Seminar
Filipperne 4


Filipperne 4

Find glæde og fred i Jesus Kristus

Billede
Young woman pondering.

Hvad giver dig fred og trøst i tider med stress og prøvelser? I sit brev til filipperne talte Paulus ofte om glæde og fred. Da Paulus afsluttede brevet, belærte han om, at Jesus Kristus er kilden til fred og fryd og understregede, hvad de hellige kunne gøre for at føle glæde og »Guds fred« (Fil 4:7). Mens du studerer, så se efter, hvordan du kan modtage større glæde og fred gennem Jesus Kristus i dit eget liv.

Skriftlige opgaver. Når eleverne ind imellem opfordres til at svare skriftligt på tankevækkende spørgsmål, kan det være med til at klare deres tanker. Når de skriver deres svar ned, før de deler deres tanker med klassen, får de tid til at formulere deres idéer og modtage indtryk fra Helligånden.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at spørge nogle få venner eller familiemedlemmer, hvordan Jesus Kristus giver dem fred og glæde i deres liv.

Mulige læringsaktiviteter

Følgende aktivitet er beregnet til at hjælpe eleverne til at indse hindringer for at opnå fred og lykke. Det kan også hjælpe dem til at vurdere, hvor de kan finde større fred og lykke. Overvej at vise dette billede eller genskab det, så eleverne kan se det.

Paulus’ udfordringer

Undersøg følgende billede, der repræsenterer apostlen Paulus og nogle af hans udfordringer og mulige bekymringer. Husk, at Paulus derudover sidder i husarrest, mens han skriver brevet til de filippiske hellige. Overvej, hvordan disse udfordringer kan have været en hindring for Paulus’ følelser af fred og glæde.

Billede
New Testament Seminary Teacher Manaul - 2023

Lav i din studiebog en cirkel med en tændstikfigur eller stregtegning, der repræsenterer dig, ligesom den af Paulus. Skriv nogle af dine egne bekymringer eller betænkeligheder uden for cirklen, der sommetider kan gøre det svært for dig at føle fred og glæde.

Overvej, hvilke af følgende spørgsmål der er bedst at drøfte som klasse, og hvilke der er bedst for eleverne at besvare i deres studiebog.

  • Hvor søger mennesker efter større fred og glæde i dette liv? Hvor søger du efter fred og glæde? Har du haft succes med din indsats?

Et budskab om glæde og fred

Til trods for, at Paulus sad i husarrest og stod over for andre udfordringer, talte han ofte om glæde og fred i sit brev til filipperne. Selvom Paulus fortalte filipperne, at han fandt stor glæde i deres venlighed og omsorg for ham (se Fil 4:1, 10, 14-16), mindede han dem konstant om den ultimative kilde til hans glæde.

Læs Filipperne 4:4, 10, 13 , og overvej at markere, hvem Paulus tilskrev sin glæde og styrke.

  • Hvorfor tror du, at Paulus regelmæssigt talte om Jesus Kristus som kilden til sin styrke, glæde og fred?

Præsident Russell M. Nelson har undervist om, hvorfor Jesus Kristus er kilden til fred og glæde.

Billede
Official portrait of President Russell M. Nelson taken January 2018

Mine kære brødre og søstre, den glæde, vi føler, har lidet at gøre med vore livsvilkår og alt at gøre med vores fokus i livet.

Når vi har fokus på Guds frelsesplan … og Jesus Kristus og hans evangelium, kan vi føle glæde, uanset hvad der sker – eller ikke sker – i vores liv. Glæde kommer fra og på grund af ham. Han er kilden til al glæde …

Ligesom Frelseren tilbyder en fred, som »overgår al forstand« [ Fil 4:7 ], tilbyder han også en intensitet, dybde og bredde i glæden, som trodser menneskelig logik og dødeliges fatteevne. Det synes for eksempel ikke muligt at føle glæde, når ens barn lider af en uhelbredelig sygdom, eller når man mister sit job, eller når ens ægtefælle svigter. Alligevel er det lige præcis det, Frelseren tilbyder. Hans glæde er konstant, den forvisser os om, at vores »trængsler skal kun vare et øjeblik« ( L&P 121:7), og de vil blive helliget til vores gavn [se 2 Ne 2:2 ].

(Russell M. Nelson, »Glæde og åndelig overlevelse«, Liahona, nov. 2016, s. 82)

  • Hvad er mest betydningsfuldt for jer i det, præsident Nelson sagde her? Hvorfor?

  • Hvordan tror I, at en virkelig forståelse og anvendelse af præsident Nelsons undervisning kan påvirke jeres liv?

  • Hvordan har Jesus Kristus bragt dig fred og glæde i jeres liv?

Tag imod den glæde, som Jesus Kristus tilbyder

Følgende aktivitet kan udføres af eleverne individuelt, eller eleverne kan studere individuelt og derpå lave en liste sammen som klasse.

Både præsident Nelson og apostlen Paulus kom med specifikke råd om, hvad vi kan gøre for at tage imod den fred og glæde, som Jesus Kristus har muliggjort.

Læs Filipperne 4:6-9, 11 og følgende udtalelse af præsident Nelson, og se efter, hvordan vi kan finde fred og glæde i Jesus Kristus. Du kan markere det, du finder, i dine skrifter eller skrive det ned i din studiebog. Bemærk, at Joseph Smith omtalte Filipperne 4:8 som »Paulus’ formaning« og inkluderede den som en del af den trettende trosartikel.

Billede
Official portrait of President Russell M. Nelson taken January 2018

Og hvordan kan vi så få del i den glæde? Vi kan begynde med at »se hen til Jesus, troens banebryder og fuldender« [ Hebr 12:2 ] »i alle vore tanker« [ L&P 6:36 ]. Vi kan takke ham i vores bønner og ved at holde de pagter, vi har indgået med ham og vor himmelske Fader. Efterhånden som vor Frelser bliver mere og mere virkelig for os, og vi beder inderligt om at modtage hans glæde, vil vores glæde blive større.

(Russell M. Nelson, »Glæde og åndelig overlevelse«, Liahona, nov. 2016, s. 82)

Overvej, før eller mens eleverne udfører følgende studieaktivitet, at tilskynde dem til at lytte til, synge eller læse ordene i en salme, der omhandler emnet fred. Find forslag til salmer ved at se under »Fred« i emneindekset for Salmer og sange, som findes på ChurchofJesusChrist.org.

Gennemgå listen eller noterne fra dit studium af Filipperbrevet og præsident Nelsons ord, og tænk over, hvad der gør mest indtryk på dig og hvorfor. Find et princip og skriv det i dine noter sammen med den skriftstedshenvisning, som det kommer fra. Din sandhed, med fed skrift, kan begynde således:

Jeg kan finde glæde og modtage mere af Guds fred, når jeg …

Søg inspiration fra Ånden for at øge din forståelse af den sandhed, du gennem yderligere studium har fundet frem til. Nogle måder at gøre dette på kan være:

  • Slå et nøgleord fra det princip, du fandt, op i Guide til skrifterne eller Topical Guide, som findes på ChurchofJesusChrist.org.

  • Find krydshenvisninger til relaterede skriftsteder. Det kan være mesterlæreskriftsteder eller skriftsteder, der står i fodnoter. Overvej at skrive disse skriftstedshenvisninger nær det vers, hvor du fandt princippet.

  • Gennemgå Til styrke for de unge, hæfte, 2011, med fokus på »Taknemmelighed«, »Ærlighed og retskaffenhed« eller andre standarder i forbindelse med det princip, du fandt frem til.

Giv eleverne mulighed for at fortælle om, hvad de har lært. Stil opfølgende spørgsmål, der kan hjælpe dem til at anvende det, de har lært, såsom følgende:

  • Hvordan kan anvendelse af dette princip hjælpe jer til at finde glæde og fred? Hvad vil I gøre for at trække på Frelserens hjælp og kraft til at gøre dette?

  • Hvordan kan jeres liv ændre sig, når I oplever større håb og »Guds fred«?

Kommentar og baggrundsinformation

Hvad kan jeg gøre, når det er svært at finde fred og håb?

Hvordan kan jeg finde fred i Jesus Kristus?

Ældste Ulisses Soares fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret:

Billede
Elder Ulisses Soares, Quorum of the Twelve Apostles official portrait.

At søge Kristus i hver en tanke og følge ham af hele vores hjerte kræver, at vi afstemmer vores sind og ønsker med hans. Skrifterne omtaler denne afstemning som at »stå … fast i Herren« [ Fil 4:1 [3:22] ]. Dette handlingsmønster betyder, at vi hele tiden lever vores liv i harmoni med Kristi evangelium og dagligt fokuserer på alt, der er godt. Først da kan vi opnå »Guds fred, som overgår al forstand«, og som vil »bevare [vores] hjerter og tanker i Kristus Jesus« [ Fil 4:7 ].

(Ulisses Soares, »Se hen til Kristus i hver en tanke«, Liahona, nov. 2020, s. 82-83)

Søster Jean B. Bingham, tidligere hovedpræsident for Hjælpeforening, har sagt:

Billede
Official Portrait of Sister Jean B. Bingham. Photographed in 2017.

Jesus Kristus er også kilden til fred. Han opfordrer os til at »læne os op ad sin stærke arm« (»Lean on My Ample Arm«, Hymns, nr. 120) og lover os den »fred … som overgår al forstand« [ Fil 4:7 ], en følelse, der kommer, når hans Ånd »tal[er] fred til vor sjæl« [ Alma 58:11 ], uanset hvilke udfordringer der er omkring os. Hvad enten det er personlige kampe, familieproblemer eller kriser i lokalsamfundet, vil freden komme, når vi stoler på, at Guds enbårne Søn har magt til at dulme vores smertende sjæl.

(Jean B. Bingham, »Så jeres glæde må blive fuldkommen«, Liahona, nov. 2017, s. 86)

Hvilke velsignelser vil der komme, når jeg søger fred i Jesus Kristus?

Præsident Russell M. Nelson har sagt:

Billede
Official portrait of President Russell M. Nelson taken January 2018

Nuvel, mine kære brødre og søstre, jeg velsigner jer med at blive fyldt med fred fra Herren Jesus Kristus. Hans fred overgår al jordisk forstand. Jeg velsigner jer med et øget ønske og en øget evne til at adlyde Guds love. Jeg lover, at når I gør det, vil I blive overøst med velsignelser, herunder større mod, mere personlig åbenbaring, større harmoni i jeres hjem og glæde, ja, selv midt i al usikkerhed.

(Russell M. Nelson, »En ny normal«, Liahona, nov. 2020, s. 119)

Supplerende læringsaktiviteter

Filipperne 4:8 og Trosartiklerne 1:13

Overvej at give eleverne tid til at lægge mærke til lighederne mellem Filipperne 4:8 og Trosartiklerne 1:13 . Eleverne kan derefter lave en »hvis-så«-udtalelse ud fra disse lærdomme og Paulus’ løfte i Filipperne 4:9 . Alternativt kan eleverne udføre noget i retning af aktiviteten i Kom og følg mig – Primary: Det Nye Testamente 2023 med overskriften »Jeg kan ›lægge mig ting på sinde‹, der er sande, ædle og rene«.

Lav en plakat

Overvej at bede eleverne om at lave en plakat som den, der findes i tidsskriftet Til styrke for de unge, baseret på en af Paulus’ lærdomme i Filipperne 4 . Tilskynd eleverne til at fortælle om, hvad de har lavet, og hvorfor de valgte det, de gjorde.