje«, Stjernen, jan. 1996, s. 23, 24)

Supplerende læringsaktiviteter

Symbolikken i det bæger, som Jesus Kristus drak af

Hjælp eleverne til at få en større påskønnelse af Frelseren og hans villighed til at opfylde vor himmelske Faders vilje ved at overveje at fremhæve det symbolske bæger, som Jesus Kristus drak af. Hjælp eleverne til at forstå, at det bæger, som vor himmelske Fader bad Jesus Kristus om at drikke, symboliserede hans lidelse og død, som førte til hans opstandelse. Du kan bede eleverne om at skrive det ned, de lærer om Frelseren, når de læser følgende skriftsteder, der henviser til bægeret. Du kan også bede dem om at tænke over, hvordan de er blevet velsignet, fordi Jesus Kristus drak det bitre bæger.