Styr dit temperament
Må vi gå frem og blive Guds mænd og kvinder, der kan styre vores temperament, så fred og kærlighed kan herske i vores hjem.
Når jeg har undervist om ægteskabs- og familieforhold og har læst opgaver, hvor studerende har beskrevet deres forhold til deres forældre, har det stået klart for mig, at ukontrolleret vrede kan ødelægge ægteskabs- og familieforhold. Vredens synd (se JSO Ef 4:26) skader ikke alene forholdet til andre mennesker, men nedbryder også ens karakter.
Jeg kan ikke komme i tanker om nogen positiv kontekst, hvor vrede er berettiget, skønt retfærdig harme og irettesættelse af uret bestemt kan retfærdiggøres. Skrifterne viser, at udisciplineret vrede altid er nedbrydende og destruktiv. Det er et af Satans vigtigste redskaber til nedbrydelse af ægteskabs- og familieforhold.
Herren har omtalt Satan som »faderen til strid, og han ophidser menneskers hjerte til at strides med vrede, den ene mod den anden« (3 Ne 11:29). Frelseren fortalte nefitterne: »Se, det er ikke min lære at ophidse menneskers hjerte til vrede, den ene mod den anden, men det er min lære, at sådant skal afskaffes« (3 Ne 11:30; fremhævelse tilføjet).
Erstat vrede med opmuntring
En af de opgaver, som jeg giver mine studerende, er at skrive en rapport om deres familiemæssige baggrund. Jeg beder dem specifikt om at beskrive deres forældres stærke sider, svagheder og ægteskab. Det mest almindelige negative fællestræk ved familielivet, som de studerende nævner, er faderens temperament, selv om et hidsigt temperament naturligvis ikke udelukkende ses hos fædre. Selv når fædrene er aktive i Kirken, studerer skrifterne med familien og tjener andre, kæmper nogle alligevel med deres vrede.
Selvfølgelig ser børn deres fædre (og mødre) som mere temperamentsfulde, fordi forældre er nødt til at disciplinere deres børn, og meget få unge mennesker takker i situationen deres forældre for irettesættelsen. Men studerende i universitetsalderen ser mere objektivt tilbage på deres familieliv og vurderer både det gode og det dårlige. Mange indrømmer, at de ville ønske, at deres forældre havde været strengere mod dem! Men mange bærer stadig ar fra begivenheder, som fandt sted, mens de var små.
En ung kvinde mindedes, at hendes far ofte råbte, truede og slog sine børn. Hvis et af børnene havde gjort noget forkert i løbet af dagen, gemte de sig alle sammen, når faderen kom hjem fra arbejde.
Sammenlign dette med den fremgangsmåde, som præsident Gordon B. Hinckleys far udviste: »Jeg vil altid være taknemlig for en far, der aldrig i vrede lagde hånd på sine børn,« sagde præsident Hinckley. »På en eller anden måde havde han et vidunderligt talent for at lade dem vide, hvad der forventedes af dem og prøve at opmuntre dem til at udrette det.«1
Som en kommentar angående fædres varige indflydelse på deres børn tilføjede præsident Hinckley: »Jeg er overbevist om, at voldelige fædre avler voldelige sønner. Jeg er sikker på, at en sådan afstraffelse i de fleste tilfælde gør mere skade end gavn. Børn har ikke brug for prygl. De har brug for kærlighed og opmuntring. De har brug for fædre, som de kan se på med respekt snarere end frygt. Og frem for alt har de brug for et godt eksempel.«2
Angående de fædre, der tilsidesætter selvdisciplin og bliver voldelige, når de mister besindelsen, har præsident Hinckley advarende sagt: »Ingen mand, der hengiver sig til en sådan ond og upassende adfærd er Guds præstedømme værdig. Ingen mand, der opfører sig på den måde, er værdig til at modtage privilegierne ved at komme i Herrens hus. Jeg må med beklagelse erkende, at der er mænd, som ikke fortjener deres hustruers eller børns kærlighed. Der er børn, der frygter deres fædre, og hustruer, der frygter deres mænd.«3
Præsident Hinckley har kaldt den type fædre til omvendelse: »Disciplinér jer selv. Styr jeres temperament,« har han sagt. »Det meste af det, der gør jer vrede, betyder meget lidt. Og hvor betaler I dog en dyr pris for jeres vrede. Bed Herren om at tilgive jer. Bed jeres hustru om at tilgive jer. Bed jeres børn om forladelse.«4
Det retskafne eksempels magt
Hør nu det eksemplariske eksempel, som fik en ung mand til at skrive følgende om sin far:
»Jeg har aldrig hørt min far bande. Det er en stor kilde til styrke for mig, for min far er det største eksempel på, hvordan en god sidste dages hellig bør leve. Når man har sådan et godt eksempel at følge, bliver alle livets små beslutninger nemmere. Når jeg griber mig selv i at gøre det, som jeg har set min far gøre, bliver jeg endnu mere taknemlig for en retskaffen far, som efterlevede Jesu Kristi evangelium hver eneste dag. Jeg vil altid være min far taknemlig for, at han har vist mig den måde, som Kristus ville have levet på.«
Fædrene har en fantastisk indflydelse på deres børn. Hvor velsignede er dog ikke de sønner og døtre, der har en far, der elsker dem, underviser dem, irettesætter dem kærligt og påvirker dem til at blive bedre mennesker, bedre ægtemænd eller hustruer, bedre fædre eller mødre. Et iltert temperament fremmer ikke kærlige følelser og tillid i hjertet på den, der er offer for vreden. I stedet skaber det hjertesorg og minder om en ubehagelig barndom, der ofte føres videre til næste generation.
Tøjling af temperamentet
Så hvordan kan et menneske, der kæmper med vreden, lære selvdisciplin? Verden ville prøve at hjælpe folk med at overvinde deres iltre temperament ved at anvende en slags adfærdsmodifikationsprogram, der kunne tage flere år og dog kun frembringe magre resultater. Men Herren og profeterne fortæller os, at vi allerede ved, hvordan vi skal styre vores vrede. Problemet med vrede udspringer af, at man ikke forstår og efterlever evangeliets lærdomme. Præsident Boyd K. Packer, fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum, har sagt: »Når den sande lære forstås, ændrer mennesket indstilling og adfærd. Studiet af evangeliets lærdomme vil forbedre adfærd hurtigere end studiet af adfærd vil forbedre adfærd.«5
Læren om omvendelse gælder i særdeleshed for vredens synd. Den kan bringe forsoningens helbredende kraft ind i vores liv. Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Man kan ændre på alt, hvad man ønsker at ændre på, og man kan gøre det meget hurtigt. Det er endnu en satanisk vrøvlehistorie, at det tager adskillige år og æoner af evigheden at omvende sig. Det tager lige så lang tid at omvende sig, som det tager at sige: ›Jeg vil ændre mig‹ – og mene det. Selvfølgelig er der problemer og genoprettelse at få styr på. Man kan bruge – ja, man bør bruge – resten af livet på at vise sin omvendelse ved at være vedholdende. Men forandring, vækst, fornyelse og omvendelse kan komme lige så hurtigt til os, som det gjorde for Alma og Mosijas sønner.«6
Om styring af vrede har præsident Hinckley sagt: »Hvem kan måle omfanget af de sår, som påføres gennem hårde og onde ord, talt i vrede, eller deres dybde eller smerte? Hvor sørgeligt er det ikke at se en mand, der er stærk på mange måder, men som mister selvkontrollen, når et eller andet lille problem, normalt af ubetydeligt omfang, forstyrrer hans ligevægt. Der er selvfølgelig forskelle i ethvert ægteskab. Men jeg finder ingen retfærdiggørelse for et temperament, som eksploderer ved den mindste provokation …
Et voldsomt temperament er en frygtelig og fortærende ting. Og tragedien er, at det ikke afstedkommer noget godt. Det afføder ondt, mishag, oprør og smerte. Til alle mænd eller drenge inden for min røsts rækkevidde, som måtte have besvær med at kontrollere sin tunge, foreslår jeg, at I bønfalder Herren om styrke til at overvinde denne svaghed, så I kan sige undskyld til dem, som I har såret, og så I kan styre jer selv og disciplinere jeres tunge.«7
Unge mennesker er opmærksomme og påvirkes kraftigt af deres forældres eksempel. Må vi gå frem og blive Guds mænd og kvinder, der kan styre vores temperament, så fred og kærlighed kan herske i vores hjem. Det vigtigste element ved forældreskabet er, at et par har et godt ægteskab og viser deres børn et eksempel på kærlighed og tålmodighed. Beherskelsen af ens temperament giver bonus nu og i årene fremover, når børnene selv får hjem og familie.