Frygt kan have to betydninger: (1) at frygte Gud er at føle ærbødighed over for ham og adlyde hans befalinger; (2) at frygte mennesker, farer, smerte og ondskab er at være bange for dem og grue for dem.
Profeterne opildnede bestandig folket for at holde dem i frygt for Herren, En 1:23 .
Alma og Mosijas sønner faldt til jorden, for Herrens frygt kom over dem, Alma 36:7 .
Udarbejd jeres egen frelse med frygt og bæven, Morm 9:27 .
De, som ikke frygter mig, vil jeg forurolige og få til at bæve, L&P 10:56 .
Den, der frygter mig, skal se hen til tegnene på Menneskesønnens komme, L&P 45:39 .
Helamans sønner frygtede ikke døden, Alma 56:46-48 .
Frygten for døden fylder brystet på de ugudelige, Morm 6:7 .
Jeg frygter ikke for, hvad mennesket kan gøre, Moro 8:16 .
Du burde ikke have frygtet mennesker mere end Gud, L&P 3:7 (L&P 30:1, 11 ; 122:9 ).
Frygt ikke for at gøre det gode, L&P 6:33 .
Ingen, som tilhører min kirke, behøver at frygte, L&P 10:55 .
Hvis I er beredte, skal I ikke frygte, L&P 38:30 .
Aflæg frygt, L&P 67:10 .
Vær derfor ved godt mod og frygt ikke, for jeg, Herren, er med jer, L&P 68:6 .
Frygt ikke jeres fjender, L&P 136:17 .