Generalkonference
Herre, vi vil gerne se Jesus
Oktoberkonferencen 2023


Herre, vi vil gerne se Jesus

Vi ønsker at se Jesus for den, han er, og at føle hans kærlighed.

Ansigtsblindhed

En dag i foråret 1945 vågnede en ung mand op på et militærhospital. Det var heldigt, at han var i live – han var blevet skudt lige bag øret, men lægerne havde opereret ham, og nu kunne han både gå og tale normalt.

Kuglen havde på tragisk vis gjort skade på den del af hans hjerne, der genkendte ansigter. Han så nu på sin hustru uden nogen genkendelse; han kunne ikke genkende sin egen mor. Selv det ansigt han så i spejlet, var fremmed for ham – han kunne ikke se, om det var en mand eller kvinde.1

Han var blevet ansigtsblind – en tilstand, der påvirker millioner af mennesker.2

Folk, der er alvorligt ansigtsblinde, prøver at identificere andre ved at lære regler udenad – en regel for at genkende en datter ud fra mønstret af hendes fregner, eller en ven ud fra den måde hun går på.

At blive voksen

Her er endnu en historie, der kommer fra mit eget liv: Som dreng så jeg ofte min mor som en, der lavede regler. Hun bestemte, hvornår jeg måtte lege, og hvornår jeg skulle i seng eller, endnu værre, luge ukrudt i haven.

Hun elskede mig selvfølgelig. Men alt for ofte og til min skam så jeg hende kun som »Den, der skal adlydes«.

Først flere år senere så jeg hende som en rigtig person. Jeg er flov over at sige, at jeg aldrig rigtig lagde mærke til hendes ofre og undrede mig aldrig over, hvorfor hun i årevis gik i de samme to gamle nederdele (mens jeg fik nyt skoletøj), eller hvorfor hun sidst på dagen var så træt og ivrig efter, at jeg gik tidligt i seng.

Vi er måske ansigtsblinde

I har måske bemærket, at disse to historier faktisk er én historie – i alt for mange år var jeg på en måde ansigtsblind. Jeg så ikke min mor som en rigtig person. Jeg så hendes regler, men kunne jeg ikke se hendes kærlighed i dem.

Jeg fortæller jer disse to historier for at komme med én pointe: Jeg formoder, at I kender nogen (måske jer selv), der lider af en slags åndelig ansigtsblindhed.

I kæmper måske med at se Gud som en kærlig Fader. I ser måske mod himlen og ser ikke kærlighedens og barmhjertighedens ansigt, men et krat af regler, som I skal kravle igennem. Måske tror I, at Gud regerer i sin himmel, taler gennem sine profeter og elsker jeres søster, men i det skjulte spekulerer I på, om han elsker jer.3 Måske har I følt jernstangen i jeres hånd, men endnu ikke følt jeres Frelsers kærlighed, som den fører til.4

Jeg formoder, at I kender folk som disse, fordi i lang tid var jeg sådan – jeg var åndeligt ansigtsblind.

Jeg troede, at mit liv handlede om at følge regler og leve op til abstrakte standarder. Jeg vidste, at Gud elsker jer fuldstændigt, men jeg følte det ikke selv. Jeg er bange for, at jeg tænkte mere på at komme i himlen end på at være sammen med min himmelske Fader.

Hvad kan vi gøre, hvis I, ligesom jeg, nogle gange kun kan bevæge læberne, men ikke »synge sangen om den forløsende kærlighed«?5

Svaret er, som præsident Russell M. Nelson minder os om, altid Jesus.6 Og det er meget gode nyheder.

Herre, vi vil gerne se Jesus

Der er et kort vers i Johannes, som jeg elsker. Det fortæller om en gruppe udenforstående, der går hen til en discipel med en vigtig anmodning. »Herre,« siger de, »vi vil gerne se Jesus.«7

Det er det, vi alle ønsker – vi ønsker at se Jesus for den, han er, og at føle hans kærlighed. Det burde være grunden til det meste af det, vi gør i Kirken – og absolut ved hvert nadvermøde. Hvis I nogensinde spekulerer på, hvilken slags lektion I skal undervise i, hvilken slags møde I skal planlægge, eller om I bare skal give op og lade diakonerne spille fodbold, kan I bruge dette vers som vejledning: Vil det hjælpe folk til at se og elske Jesus Kristus? Hvis ikke, så prøv måske noget andet.

Da jeg forstod, at jeg var åndeligt ansigtsblind, at jeg så regler, men ikke barmhjertigheden i Faderens ansigt, vidste jeg, at det ikke var Kirkens fejl. Det var ikke Guds, og det betød ikke, at alt var tabt; det er noget vi alle må lære. Selv de første vidner til opstandelsen stod ofte ansigt til ansigt med den opstandne Herre, men genkendte ham ikke; fra graven i haven til bredden af Genesaret Sø, hvor hans første disciple »så Jesus stå der; men … vidste ikke, at det var Jesus«.8 De måtte lære at genkende ham, og det må vi også.9

Næstekærlighed

Da jeg forstod, at jeg var åndeligt ansigtsblind, begyndte jeg at følge Mormons råd om at bede »med hjertets hele styrke« om at blive fyldt med den kærlighed, der loves hans disciple – min kærlighed til ham og hans kærlighed til mig – og at »se ham, som han er, så vi må have dette håb«.10 Jeg bad i årevis om at kunne følge det første store bud om at elske Gud og føle, at »den første store sandhed …at Gud elsker os af hele sit hjerte, sin kraft, sit sind og sin styrke«.11

Evangelierne

Jeg læste og genlæste og genlæste også de fire evangelier – denne gang ikke for at uddrage regler, men for at se, hvem han er, og hvad han elsker. Og med tiden blev jeg overøst af den flodbølge af kærlighed, der flød fra ham.

Jesus bekendtgjorde ved begyndelsen af sin offentlige tjenestegerning, at han var kommet »for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og [give] syn til blinde«.12

Det var ikke kun en huskeliste eller god PR; det er omfanget af hans kærlighed.

Åbn evangelierne tilfældigt; på næsten hver side ser vi ham tage sig af mennesker, der lider – socialt, åndeligt og fysisk. Han rørte folk, der blev betragtet som beskidte og urene,13 og bespiste de sultne.14

Hvad er jeres yndlingshistorie om Jesus? Jeg formoder, at den viser Guds Søn, som rækker ud for at favne eller tilbyde håb til nogen udstødte – en spedalsk,15 de forhadte samaritanere,16 den anklagede og skandaløse synder17 eller samfundsfjenden.18 Den slags nåde er forbløffende.

Prøv at skrive ned, hver gang han roser, helbreder eller spiser med en udenforstående, og I vil løbe tør for blæk, før I er færdige med Lukas.

Da jeg så dette, sprang mit hjerte i kærlig genkendelse, og jeg begyndte at føle, at han måske elskede mig. Som præsident Nelson har sagt: »Jo mere I lærer om Frelseren, desto lettere vil det være at stole på hans nåde, hans uendelige kærlighed.«19 Og jo mere vil I stole på og elske jeres himmelske Fader.

Ældste Jeffrey R. Holland har sagt, at Jesus kom for at vise os, »hvem og hvad Gud vor evige Fader er, hvor fuldstændig hengiven han er over for sine børn i enhver tidsalder og ethvert land«.20

Paulus sagde, at Gud er »barmhjertighedens fader og al trøsts Gud«.21

Hvis I ser ham på en anden måde, så bliv ved med at prøve.

Pagter og Guds omfavnelse

Profeter indbyder os til at søge hans ansigt.22 Jeg anser dette som en påmindelse om, at vi tilbeder vor Fader, ikke en opskrift, og at vi ikke er færdige, før vi ser Jesus som ansigtet for vor Faders kærlighed23 og følger ham, ikke blot hans regler.24

Når profeter og apostle taler om pagter, er de ikke som sportstrænere, der råber fra (røde fløjls-) tilskuerpladser og fortæller os, at vi skal »prøve lidt mere!« De ønsker, at vi ser, at vores pagter grundlæggende handler om forhold,25 og de kan være en kur mod åndelig ansigtsblindhed.26 De er ikke regler for at opnå hans kærlighed; han elsker jer allerede fuldkomment. Vores udfordring er at forstå og forme vores liv efter den kærlighed.27

Vi prøver at se gennem vores pagter, som gennem et vindue, for at se Faderens barmhjertige ansigt bagved.

Pagter er formen for Guds omfavnelse.

Floden af Guds kærlighed

Endelig, kan vi lære se ham ved at tjene ham. »For hvorledes kender en mand den herre, som han ikke har tjent?«28

For nogle år siden fik jeg en kaldelse, som jeg ikke følte mig klar til. Jeg vågnede tidligt og var nervøs – men havde en vending i tankerne, som jeg ikke havde hørt før: At tjene i denne kirke er at stå i en flod af Guds kærlighed til sine børn. Denne kirke er en arbejdsgruppe af mennesker med hakker og skovle, der forsøger at holde kanalen for Guds kærlighed åben, så den kan nå hans børn for enden af rækken.

Hvem end I er, uanset hvad jeres fortid er, så er der plads til jer i denne kirke.29

Grib en hakke og skovl, og slut jer til holdet. Hjælp med at bære hans kærlighed ud til hans børn, og noget af den vil ramme jer.30

Lad os søge hans kærlige ansigt, hans pagtsfavntag og derpå gå hånd i hånd med hans børn og sammen vil vi synge »Nu Israels Genløser«:

Min evige Frelser

må du stå mig nær,

så alle i mig kan få se

den ømhed, du viser

til mig og enhver

så alle i mig det kan se.31

Må vi søge hans kærlige ansigt og derpå være redskaber for hans barmhjertighed til sine børn.32 I Jesu Kristi navn. Amen.

Noter

  1. Se Hadyn D. Ellis og Melanie Florence, »Bodamer’s (1947) Paper on Prosopagnosia«, Cognitive Neuropsychology, bind 7, nr. 2, 1990, s. 84-91; Joshua Davis, »Face Blind«, Wired, 1. nov. 2006, wired.com.

  2. Se Dennis Nealon, »How Common Is Face Blindness?«, Harvard Medical School, 24. feb. 2023, hms.harvard.edu; Oliver Sacks, »Face-Blind«, The New Yorker, 23. aug. 2010, newyorker.com.

  3. »Nogle kirkemedlemmer anser den lære, de principper og de vidnesbyrd, der gentagne gange er blevet forkyndt fra denne talerstol i Konferencecentret og i lokale menigheder rundt om i verden, som sande – og alligevel kæmper de måske med at tro på, at disse evige sandheder specifikt gælder for dem og deres omstændigheder« (David A. Bednar, »Forbliv i mig og jeg i dig«, Liahona, maj 2023, s. 125).

  4. Se 1 Ne 8:19-27; 15:23. »Det er svært at holde Herrens bud uden tro på og tillid til ham« (Henry B. Eyring, »Troen til at bede og derpå handle«, Liahona, nov. 2021, s. 75).

  5. Alma 5:26.

  6. Russell M. Nelson, »Svaret er altid Jesus Kristus«, Liahona, maj 2023, s. 127-128.

  7. Joh 12:21.

  8. Joh 20:14. De så, men kendte ham ikke på vejen til Emmaus (se Luk 24:16), i et aflåst værelse (se Luk 24:37), på bredden af Galilæa (se Joh 21:4) og ved graven i haven (se Joh 20:14).

  9. Hvis vi søger ham af hele vores hjerte og fortsætter i tro, vil han findes.

    »Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke …

    Søger I mig, skal I finde mig. Når I søger mig af hele jeres hjerte« (Jer 29:11, 13).

    »Den dag skal komme, da I skal begribe selv Gud, idet I bliver levendegjort i ham og af ham.

    Da skal I vide, at I har set mig, at jeg er« (L&P 88:49-50).

    »Hver sjæl, der aflægger sine synder og kommer til mig og påkalder mit navn og adlyder min røst og holder mine befalinger, skal se mit ansigt og vide, at jeg er« (L&P 93:1).

  10. Moro 7:48. Paulus forbinder også næstekærlighed med vores evne til at se klart. Ved slutningen af sin store prædiken om næstekærlighed skriver han, at selvom »vi [ser] i et spejl, i en gåde«, vil vi senere se »ansigt til ansigt … da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg er kendt fuldt ud« (1 Kor 13:12).

  11. Jeffrey R. Holland, »I morgen vil Herren gøre undere blandt jer«, Liahona, maj 2016, s. 127. »Den mere omfattende definition på ›Kristi rene kærlighed‹ er … ikke det, som vi som kristne forsøger at vise hinanden, og som i høj grad mislykkes, men i stedet det, som det fuldstændig lykkedes Kristus at vise os. Sand kærlighed har kun været vist én gang. Den vises fuldkomment og rent i Kristi ufejlbarlige, ypperste og forsonende kærlighed til os« (Jeffrey R. Holland, Christ and the New Covenant: The Messianic Message of the Book of Mormon, 1997, s. 336).

  12. Luk 4:18.

  13. Se Matt 8:3; 9:25.

  14. Se Matt 14:13-21.

  15. Se Matt 8:1-3.

  16. Se Joh 4:7-10; Han roste samaritaneren (se Luk 10:25-37).

  17. Se Matt 21:31; Luk 7:27-50; 15:1-10; Joh 8:2-12.

  18. Se Matt 8:5-13.

  19. Russell M. Nelson, »Kristus er opstanden; tro på ham vil flytte bjerge«, Liahona, maj 2021, s. 103.

  20. Jeffrey R. Holland, »Guds storhed«, Liahona, nov. 2003, s. 70. »Den, der har set mig, har set Faderen« (Joh 14:9).

  21. 2 Kor 1:3.

  22. Se Sl 27:8; L&P 88:68.

  23. Se 2 Kor 4:6; Pave Frans, »Misericordiae Vultus: Bull of Indiction of the Extraordinary Jubilee of Mercy«, Apostolic Letters, vatican.va.

  24. Dette er en vigtigt tema. Det er ikke bare arbejdet med frelse og ophøjelse, men hans arbejde med frelse og ophøjelse (se Kirkens Håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 1.2, Evangelisk Bibliotek). Jeg tager ikke bare til templet, men til Herrens hus; det er ikke Mormonkirken, men Jesu Kristi Kirke (se Russell M. Nelson, »Kirkens rette navn«, Liahona, nov. 2018, s. 87-89). Vores ledere peger os i retning af ham og minder os om, at der findes ikke nogen »formløs enhed kaldet ›forsoningen‹, hvorfra vi kan trække på hjælp, helbredelse, tilgivelse eller kraft. Jesus Kristus er kilden« (Russell M. Nelson, »Træk Jesu Kristi kraft ind i jeres liv«, Liahona, maj 2017, s. 40).

  25. »Pagtsstien handler om vores forhold til Gud«, det er en sti af »kærlighed … medfølende omsorg for og håndsrækning til hinanden« (Russell M. Nelson, »Den evigtvarende pagt«, Liahona, okt. 2022, s. 11).

    Se David A. Bednar, »The Blessed and Happy State«, tale holdt ved seminar for nye missionsledere, 24. juni 2022; Scott Taylor, »Elder Bednar Shares 7 Lessons on ›the Blessed and Happy State‹ of Obedience«, Church News, 27. juni 2022, thechurchnews.com.

    »Når vi indgår hellige pagter og værdigt modtager præstedømmeordinancer, forener os med og binder os til Herren Jesus Kristus og vor himmelske Fader. Det betyder ganske enkelt, at vi stoler på Frelseren som vores Talsmand og Formidler og stoler på hans fortjenester, barmhjertighed og nåde på livets rejse …

    Efterlevelse af og kærlighed til pagtsforpligtelser skaber en forbindelse til Herren, der er dybt personlig og åndeligt stærk … Jesus bliver så meget mere end den centrale karakter i historierne i skriften; hans eksempel og lærdomme påvirker alle vores ønsker, tanker og handlinger« (David A. Bednar, »Men vi ænsede dem ikke«, Liahona, maj 2022, s. 15).

    Se også D. Todd Christofferson, »Vores forhold til Gud«, Liahona, maj 2022, s. 78-80.

  26. »Og uden dets ordinancer og præstedømmets myndighed bliver guddommelighedens kraft ikke givet til kende for menneskene i kødet;

    for uden dette kan ingen se Guds, nemlig Faderens, ansigt og leve« (L&P 48:21, -22).

  27. Patricia Holland, »En fremtid fyldt med håb«, verdensomspændende foredrag for unge voksne, 8. jan. 2023, Evangelisk Bibliotek:

    »I behøver ikke at søge efter [håbet om, at han vil hjælpe jer]; I skaber det ikke, og I kan ikke fremstille det. Som så meget andet i nådens rige opnår I ikke håb ved at læne jer op ad jeres egen eller en anden persons styrke. Der er ingen hemmelige formler eller magiske mantraer involveret …

    Faktisk er den rolle, vi spiller, vigtig, men ret lille; Gud har den største del af opgaven. Vores rolle er at komme til ham i ydmyghed og enkelhed, og derpå skal vi ikke bekymre os og ikke frygte.«

  28. Mosi 5:13; se også Joh 17:3.

  29. Præsident Nelson har gentagne gange bedt os om at »udvide vores kærlighedscirkel, så den omfatter hele menneskeheden« (»Salige er de, der stifter fred«, Liahona, nov. 2002, s. 41). I maj 2022 fortalte han unge voksne, at »mærkater kan føre til fordømmelse og fjendskab. Enhver form for mishandling af eller fordomme mod en anden på grund af nationalitet, race, seksuel orientering, køn, uddannelse, kultur eller andre væsentlige kendetegn er stødende for vor Skaber« (»Evighedens valg«, verdensomspændende foredrag for unge voksne, 15. maj 2022, Evangelisk Bibliotek). Og endnu vigtigere sagde han: »Jeg bedrøves over, at vores sorte brødre og søstre i hele verden lider under racisme og fordomme. I dag beder jeg vores medlemmer overalt om at gå forrest og stoppe med fordomsfulde holdninger og handlinger. Jeg bønfalder jer om at fremme respekt for alle Guds børn« (»Lad Gud råde«, Liahona, nov. 2020, s. 94).

    »Fordomme er ikke i overensstemmelse med Guds åbenbarede ord. Yndest eller mishag hos Gud afhænger af vores hengivenhed til ham og hans befalinger, ikke af farven på en persons hud eller andre karaktertræk …

    Dette omfatter fordomme mod race, etnicitet, nationalitet, stamme, køn, handicap, socioøkonomisk status, religiøs overbevisning eller ateisme og seksuel orientering« (Kirkens Håndbog, 38.6.14, Evangelisk Bibliotek).

  30. Se 1 Ne 11:25.

  31. »Nu Israels Genløser«, Salmer og sange, nr. 5.

  32. Se Rom 9:23.