Seminar
Romerbrevet 8:18-39 


Romerbrevet 8:18-39 

»Guds kærlighed i Kristus Jesus« 

Billede
woman sitting alone

Har du nogensinde været fristet til, i frustrerende, uretfærdige eller vanskelige situationer, at spekulere på, om Gud bekymrer sig om dig? Paulus’ brev til de hellige i Rom, hvoraf nogle havde udholdt forfærdelige prøvelser, indeholder et trøstende budskab for alle, der lider. Denne lektion kan hjælpe dig til at føle håb og trøst gennem vor himmelske Faders og Jesu Kristi kærlighed, når du oplever prøvelser og usikkerhed. 

Indlæring af evangeliet er en hjemmecentreret aktivitet. Se efter muligheder for at opmuntre eleverne til at fortælle deres familier om, hvad de oplever i seminar, og fortælle deres klassekammerater om, hvad de lærer derhjemme.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at gøre noget for et familiemedlem, der viser deres kærlighed gennem handlinger i stedet for blot ord, og at være forberedt på at dele, hvad de har lært af denne oplevelse.

Mulige læringsaktiviteter

Hvad ville du ordinere?

Tænk over, hvad en læge kan foreslå for at hjælpe med følgende tilstande:

Overvej at opfordre eleverne til at foreslå, hvad de ville anbefale, hvis de var lægen. Frivillige kan inviteres op foran i klassen og få udleveret et papir med en almindelig fysisk lidelse som dem, der er anført nedenfor. De kan hver især beskrive lidelsen og søge nogle korte råd om, hvordan man kan behandle tilstanden.

  • Roskildesyge

  • En brækket tå

  • Migræne (hovedpine)

  • Forkølelse

Besvar følgende spørgsmål:

  • Hvilke specifikke råd kan gives for hver af disse tilstande?

  • Hvilke generelle råd kan hjælpe med at behandle samtlige af disse tilstande?

Selvfølgelig er alle prøvelser ikke af fysisk karakter. Mange mennesker lider under mentale, følelsesmæssige og åndelige udfordringer. Vor Frelser ved, hvordan han kan hjælpe og styrke hver enkelt af os, uanset hvad vi kæmper med. Selv om hvert menneskes prøvelser er unikke, har Gud lært os evige sandheder, som kan hjælpe og trøste os i enhver vanskelig situation.Lav en kort liste over prøvelser i din studiebog, som du eller dine kære gerne vil have hjælp til.

Overvej at dele sedler ud og bede hver elev om anonymt at skrive en prøvelse ned, som de selv eller en nærtstående udholder. Fortæl eleverne, at det, de skriver, måske vil blive delt anonymt med klassen. Saml papirerne, læs dem i stilhed, og skriv de mest relevante prøvelser på tavlen – især dem, der nævnes af mere end én elev. Henvis eleverne til denne liste, når de besvarer følgende spørgsmål, og på passende tidspunkter i løbet af lektionen.

  • Hvad ved du allerede om vor himmelske Fader, Jesus Kristus og den frelsesplan, der hjælper dig under disse prøvelser? Hvordan har denne kundskab hjulpet dig?

Selvom dit vidnesbyrd ikke gør de prøvelser, smerter eller vanskeligheder, som du og dine nærtstående oplever, mindre, kan det give håb, trøst og et evigt perspektiv under disse prøvelser.

Overvej at vise følgende skriftstedshenvisninger.

Blot nogle få år efter Paulus sendte sit brev til de hellige i Rom, oplevede de frygtelige forfølgelser. Læs Romerbrevet 8:18, 24-25, 28, 31-39 og markér hver sætning, som du mener kan hjælpe eller trøste nogen, uanset hvad deres specifikke trængsler er.

Bed eleverne om at udføre følgende aktivitet i deres studiebog.

  • Notér en vending fra disse vers, der gjorde indtryk på dig. Hvorfor valgte du den vending?

På dette tidspunkt kan du invitere flere elever til at dele den vending, de noterede. Mens de deler, kan du overveje at pege på specifikke prøvelser på listen på tavlen og bede dem om at forklare, hvordan sandhederne i den vending, de identificerede, kan hjælpe og trøste nogen i den specifikke situation.

  • Skriv ned, hvordan kendskab til sandhederne i den vending kan hjælpe dig og dine nærtstående med nogle af jeres specifikke trængsler.

  • Overvej at lære den vending, du valgte, udenad. Du kan også oprette en daglig påmindelse om denne vending på en elektronisk enhed eller skrive den ned og placere den et sted, hvor du kan se den hver dag i de kommende dage.

Det følgende afsnit af lektionen fokuserer på et udsagn i Romerbrevet 8:39 . Fokusér gerne på en eller flere forskellige vendinger eller sandheder i Romerbrevet 8 , hvis de er mere relevante for eleverne.

Vor himmelske Faders og Jesu Kristi kærlighed

Inden du fortæller om følgende sandhed, beder du elever, der udførte forslaget i elevforberedelsen, om at fortælle, hvad de gjorde for at vise deres kærlighed til nogen.

En af de vendinger, du måske har markeret i disse vers, lærer os sandheden om, at »[intet kan] skille os fra Guds kærlighed« ( Rom 8:39).

Vor himmelske Fader og Jesus Kristus ønsker, at du skal vide, at de elsker dig. De viser deres kærlighed gennem både handlinger og ord.

  • Hvad gjorde vor himmelske Fader ifølge Romerbrevet 8:32 for at vise, at han elsker dig?

Læs mesterlæreskriftstedet, som findes i Johannes 3:16 , og bemærk, hvad Frelseren fortalte om, hvorfor vor himmelske Fader sendte sin Søn til jorden. Du kan krydshenvise eller linke dette skriftsted til Romerbrevet 8:32 .

For at hjælpe eleverne til at føle, at Helligånden vidner for dem om Guds kærlighed, kan du overveje at lade dem synge eller lytte til primarysangen »Han sendte sin Søn« (Børnenes sangbog, s. 20-21).

Frelserens villighed til at sone for vores synder er også bevis på hans kærlighed til os (se Rom 8:34-35 ; L&P 34:1-3).

  • Hvornår har du følt vor himmelske Faders og Jesu Kristi kærlighed i dit liv? Hvordan har deres kærlighed hjulpet dig gennem trængsler?

Overvej at dele et personligt eksempel på, hvordan forståelsen af Guds kærlighed har hjulpet i perioder med modgang.

Skriv i din studiebog, hvad du har lært i dag om vor himmelske Fader og Jesus Kristus, og som du ønsker at huske. Du kan også overveje at skrive en seddel og give den til et familiemedlem eller en ven, som kan have gavn af noget, du har lært eller følt i dag.

Kommentar og baggrundsinformation

Hvad betyder det, at den lidelse, vi gennemgår på jorden, er »for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os«? ( Rom 8:18)

Søster Linda S. Reeves, tidligere andenrådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab, har sagt:

Billede
Official portrait of Linda S. Reeves, sustained at the April 2012 general conference as second counselor in the Relief Society general presidency, October 2012. Released April 2017 General Conference.

Jeg ved ikke hvorfor, vi har alle de mange prøvelser, vi har, men det er min personlige opfattelse, at belønningen er så stor, så evig og evigtvarende, så glædelig og udenfor vores fatteevne, at vi på belønningens dag vil sige til vor barmhjertige, kærlige Fader: »Var det alt, der blev krævet?« Jeg tror, at hvis vi dagligt ville huske på og anerkende dybden af den kærlighed, som vor himmelske Fader og vor Frelser nærer for os, ville vi være villige til at gøre alt for at vende tilbage i deres nærhed igen omgivet af deres kærlighed for evigt. Hvad betyder det … hvad vi led her, hvis disse prøvelser i enden er de selv samme ting, der kvalificerer os til evigt liv og ophøjelse i Guds rige med vor Fader og Frelser?

(Linda S. Reeves, »Værdig til vore lovede velsignelser«, Liahona, nov. 2015, s. 11)

Hvordan kan vores prøvelser »virke sammen til gode for [os]«? ( Rom 8:28)

Ældste James B. Martino fra De Halvfjerds har sagt:

Billede
Official Portrait of Elder James B. Martino. Photographed March 2017.

Vor himmelske Fader, som elsker os helt og holdent, tillader os at få erfaringer, der gør det muligt for os at udvikle de karaktertræk og egenskaber, vi har brug for, så vi kan blive mere kristuslignende. Vore prøvelser antager mange skikkelser, men hver enkelt giver os mulighed for at blive mere som Frelseren, når vi lærer at erkende det gode, der kommer af hver oplevelse. Når vi forstår den lære, opnår vi større vished om vor Faders kærlighed. Vi får måske aldrig i dette liv at vide, hvorfor vi bliver udsat for det, vi gør, men vi kan føle os sikre på, at vi kan vokse på grund af den erfaring.

(James B. Martino, »Alt virker sammen til vores bedste«, Liahona, maj 2010, s. 101)

Hvad betyder det, at intet »kan skille os fra Guds kærlighed«? ( Rom 8:39)

Præsident Thomas S. Monson (1927-2018) sagde:

Billede
Official portrait of President Thomas S. Monson, 2008.

Jeres himmelske Fader elsker jer – jer hver især. Den kærlighed ændrer sig aldrig. Den er ikke påvirket af jeres fremtoning, jeres ejendele eller de penge, I har stående på jeres bankkonto. Den ændrer sig ikke på grund af jeres talenter og evner. Den er der bare. Den er der, når I er kede af det eller glade, mismodige eller forhåbningsfulde. Guds kærlighed er der for jer, hvad enten I føler, at I fortjener at blive elsket, eller ej. Den er der bare altid.

(Thomas S. Monson, »Vi er ikke alene«, Liahona, nov. 2013, s. 123-124)

Idet Gud er så kærlig, vil han så frelse alle uanset deres livsvalg?

Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt følgende om Guds kærlighed:

Billede
Official portrait of President Thomas S. Monson, 2008.

[Guds] kærlighed beskrives i skriften som »stor og vidunderlig«, »fuldkommen kærlighed«, »forløsende kærlighed« og »evig kærlighed«. Disse er bedre udtryk, fordi ordet betingelsesløs kan give en fejlagtig opfattelse af den guddommelige kærlighed, nemlig at Gud tolererer alt og ikke dømmer os, fordi hans kærlighed er betingelsesløs, eller at Gud ikke stiller nogen krav til os, fordi hans kærlighed er betingelsesløs, eller at alle bliver frelst i Guds rige, fordi hans kærlighed er betingelsesløs. Guds kærlighed er uendelig, og den vil vare ved for evigt, men hvilken betydning den har for os afhænger af, hvordan vi reagerer på hans kærlighed.

(D. Todd Christofferson, »Bliv i min kærlighed«, Liahona, nov. 2016, s. 48)

Supplerende læringsaktiviteter

Mormons Bog bekræfter og tydeliggør læren i Bibelen.

I en tidligere lektion er eleverne muligvis blevet tilskyndet til at bruge Mormons Bog til bedre at forstå Paulus’ skrivelser eller andre bibelske passager.

Overvej at tilskynde eleverne til at øve sig i denne færdighed ved at søge efter skriftsteder i Mormons Bog, der bekræfter og tydeliggør sandheder, som de har identificeret i Romerbrevet 8 . Nogle mulige skriftsteder omfatter 1 Nefi 1:1 ; Alma 31:31 ; Alma 36:3 .

Guds kærlighed og de velsignelser, han tilbyder os

Overvej at tilbyde en lille belønning til alle i klassen, der er villige til at udføre en enkel opgave. Hvis nogen beslutter sig for ikke at udføre opgaven, så spørg eleverne, om de synes, det er uretfærdigt, eller at det beviser, at de ikke er elsket lige så højt, hvis de ikke modtager den samme belønning som de elever, der har udført opgaven.

Overvej at bruge ældste Christoffersons udtalelse, som findes i afsnittet »Kommentar og baggrundsinformation«, og at vise ældste Renlunds historie, der fortælles i videoen »Oprørende uretfærdighed« fra tidskode 1:16 til 2:28, der findes på ChurchofJesusChrist.org/study/general-conference/2021/04/25renlund?lang=dan, for at hjælpe eleverne med at se, at vores valg bidrager til de velsignelser, vi modtager.