Synagoge

Et samlingssted, som anvendes til religiøse formål. På Det Nye Testamentes tid var inventaret som regel ganske spartansk. Det bestod af en ark, som indeholdt lovrullerne og andre hellige skrifter, en læsepult og bænke til de fremmødte.

Hver synagoge blev ledt af et lokalt ældsteråd. De bestemte, hvem der havde adgang, og hvem der ikke havde (Joh 9:22; 12:42). Synagogeforstanderen var den mest betydningsfulde embedsmand (Mark 5:22; Luk 13:14). Han var som oftest en skriftklog, havde opsyn med bygningen og ledte de religiøse handlinger. En synagogetjener tog sig af de praktiske ting (Luk 4:20).

Der var en synagoge i hver by, hvor der boede jøder, både i Palæstina og andre steder. Det var en stor hjælp i forbindelse med udbredelsen af Jesu Kristi evangelium, fordi kirkens første missionærer som regel fik lov til at tale i synagogerne (ApG 13:5, 14; 14:1; 17:1, 10; 18:4). Den samme skik forekom blandt missionærer i Mormons Bog (Alma 16:13; 21:4-5; 32:1), såvel som blandt de første missionærer i denne uddeling (L&P 66:7; 68:1).