Seminar
Filipperne og Kolossenserne


Filipperne og Kolossenserne

Find styrke i Jesus Kristus

Billede
Fællesaktivitet, vores menigheds unge kvinder arbejdede sammen om at nå toppen af et bjerg med udsigt over Utah Valley.

Hvilke problemer eller udfordringer står I og jeres nærmeste overfor? Hvad gør disse udfordringer vanskelige? Er I nogensinde i tvivl om, hvorvidt I kan modtage den hjælp, I har brug for til at overvinde jeres udfordringer? Paulus var oppe imod mange vanskelige udfordringer i sit liv, bl.a. mange års husarrest i Rom. Under disse omstændigheder skrev han breve til de hellige Filippi og Kolossæ og lærte dem at vende sig til Jesus Kristus for at få styrke. Denne lektion kan hjælpe jer til at erkende, at I kan finde styrke til at konfrontere jeres udfordringer gennem Jesus Kristus.

Hjælp eleverne med at undervise. At give eleverne mulighed for at undervise hinanden kan hjælpe dem til bedre at forstå og anvende de sandheder, de lærer.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at lære Filipperne 4:13 udenad.

Mulige læringsaktiviteter

Udfordringer og problemer de unge står over for

Overvej at bede eleverne om at skrive deres svar på det første spørgsmål herunder på tavlen, så de kan henvise til det under hele lektionen.

  • Hvad er nogle af de fælles problemer eller udfordringer som de unge i jeres område står overfor?

  • Hvilke af disse problemer eller udfordringer tror I ikke på, at de unge selv kan overvinde? Hvorfor?

Anfør nogle af jeres egne udfordringer og problemer i jeres studiebog, og forklar hvorfor de er svære. Skriv også jeres tanker ned om, hvorfor I har brug for hjælp til at overvinde dem.

I denne lektion får I mulighed for at forberede og undervise i en kort lektion ved brug af Paulus’ breve til filipperne og kolossenserne. Læg under læsningen af brevene I mærke til, hvordan Paulus’ ord kan hjælpe jer og andre med at finde støtte i Jesus Kristus i de svære tider.

Overvej at opfordre en elev til at læse højt af eller opsummere følgende afsnit for at hjælpe klassen med at forstå konteksten for brevene til filipperne og kolossenserne.

Apostlen Paulus stod over for mange problemer og udfordringer. Brevet til filipperne og kolossenserne blev sandsynligvis begge skrevet, mens Paulus var under husarrest i Rom, men det er påfaldende, at det var i disse svære tider, at Paulus skrev: »Guds Fred, som overgår al forstand« (Filipperne 4:7). »Disse to breve er konsekvent positive og optimistiske, og de indeholder nogle af Paulus’ tydeligste og mest inderlige lærdomme om Jesus Kristus. Paulus fortalte, at hvis vi lever i tro og taknemlighed, så kan Herren befordre evangeliet igennem os – uanset hvilke omstændigheder vi befinder os i – og ved at bygge på Jesus Kristus som fundament, så kan vi undgå at blive forledt af verdslige filosofier og traditioner« (Det Nye Testamente elevhåndbog, 2014, s. 433. Se også Bible Dictionary, »Pauline Epistles« og Guide til skrifterne »Filipperne, brev til« og »Kolossenserne, brev til«, scriptures.ChurchofJesusChrist.org).

Hvis eleverne blev bedt om at lære Filipperne 4:13 udenad, som forberedelse til denne lektion, så bed en eller flere elever om at fremsige skriftstedet nu.

Læs Filipperne 4:13 og vær opmærksom på, hvad Paulus fortalte om vigtigheden af Jesus Kristus i sit liv.

  • Hvorfor tror I, at det er vigtigt at vide?

Se videoen »Jeg kan gøre alt« (1:17) for at se eksempler på, hvad Frelseren kan hjælpe jer med. Denne video findes på ComeUntoChrist.org.

Jesus Kristus kan hjælpe os med udfordringer

Tænk både på de problemer og udfordringer som unge i jeres område står overfor, og på jeres egne udfordringer. Brug trin A, B og C nedenfor til at forberede en fem minutters lektion. Fokuser på, hvad I sige om Jesus Kristus, der kan hjælpe jer og andre med at overvinde udfordringer.

Vis følgende lektionsoversigt og anvisninger som hjælp til eleverne, når de forbereder deres lektioner. Bevæg dig rundt i lokalet mens eleverne arbejder, og hjælp dem efter behov. Giv dem tilstrækkelig tid til at forberede deres lektioner.

Eleverne kan forberede lektionerne på egen hånd eller arbejde sammen to og to for at færdiggøre aktiviteten. Arbejder de to sammen skal hver enkelt elev gennemlæse halvdelen af afsnittene alene og dernæst drøfte dem med deres partner. Så kan de sammen forberede og gennemgå lektionen.

A. Nærlæs følgende afsnit mens I leder efter sandheder, I føler, kan være til hjælp for jer og andre:

Filipperne 2:5-8 og 3:20-21 og 4:6-7

Kolossenserne 1:12-18, og 3:1-2, 12-17, 23-24

B. Vælg et skriftsted eller en gruppe vers, og find en sandhed, I kan undervise om fra Frelserens evangelium. For eksempel er en sandhed, man kan finde i Kolossenserne 1:12-14, at vor himmelske Fader sendte sin søn, så vi kan blive udfriet fra mørket og tilgivet for vores synder.

C. Medtag en eller flere af følgende elementer i jeres lektion:

  • Del en oplevelse, I har haft, eller som en anden har haft, der illustrerer sandheden. Bed også dem I underviser om at dele erfaringer. I kan også dele eksempler eller erfaringer fra skrifterne eller generalkonferencetaler. For eksempel kan erfaringer, der vedrører den fremhævede sandhed ovenfor, fokusere på, at Frelseren tilgiver nogen eller udfrier dem fra mørke.

  • Find nyttige krydshenvisninger. For eksempel kan I angående den fremhævede sandhed ovenfor dele Mosija 16:9 eller Peter 2:9. Bed dem I underviser om at søge efter yderligere krydshenvisninger ved hjælp af ressourcer, såsom Guide til skrifterne.

  • Find en nyttig udtalelse fra en ledende figur i kirken. For eksempel illustreres den fremhævede sandhed af følgende udtalelse fra søster Reyna I. Aburto fra Hjælpeforeningens generalpræsidentskab:

Billede
Officielt portræt af søster Reyna Aburto. Fotograferet i 2017.

Hvis I konstant er omgivet af en »tåge af mørke« [ 1 Nefi 8:23 ], så vend jer til vor himmelske Fader. Intet, I har oplevet, kan ændre den evige sandhed, at I er hans barn, og at han elsker jer. Husk, at Kristus er jeres Frelser og Forløser, og at Gud er jeres Fader. De forstår. Forestil jer, at de står ved jeres side og lytter og støtter. »[Han] vil trøste jer i jeres trængsler,« [Jakob 3:1]. Gør alt, I kan, og stol på Herrens forsonende nåde.

(Reyna I. Aburto, »Gennem skyer og solskin, Herre, bliv hos mig!« Liahona nov. 2019, s. 58-59)

Bed frivillige elever om at undervise klassen. Alternativt kan du opfordre små grupper af elever til at undervise hinanden i deres lektioner.

Anspor eleverne til at være oprigtige og gøre deres bedste, når de underviser og bliver undervist. Tilskynd dem til at bede om hjælp med deres egne udfordringer, mens de lytter opmærksomt til deres klassekammeraters lektioner.

Når vi underviser ved og lærer af Ånden styrkes vi (se L&P50:22-23). I jeres studiebog kan I nedskrive, hvad I har lært og hvad I følte, der kan hjælpe jer med at modtage styrke fra Jesus Kristus, når I står over for udfordringer. Søg vor himmelske Faders hjælp gennem Helligånden for at afgøre, hvad han mener, I skal gøre for at modtage Frelserens styrke. Følg de anvisninger, I modtager.

Opfordr eleverne til at undervise deres familier derhjemme. Det kan være nyttigt at sende en besked til forældrene og gøre dem opmærksom på denne lektion, så de kan tilskynde eleverne til at give deres lektioner derhjemme.

Kommentar og baggrundsinformation

Filipperne 2:12-13. Sagde Paulus, at vi må gøre os fortjent til vores frelse?

Selv om handlinger, der viser tro på Jesus Kristus er væsentlige, så er det vigtigt at erkende, at det ikke er muligt for os at gøre os »fortjent« til frelse (se 2 Ne 2:8, Mosi 2:24 , Alma 22:14). Filipperne 2:13 forklarer, at Gud virker i os for at hjælpe os med at gøre det, vi ikke selv kan gøre (se Guide til skrifterne »Nåde« scriptures.ChurchofJesusChrist.org, »Nåde«). Denne hjælp og styrke kaldes ofte Frelserens nåde, barmhjertighed og er den kraft, hvormed han redder os (se Ef 2:8).

Se ældste Dale G. Renlund fra De De Tolvs Kvorum i videoen »Abound with Blessings« (Velsignelser i overflod) fra tidskode 0:00 til 5:39 eller præsident Dallin H. Oaks fra Det Første Præsidentskab i videoen »What Think Ye of Christ?« (Hvad mener I om Kristus?) fra tidskode 8:58 til 12:50 for at få mere at vide om dette emne.

Filipperne 4:13. Hvad betyder det, at »alt dette kan jeg klare ved den styrke, Kristus giver mig«?

Søster Michelle D. Craig fra Unge Kvinders hovedpræsidentskab har forklaret:

Billede
Officielt portræt af Michelle D. Craig.

Naturligvis vil vi alle komme til kort i forhold til vores guddommelige potentiale, og der er en vis sandhed i at indse, at alene slår vi ikke til. Men evangeliets gode nyhed er, at med Guds nåde slår vi til. Med Kristi hjælp kan vi gøre alt [Filipperne 4:13]. Skrifterne lover, at vi vil ›finde nåde til hjælp i rette tid‹ [Hebr 4:16].

(Michelle D. Craig, »Guddommelig utilfredshed«, Liahona, nov. 2018, s. 54)

Præsident Dallin H. Oaks har sagt:

Billede
Officielt portræt af præsident Dallin H. Oaks taget i marts 2018.

Apostlen Paulus talte om nogle af sine jordiske udfordringer, da han skrev: »Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft« (Filipperne 4:13).

Vi ser altså, at Frelseren på grund af sin forsoning har magt til at bistå – til at hjælpe – i hver eneste af jordelivets smerter og trængsler. Nogle gange helbreder hans kraft en sygdom, men skrifterne og vore erfaringer lærer os, at han sommetider bistår eller hjælper os ved at give os styrken eller tålmodigheden til at udholde lidelser.

(Dallin H. Oaks, »Styrket af Jesu Kristi forsoning«, Liahona, nov. 2015, s. 62)

Supplerende læringsaktiviteter

Filipperne 2:12-13. Gerninger, nåde og frelse

Filipperne 2:12-13 kan være et udfordrende afsnit. Bed eleverne om at nærlæse det omhyggeligt og identificere Paulus lærdomme. Overvej at bede dem om at studere oplysninger i afsnittet »Kommentar- og baggrundsoplysninger« om Filipperne 2:12-13 og artiklen om dette afsnit i Kom, følg mig: For enkeltpersoner og familier: Det Nye Testamente 2023. Bed dem om at forklare, hvad de fandt, der hjalp dem til at få endybere forståelse af læresætningen om gerninger, nåde og frelse. Bed dem om at fortælle, hvordan denne viden styrker deres tro på og kærlighed til Jesus Kristus.

Kolossenserne 1:9-18. Jesu Kristi roller

Bed eleverne om at gennemsøge disse vers for Jesu Kristi navne, titler og roller. Eleverne kan opfordres til at dele eksempler fra skrifterne, deres eget liv eller deres kæres liv, hvor Frelseren eksemplificerede disse navne, roller eller titler. Bed eleverne om at fortælle hvilken rolle, der giver mest mening for dem og hvordan den påvirker deres følelser for Jesus Kristus.

Kolossenserne 2:6. Lev i Kristus

Bed eleverne om at fortælle, hvad de tror det betyder at »leve i [Kristus]« Kolossenserne 2:6). Bed dem om at studere følgende afsnit og se, hvad det betyder at leve i Kristus: Kolossenserne 1:9-18; Kolossenserne 2:6, Kolossenserne 3:1-11. De kunne også studere denne udtalelse af præsident Henry B. Eyring:

Billede
Officielt portræt af Henry B. Eyring.

Hvad vil det sige at leve i Herren? Det betyder at gøre det, som han gør, at tjene på den måde, som han tjener. Han ofrede sin egen magelighed for at velsigne dem i nød, så det er det, vi forsøger at gøre. Han syntes især at bemærke mennesker, der blev overset og tilmed udstødt af samfundet, så det bør vi også prøve at gøre. Han vidnede ligefremt og dog kærligt om den sande lære, han modtog fra sin Fader, selv om den var upopulær, og det må vi også. Han sagde til alle: »Kom hid til mig« (Matthæus11:28), og vi siger til alle: »Kom hid til Ham.«

(Se Henry B. Eyring, »Vandr med mig«, Liahona, maj 2017, s. 84)

Bed eleverne om at dele deres konklusioner og bede om vor himmelske Faders hjælp til at udarbejde en plan for, hvordan de til fulde kan leve i Kristus.