Seminar
Matthæus 26:26-30; Lukas 22:19-20


Matthæus 26:26-30; Lukas 22:19-20

Nadveren

Billede

På et sted, der er kendt som det øverste værelse, satte Frelseren sig »med de tolv« (Matt 26:20) og fejrede påskefesten for sidste gang, mens han var dødelig. Under dette sidste påskemåltid indstiftede Jesus Kristus nadverordinancen som den nye måde, hvorpå hans disciple kunne erindre ham. Denne lektion kan hjælpe dig med at forstå og føle vigtigheden af at huske på Frelseren, når du deltager i nadveren.

Tilskynd eleverne til at dele Se efter muligheder for at bede eleverne om at fortælle om deres oplevelser. Når eleverne deler indsigt og relevante oplevelser, kan det bidrage til at tydeliggøre en elevs forståelse af evangeliets læresætninger og principper. Når de deler disse indsigter og oplevelser, ledes de ofte af Helligånden til et større vidnesbyrd om netop de sandheder, de udtaler sig om. Deres ord kan ved Helligåndens kraft også få en betydelig indflydelse på deres kammeraters hjerte og sind.

Elevforberedelse: Fortæl eleverne, at de i denne lektion vil blive bedt om at vurdere deres oplevelse med at deltage i nadveren. Bed eleverne om at tænke over deres seneste oplevelse med at tage nadveren og komme forberedt på at fortælle om det, de gjorde, tænkte eller følte, der hjalp dem med at huske på Frelseren.

Mulige læringsaktiviteter

Betydningen af nadveren

I forbindelse med følgende aktivitet kan du overveje at opfordre eleverne til at svare parvis eller i små grupper. Bed dem derefter om at drøfte deres svar med klassen. Det kan også være nyttigt at bede eleverne om at lave et rollespil over dette scenarie.

Hvordan ville du svare, hvis nogen stillede dig følgende spørgsmål:

  • Hvorfor går medlemmerne af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i kirke hver søndag?

Som et alternativ til at læse følgende udtalelse kan du overveje at fortælle om en personlig oplevelse i forbindelse med at anerkende nadverordinancens centrale rolle som en del af kirkegangen

En vigtig grund til, at vi går i kirke, er at deltage i nadveren. Søster Cheryl A. Esplin, tidligere medlem af Primarys hovedpræsidentskab, har fortalt om en interaktion, der fandt sted mellem en 96-årig mand og hans søn, der viser den centrale rolle, det har at deltage i nadveren som en del af kirkegangen.

Billede
Final official portrait of Cheryl A. Esplin, second counselor in the Primary general presidency, 2011. Released as second counselor and sustained as first counselor at the April 2015 general conference. Released at the April 2016 general conference.

Jo mere vi grunder over nadverens betydning, des helligere og mere betydningsfuld bliver den for os. Det var det, en 96-årig far udtrykte, da hans søn spurgte: »Far, hvorfor går du i kirke? Du kan ikke se, du kan ikke høre, det er vanskeligt at komme rundt. Hvorfor går du i kirke?« Faderen svarede: »Det er nadveren. Jeg tager af sted for at nyde nadveren.«

(Cheryl A. Esplin, »Nadveren – en fornyelse for sjælen«, Liahona, nov. 2014, s. 14)

  • Hvad tror du, at denne mand forstod og følte ved nadveren, der gjorde den så vigtig for ham?

Bed eleverne om at overveje for sig selv, når de færdiggør følgende selvevaluering. Overvej at give dem tid til at notere deres svar i deres studiebog.

Evaluer din oplevelse af at gå i kirke og deltage i nadverordinancen. Besvar følgende spørgsmål ved at bruge en skala fra 1 til 5, hvor 1 er lav og 5 er høj.

  • Hvor højt prioriterer du at gå i kirke og deltage i nadveren?

  • Hvor sandsynligt er det, at du tænker på Jesus Kristus og har en meningsfuld oplevelse, når du deltager i nadveren?

Når du har evalueret din oplevelse, så tænk over, hvorfor du vurderede dig selv, som du gjorde. Idet du studerer denne lektion, så søg Herrens hjælp til at vide, hvordan du kan øge din forståelse af vigtigheden af at erindre Frelseren, når du deltager i nadveren.

Jesus Kristus indstifter nadveren

Jesus Kristus deltog i påskefesten lige inden sine lidelser i Getsemane og sin død på korset. Denne begivenhed omtales ofte som den sidste nadver. Da Frelseren spiste dette påskemåltid med sine apostle, indstiftede han nadveren.

Hvis eleverne vil have gavn af en dybere forståelse af påskens ordinance og dens forbindelse til nadveren, kan du overveje at anvende aktiviteten i afsnittet »Supplerende læringsaktiviteter« i slutningen af denne lektion.

Læs Matthæus 26:26-30 og Lukas 22:19-20 og se efter, hvad Frelseren lærte sine apostle om formålet med nadveren. Du kan eventuelt understrege vigtige ord eller sætninger.

  • Hvad var Frelserens formål med at indføre nadverordinancen?

En sandhed, vi kan lære af disse skriftsteder, er, at Jesus Kristus indstiftede nadveren for at hjælpe os til at erindre ham.Selvom Frelseren endnu ikke havde oplevet lidelserne og kvalerne ved sit sonoffer, skulle ordinancen og symbolerne, som han underviste sine apostle om, hjælpe dem til at huske ham og gaven ved hans forsoning.

  • Hvilke skriftsteder eller personlige oplevelser har hjulpet dig til at reflektere over det offer, som Frelseren udførte for dig?

  • Hvilke følelser for Frelseren oplever du, når du læser disse vers eller tænker på disse oplevelser?

Hvis eleverne har brug for hjælp til at huske oplevelser og følelser, kan du overveje at fortælle om personlige oplevelser, bror Lunds ord i afsnittet »Kommentar og baggrundsinformation« i denne lektion eller andre skriftsteder såsom Lære og Pagter 19:16-19 eller Alma 7:11-13 . I en fremtidig lektion vil eleverne studere disse skriftsteder mere detaljeret som en del af at forstå Frelserens lidelser og oplevelser i Getsemane have.

  • Hvordan kan nadversymbolerne hjælpe dig til bedre at forstå, hvad Frelseren har gjort og kan gøre for dig?

Lav et lektionsoplæg

Forestil dig, at du er blevet bedt om at undervise om nadveren i en kommende drøftelse om studium af skrifterne i dit hjem. Brug de skriftsteder, du lige har studeret, og andre henvisninger, du vælger (såsom Guide til skrifterne, »Nadver«, eller nylige generalkonferencetaler) til at forberede dig til at hjælpe andre med at forstå og føle vigtigheden af nadveren.

Vis følgende instruktioner, så eleverne kan referere til dem, mens de laver deres lektionsoplæg.

Dit lektionsoplæg bør omfatte følgende: (1) Et eller flere skriftsteder eller udtalelser fra kirkeledere om nadveren til at studere og grunde over, (2) mindst to spørgsmål, du kan stille for at få en dybere forståelse, og (3) en opfordring til at anvende de sandheder, I drøfter. Brug nogle af eller alle følgende spørgsmål til at vejlede dig i at lave dit oplæg.

  • Hvad er nadveren?

  • Hvordan kan nadveren hjælpe os til bedre at forstå Frelseren og hans forsoning?

  • Hvad har hjulpet dig til at få meningsfulde oplevelser, når du deltager i nadveren?

  • Hvordan ville dit liv være anderledes, hvis du oftere huskede på Jesus Kristus?

Tilskynd eleverne til at stræbe efter at gøre mere for at huske på Frelseren, når de deltager i nadveren.

Kommentar og baggrundsinformation

Hvad er forbindelsen mellem påsken og nadveren?

Hvorfor bruger vi vand til nadveren i stedet for vin?

I Lære og Pagter 27:1-2 står der, at det ikke betyder noget, hvad der bliver brugt til nadveren, så længe det bliver gjort »alene med [Kristi] ære for øje« ( vers 2). I vore dage beder kirkelederne os om at bruge vand, når vi deltager i nadveren.

Hvad kan jeg gøre for, at nadveren bliver mere meningsfuld?

Præsident Steven J. Lund, Unge Mænds hovedpræsident, har sagt:

Billede
Official portrait of Steven J. Lund. President, Young Men General Presidency. Sustained April 2020.

Hver gang en diakon holder en nadverbakke, mindes vi den hellige historie om den første nadver, om Getsemane, om Golgata og om graven i haven. Da Frelseren sagde til sine disciple: »Gør dette til ihukommelse af mig« [Luk 22:19], talte han også til alle tider til alle os. Han talte om det endeløse mirakel, han ville komme med, når fremtidige diakoner, lærere og præster ville præsentere hans symboler og indbyde hans børn til at tage imod hans sonoffer.

Alle nadversymbolerne peger hen mod den gave. Vi tænker over det brød, han engang brød – og det brød, som præsterne foran os nu bryder. Vi tænker over betydningen af den helliggjorte væske, dengang og nu, mens ordene fra nadverbønnerne højtideligt lyder fra de unge præsters mund ind i vores hjerter og til himlen og fornyer de pagter, der forbinder os med selve kraften i Kristi frelse. Vi kan tænke over, hvad det betyder, når en diakon bærer disse hellige symboler til os, står som han gør, hvor Jesus ville stå, hvis han var der, og tilbyder at løfte vores byrder og vores smerte.

(Steven J. Lund, »Find glæde i Kristus«, Liahona, nov. 2020, s. 36)

Præsident Dallin H. Oaks fra Det Første Præsidentskab har givet følgende råd:

Billede
Official Portrait of President Dallin H. Oaks taken March 2018.

Under nadvermødet – og under selve nadveren – bør vi have fokus på andagten og afholde os fra alle andre aktiviteter, særlig opførsel som kan forstyrre andres andagt. Selv en person, som falder hen i stille slumren, forstyrrer ikke andre. Nadvermødetiden er ikke beregnet til at læse bøger eller blade. Det er ikke tiden til hviskende samtaler på mobiltelefonen eller til at sende sms’er til folk, som ikke er til stede. Når vi deltager i nadveren, indgår vi hellige pagter om, at vi altid vil mindes Frelseren. Hvor er det trist at se, hvor åbenlyst folk krænker den pagt, under det selvsamme møde, hvor de indgår den.

(Dallin H. Oaks, »Nadvermødet og nadveren«, Liahona, nov. 2008, s. 18-19)

Supplerende læringsaktiviteter

Påskefesten

Hjælp eleverne med at forstå forbindelsen mellem påsken og nadveren ved at bede eleverne om at undersøge billeder af påskemåltidet og nadveren eller at vise fladbrød (eller kiks) og et glas på den ene side af bordet og nadverbakkerne på den anden side af bordet. Bed eleverne om at fortælle, hvad de ved om elementerne i den påskefest, der blev fejret i oldtiden, og dens forbindelse til den nadverordinance, som vi følger i dag.

Gør nadveren mere meningsfuld