Studiehjælp
Meshak


Meshak

Shadrak, Meshak og Abed-Nego var tre unge israelitter fra Det Gamle Testamente, som sammen med Daniel blev ført til den babylonske konge Nebukadnesars palads. Meshaks jødiske navn var Mishael. De fire unge mænd nægtede at gøre sig urene ved at nyde kongens mad og vin (Dan 1). Shadrak, Meshak og Abed-Nego blev kastet i en gloende ovn af kongen, men blev på mirakuløs måde beskyttet (Dan 3).